Aktører fra musikbranchen i opråb: 'De store pladeselskaber tør ikke gøre noget, før DR gør noget'

DR svarer, at pladeselskaberne ikke har nok kvindelige artister, som DR’s radiokanaler kan spille.

Katinka er en af de musikere, der mener, at DR skal bære et endnu større ansvar. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)

Det halter med kønsbalancen i den danske musikbranche – det ved vi fra flere statistikker. Og de skæve tal er kommet i spotlyset efter premieren på DR-dokumentarserien "Sexisme i musikbranchen"

Sidste år stod mandlige kunstnere for 65 procent af alle danske musikudgivelser, mens kvinderne stod for 21 procent. De sidste procenter stod kønsblandede bands for.

Og kvinderne fik kun 10 procent af de penge, der udbetales for musik, der spilles i radioen og til koncerter.

Men hvem har ansvaret for at skubbe på, hvis kvindelige musikere skal have mere plads i branchen?

Spørger man en række musikere og aktører fra musikbranchen, peger pilen især på DR, der døgnet rundt spiller musik på kanalerne P2, P3, P4, P5, P6 Beat og P8 Jazz.

Katinka Bjerregaard er en af de 13 kvindelige musikere, der i DR-dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen' fortæller om grænseoverskridende adfærd og kønsulighed i branchen. Hun oplevede det blandt andet under sin deltagelse i TV 2's 'Toppen af poppen' i 2021. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Sanger og musiker Katinka Bjerregaard synes, at DR har et særligt ansvar, når det kommer til repræsentation i den musik, der kommer ud i radioen.

- Det handler om, at kvinder er en minoritet i musikbranchen, sagde hun tirsdag i Aftenshowet.

Hvis DR skruer op for musikken af kvinder, vil det smitte af på resten af branchen, mener sangeren.

- De store pladeselskaber tør ikke gøre noget, før DR gør noget. Det er det, vi venter på, siger Katinka Bjerregaard.

Jakob Sørensen, der er direktør i musikselskabet The Bank er enig i, at DR har et særligt ansvar.

- Vi har public service blandt andet for at skubbe til nogle samfundsudviklinger og gøre noget ved markedet, som markedet ikke gør af sig selv.

Han er en af de aktører i den danske musikbranche, der i denne uge har stillet sig frem og fortalt om sexisme og den skæve kønsfordeling i DR-dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen'.

- Det er ikke for at fralægge mig et ansvar, men der er jo forskel på en privat virksomhed og så en public servicevirksomhed, siger han.

'I toppen af det hele sidder Danmarks Radio'

Katinka Bjerregaard og Jakob Sørensen er ikke alene om at fremhæve DR's magt, når det kommer til, hvilke kunstnere der får deres musik bredt ud og dermed får lettere ved at tjene penge.

- P3 er jo altafgørende for at få en musikkarriere. P3 eller P4 skal du have med ombord, ellers så kan du lige så godt give op, siger sanger og musiker Stine Bramsen i dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen'.

Og det er sanger Annette Heick enig i:

- I toppen af det hele sidder Danmarks Radio. Hvis ikke du har adgang til DR, så er du væk hernede.

Annette Heick er en af de kvindelige musikere, der medvirker i DR-dokumentarserien "Sexisme i musikbranchen" (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

DR: Vi vil gerne hæve andelen af kvinder

Ifølge DR's ledende redaktionschef for kultur, debat og musik, Gustav Lützhøft, har DR løftet antallet af kvinder, der bliver spillet i radioen.

I 2023 stod kvindelige hovedkunstnere for 29 procent af musikken på DR's radiokanaler. I 2019 lå det tal på 18 procent, viser DR's egen opgørelse.

Processen blev for alvor sat i gang i 2022 med projektet 'Kvinder i musikken', fortæller Gustav Lützhøft.

- Den ambition, vi havde dengang, var blandt andet at få hævet andelen af kvinder på DR's radiokanaler markant. Det er vi lykkes med, siger Gustav Lützhøft.

- DR har en magtfuld position indenfor dansk musik, og det er ikke noget, vi tager let på. Det er et ansvar, vi er meget bevidst, og som vi forsøger at navigere i så godt, som vi overhovedet kan, siger Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef for kultur, debat og musik i DR. (Foto: © agnete schlichtkrull, DR)

Dermed bliver der spillet end større andel af kvinder i radioen, end der udkommer udgivelser med kvindelige hovedkunstnere, påpeger han.

Derudover fremhæver Gustav Lützhøft, at DR blandt andet har indført kønsbalance i sit playlisteudvalg, hvilket betyder, at lige mange mænd og kvinder bestemmer musikken på DR's kanaler.

'Grænse for, hvor langt foran udbuddet vi kan gå'

Alligevel er DR endnu ikke i mål.

- Jeg vil rigtig gerne have løftet det her mere, end vi har gjort allerede på nuværende tidspunkt. Men vi er også afhængige af, at branchen følger med og sikrer, at vi får flere kvinder, vi kan spille i radioen, siger han.

Gustav Lützhøft køber derfor ikke argumentet om, at DR skal endnu mere på banen, før pladeselskaberne tør satse på flere kvindelige musikere.

- Der er en grænse for, hvor langt foran udbuddet vi kan gå, fordi vi har jo også nogle andre forpligtelser i forhold til mangfoldighed. Vi skal jo også spille mange forskellige slags musik, siger han.

Jakob Sørensen fra The Bank peger til gængæld på, at der er masser af musik, som DR kan kaste sig over for at få sin andel af kvinder op – hvilket ifølge ham også vil smitte af på resten af branchen:

- Der er jo ikke nogen i denne verden, der siger, at man kun skal spille danske kvinder. Så man kunne jo sige, hvis der ikke er nok danske kvinder, så tag nogle ned fra hylderne fra det store udland.

Du kan se dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen' på DRTV. Og i DR Lyd kan også lytte til podcasten 'Vidnesbyrd - Sexisme i musikbranchen'.