For det utrænede øje er "Girls" en tv-serie, der kredser om udfordringerne i moderne urban tilværelse på begavet vis.
For megafan og kulturskribent Lucia Odoom har den sat et kulturelt og kønspolitisk aftryk uden lige. Med instruktør og hovedrolleindehaver Lena Dunham ved roret har HBO-serien brudt med en stereotyp fremstilling af kvinder og giver samtidig stemme til hendes generation, der dårligt har tid til frustration mellem karriere, sociale medier og forventninger.
I anledning af, at skaberen Lena Dunham fylder 30 år i dag, har DR Kultur bedt Lucia Odoom finde de fem bedste grunde til at kaste sig over "Girls" omgående:
Nye skønhedsidealer i dit tv
Lena Dunham er instruktør og hovedperson i tv-serien "Girls". I 2012 kom hun væltende ind i tv-serielandskabet uden en trevl på kroppen, og hendes krop var fyldigere, end dem vi plejer at se.
- Fjernsynskroppe er ofte tonede, veltrænede og slanke, særligt i serier med kvindelige karakterer. Hovedpersonen Hannah hviler i sin krop, og er ofte letpåklædt i scenerne, og hendes krop i serien bliver også et opgør med vores tids forskrækkelse overfor nøgenhed og hud der bevæger sig som gelé.
Heltinden er en antihelt
I "Sex and the city" var det kompetente kvinder i 30’erne og 40’erne, der var i fokus, og de skulle have tjek på det hele og eje dyre designersko og have gang i vigtige karrierer. I "Girls" er der ret mange drømme, der ikke bliver til noget, men forvirringen får lov til at være et ståsted.
- I tv-serierne har det længe været forbeholdt mænd at være de klodsede, selvoptagede neurotikere, men Lena Dunham giver både sine kvindelige og mandelige karakterer deres fejl på som kostumer. Vi får lov at se småligheden, usikkerheden og storhedsvanviddet uden ret mange udglattende moraler, og vi ser tv-karakterer, der ikke er særligt gode til at være voksne og ansvarsfulde.
Opråb fra en overset generation
Den generation Lena Dunham tegner et portræt af i sin serie, står med det ene ben i et samfund præget af finanskriser, terror og politisk splittelse, og det andet i en højteknologisk tidsalder med sociale medier, smartphones og lavprisflyselskaber. Begrænsninger og uendelige muligheder på samme tid.
- Vi lever i en tid, der på den ene side åbner verden, og på den anden side kan skrumpe den til en navlepillende socialmedia-virkelighed, man kan fare vild i. Lena Dunham-generationen er selvoptaget og bruger selvoptagetheden til at kommunikere med omverden og til at forstå deres egen plads i den.
Fucked up kærlighed
- De kærlighedsforhold vi følger i "Girls" skorter ikke på akavede sexscener, skænderier og misforståelser. Min yndlingsreplik må være da Hannah på sin egen måde siger, ”jeg vil gerne være din kæreste” til Adam:
”I just want someone who wants to hang out all the time and thinks I’m the best person in the world and wants to have sex with only me. And it makes me feel very stupid to tell you this, because it makes me sound like a girl who wants to, like, go to brunch, and I really don’t wanna go to brunch and I don’t want you to, like, sit on the couch while I shop, or, like, even meet my friends. I don’t even want that, ok?”
Sætter vores dårlige sider i perspektiv
Seriens fire kvindelige hovedpersoner skal forestille at være venner, men de er smålige og konkurrerende og ikke særligt gode til at være venner med nogen - ikke engang med sig selv.
- Dem vi skulle forestille at heppe på i "Girls" er nogle selvoptagede, jamrende og forkælede narhoveder for at sige det mildt. Hvis du har en virkelig frygtelig dag og har brug for at få det bedre med dig selv, så se "Girls". Her finder du folk, der er nogle større kvaj, end du er, også selvom de bor i New York og har pænt hår.
- •
Lucia Odoom er podcastvært på den ugentlige popkulturelle podcast Politikens Poptillæg og musikanmelder og kulturskribent.
- •
"Girls" kan streames HBO Nordic, hvor de første fem sæsoner er tilgængelige. Der er endnu ingen udgivelsesdato for næste sæson.