Hvis du slår op i historiebøgerne, vil du læse, at tegneserien opstod i de amerikanske aviser omkring år 1900 som en service til indvandrere og andet godtfolk, der endnu ikke havde lært at læse.
Den opfattelse af tegneserier – som noget kun hel-tumper og halvanalfabeter beskæftiger sig med – har siden hængt ved. Rigtig godt ved endda. Noget fint medie bliver tegneserien nok aldrig.
Men man kan også føre tegneseriens oprindelse andetsteds hen, til de gamle hulemalerier, hvor mennesket lærte at kommunikere med fantasifulde fortolkninger af verden omkring os.
Tegneserier og graphic novels i det 21. århundrede bærer den smukke tradition videre. De beskæftiger sig med politik, religion og kønsroller og forsøger ganske ydmygt ændre på vores opfattelse af verden omkring os.
3o års Trump
Satirikeren Trudeau og hans serie om reklamemanden Doonesbury har fulgt det politiske amerikanske liv siden 1960’erne. Her er Trudeaus striber om Donald Trump gennem 30 år samlet i et album.
Man kan naturligvis spørge sig selv om Trump ikke er så langt ude, at man ikke kan lave satire over ham. Men det kan man …
Evne til at ændre verden (1-10): 3. Det er formentlig kun Trump-hadere, der vil læse ’ENORM!’, og de vil kun blive bekræftet i deres opfattelse af at manden er en katastrofe for alt og alle. Men de vil få sig et befriende grin.
G. B. Trudeau: ’ENORM! 30 års Doonesbury om Trump’ (Forlaget Cobolt).
På fornavn med Luther
500-året for Martin Luthers 95 teser mod den katolske kirke afladshandel bliver fejret med flere arrangementer og bogudgivelser, herunder danske Tom Kristensens smukt tegnede og farvelagte ’Martin’.
Evne til at ændre verden (1-10): 1. ’Martin’ er på fornavn med den gamle rebel, hvilket antyder en ny vinkel, men Kristensens tegneserie indeholder nu alligevel den velkendte beretning om den tyske teolog, der gør oprør mod katolikkernes hykleri og reformerer Kirken.
Tom Kristensen: ’Martin’ (Eksistensen).
Kvindelige soldater
Omslaget til ‘Burma Banshees’, hvor heltinden Angela præsenterer et imponerende frontparti, lugter af mandehørm. Men selve historien beretter levende om en af de gæve kvinder, der trådte ind i det amerikanske luftvåben under 2. verdenskrig i kampene mod japanerne.
Evne til at ændre verden (1-10): 9 Den fantastiske tegner Hugault er bestemt betaget af Angelas kurver, men ’Burma Banshees’ er primært et forsøg på at omskrive verdenshistorien, så kvinderne får deres berettigede plads. Det vil, uundgåeligt, forandre verden med tiden. Og så er det i øvrigt glimrende underholdning.
Romain Hugault og Yann: Angel Wings 1 ’Burma Banshees’ (Forlaget Cobolt).
På flugt
Det er svært at råbe verden op med flere historier fra krigsramte Syrien, men ’Zenobia’ gør et bravt forsøg med en smukt tegnet og fortalt historie om pigen Amina på flugt.
Det er en lille sag, der kan læses og føles af alle. Netop derfor sparker den så hårdt.
Evne til at ændre verden (1-10): 6. Verden ser ud til at være blevet immun over for lidelserne i Syrien. Der er ikke meget håb, men ’Zenobia’ skærer så rørende og klart igennem, at den faktisk kan tænkes at smelte tilstrækkeligt med hjerter.
Lars Horneman og Morten Dürr: ’Zenobia’ (Forlaget Cobolt).
Utæmmet seksualitet
Titlen er ganske rammende. Buttede, amerikanske Wynbrandt er træt af at blive forbigået. Hun vil ha’ noget sex. Nu. Punktum. Og gennem seks små historier leger hun selvironisk og selvudleverende med kvinders seksualitet i moderne popkultur.
Evne til at ændre verden (1-10): 7. Her er noget på spil. Amerikansk populærkultur vrimler med unge mænd, der vil have noget på den dumme – det skal drenge jo have lov til. Men sådan må piger ikke opføre sig. Man kan mærke tusindvis af kvinder sukke af lettelse over ikke at være alene, når man læser Wynbrandts lille bog.
Gina Wynbrandt: ’Er der ikke nogen, der gider bolle mig, please?’ (Forlaget Cobolt