Du gør dig måske ikke de store tanker, når du tager din telefon op, trykker på knappen, og et billede af dit ansigt lander som belønning i kamerarullen.
Selfien er blevet en del af de flestes hverdag. Statsminister Mette Frederiksen (S) er med, Kongehuset gør det, og selv vores bedsteforældre sender - ved en fejl måske - selfies til os.
Selvom det kan ligne et uskyldigt forsøg på at promovere sig selv, så ligger der flere tanker og større krafter bag, mener Bent Fausing, der er professor i visuel kultur og æstetik på Københavns Universitet og har forsket i selfies.
Men vi starter med, hvordan selfien egentlig opstod.
Portrætter, selvudløser og håndholdt kamera
Ja, det er faktisk ikke så længe siden, at det var ret besværligt, hvis man lige ville tage et billede af sig selv.
For 600 år siden var den eneste mulighed at male sig selv. Så kom fotografiet i 1800-tallet, hvor det var muligt at tage et billede med en selvudløserknap. Så kom mobiltelefonen med indbygget kamera i 2000, der gjorde processen en del mindre smertefuld - enten ved at vende telefonen om eller tage et billede i spejlet.
Men Motorola A835 og Sony Ericson 21010 bragte som de første frontkameraet med sig i 2003, og det blev starten på en ny selfie-virkelighed. Nu tog det ikke mere end et par sekunder at forevige ens spejlbillede - hvor du ville, og når du ville.
Så det er jo ret nyt, at du ikke er afhængig af, at andre skal tage billedet, siger forsker Bent Fausing.
- Da mobilkameraet, der kunne vendes rundt, kom, blev det enormt nemt selv at styre, hvordan du ville se ud og tage dig ud på et billede. Du kan eksperimentere med dine grænser og udtryk, uden nogen påvirker den proces. Med en selfie kan du udtrykke, hvordan du har det, og hvem du er, eller i hvert fald hvem du gerne vil være, siger Bent Fausing.
En af dem, der har eksperimenteret heftigt med sit udtryk gennem selfien, er Line Pedersen. Hun er 29 år og har 8.279 følgere på Instagram og tager over 20 selfies om dagen. 9.763 billeder ligger i hendes kamerarulle, og hun skyder selv på, at 90 procent af dem er af hende selv.
- Jeg er blevet afhængig af den kontrol, jeg har, når jeg tager selfies. Jeg er blevet vant til at stå med skærmen mod mig selv, så jeg hele tiden ved, hvad der foregår. Jeg ved, hvilke vinkler, der er gode og hvilke udtryk, der klæder mig.
Line Pedersen er blevet så vant til selv at tage selfies, at hun ikke bryder sig om, at andre tager billeder af hende.
- Jeg bliver helt vildt utilpas. Jeg fungerer ikke, når folk tager billeder af mig, så jeg ender altid med at fjolle foran kameraet, fordi det er nemmere.
Hun var til photoshoot for et halvt år siden, og det blev en dårlig oplevelse for hende. I tre timer stod hun foran en professionel fotograf, som tog flere tusinde billeder af hende - og kun to af dem var hun tilfreds med.
- Jeg stod på den anden side og kunne ikke se, hvad der foregik på kameraet. Jeg så så fucking dum ud på billederne, og jeg var faktisk rigtig ked af det. Det var en mærkelig situation at have taget så mange billeder af sig selv, hvor man var glad og tilfreds, og så står man med en fotograf, og så er der ikke ét eneste, man kan bruge. Til sidst måtte jeg sige: "Nu er det nok! Jeg synes ikke, det er sjovt mere".
- Jeg kan godt blive bange for, at det billede, jeg har af mig selv, ikke er retvisende på grund af de mange selfies, jeg har taget gennem tiden.
Hun har mange gange gjort sig klar kun for selfiens skyld. Når hun har tid til det, går hun i bad, lægger ekstra makeup og tager extensions i håret, og så er hun klar til at posere foran det runde selfiestativ, der står i hendes stue.
- Det kan sagtens tage flere timer. Men så tager jeg også ekstra billeder, som jeg kan genbruge resten af måneden. Så skifter jeg tøj og sætter håret anderledes, så det ligner, det er forskellige dage. Til sidst er det svært at holde masken, og jeg får helt ondt i kæberne af at smile så meget.
Line Pedersen har i alt lagt 647 billeder på Instagram, og 401 af dem er selfies. Og her er de stories af selfies, hun næsten dagligt poster, ikke talt med.
Men det kommer jo nok ikke som et chok, at Instagram er selfiens mekka. Bent Fausing ser selfien og Instagram som to sider af samme sag.
- De er født sammen. Instagram er jo lavet til mobilfotografier, og Instagrams første slogan var: "Instagram makes mobile photos fast, simple and beautiful". Den tekniske innovation med smartphones med kameraer i høj kvalitet gjorde det muligt at skabe et program, der var målrettet billeder. Med ét klik kunne du nu poste et billede med mobilen, og pludselig blev selfien et kæmpe hit, siger Bent Fausing.
Likehunter
I dag er vi vant til, at folk står i metroen, på fortovet eller i kontorfællesskabet med mobilen i strakt arm og laver grimasser til deres eget spejlbillede. Men det er ikke længe siden, at selfien for alvor blev allemandseje.
Den populære aktivitet rundede en milepæl i 2013, hvor "selfie" blev kåret til årets ord af The Oxford Dictionaries, og samme år blev det en del af Den Danske Ordbog.
Og hvis man slår selfie op i Den Danske Ordbog, står der: "Fotografi, som en person tager af sig selv og evt. andre, typisk med en smartphone for at lægge det ud på sociale medier".
De sociale medier er netop vigtige for at forstå begrebet. For billedet er intet værd, hvis det bliver liggende i skuffen, siger Bent Fausing.
- Når du lægger billedet op, bliver det en social handling. Hvis det aldrig når videre end din kamerarulle, er det kun til for dig selv, men når du poster det, bliver det noget, folk kan kommentere og have en holdning til.
- I starten var det legen og kreativiteten, der var i fokus, men omkring 2015 blev billederne mere kontrollerede og stiliserede, fordi du blev bevidst om, at du skulle have dét tilbage i likes, hjerter og kommentarer, som du forventede.
Og det med forventninger kender Line Pedersen alt til. For to år siden fyldte Instagram alt for meget i hendes liv.
- Jeg var virkelig en like-hunter, og jeg har flere gange købt mig til likes. Det har været hårdt for mig psykisk, hvor jeg har higet efter, at folk skulle kunne lide mig og lide det, de så.
- Instagram har ikke gjort noget godt for mig. Engang var det vigtigt for mig at blive anerkendt hele tiden. Likene gik amok, og det var for fedt. Jeg fik et kæmpe selvtillidsboost, og det havde jeg brug for.
Det selvtillidsboost har Line Pedersen nogle gange stadigvæk brug for.
- Jeg lægger klart mest op, når jeg er i en svær periode, og så er det med et latterligt citat som: "Don't worry be happy". Så tror folk bare, jeg er glad, og så spørger de ikke. Jeg har egentlig slet ikke lyst til at snakke om mig. Så længe folk kan se, at jeg er glad, selvom jeg ikke er det, så er det fint. Og hvis folk så liker og kommenterer, så er det med til, at jeg får en bedre dag.
Aldrig uden filter
At manipulere billeder, gøre sig selv yngre, tyndere, smukkere.
Ja, det lyder jo meget Insta-agtigt, men det skete faktisk også i 1400-tallet.
Hvis man dengang ville have et billede af sig selv, så var det frem med malerpenslen - og her var der jo rig mulighed for at fortolke og være kreativ med penselstrøgene.
Og det er jo ikke langt fra det, som mange gør ved billederne i dag. Det er blevet meget nemt at fjerne den bums, der sidder på hagen eller sætte et filter på, så panderynkerne, der er begyndt at dukke op, bliver lidt utydelige.
Men når du tager en selfie, tænker du nok ikke, at du er i gang med at dyrke dig selv på en "legende" måde, som Bent Fausing kalder det. Men tænk over alle de effekter, filtre og linser, du kan bruge, der pludselig gør photoshootet til et eventyrunivers med dig selv i hovedrollen.
Og filtre og effekter bruger Line Pedersen i stor stil.
- Jeg tager aldrig selfies uden et filter, og jeg tager kun selfies, når jeg mener, jeg ser pæn nok ud til det. Jeg er ikke typen, der retter kindben eller øjenfarve, men jeg fjerner rander under øjnene, glatter ansigtet ud og sørger for, at huden skinner, siger Line Pedersen.
Men den 29-årige selfie-dronning synes også selv, det er skræmmende, så meget man kan manipulere med billederne.
- Man kan jo gøre alt. Du kan lave kindben, blå øjne, du kan lave din næse mindre, dine øjenbryn, tage solbriller eller de populære hundeører på. Der er ingen grænser, og det er lidt skræmmende.
Selfierne, der gik viralt
En selfie behøver ikke kun være af dig selv. Det kan også være af en gruppe mennesker, og dem findes der mange - og især berømte - eksempler på.
De fleste af os har nok set selfien med tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, Barack Obama og David Cameron fra 2013. Grunden til, at billedet gik viralt, var, at flere opfattede det som upassende at tage sådan et billede til en mindehøjtidelighed for den sydafrikanske frihedshelt Nelson Mandela, der netop var død.
Men netop den selfie afslører også noget andet, som er meget kendetegnende for selfien, mener Bent Fausing.
- Du bliver nødt til at sætte dig meget tæt sammen med de personer, du tager en selfie med. Du kan kun få det med, som du kan få med i strakt arm, så man bliver nødt til at rykke sig tæt sammen. Altså vil der altid være nogen, der er uden for billedet. Og i den situation kan du desuden ikke rigtig andet end smile. Du kan jo ikke sidde og surmule, når man sidder så tæt op ad hinanden.
I galleriet nedenunder kan du se nogle af de mest berømte selfies gennem tiden.
- For nogle er selfien blevet en befrielse, hvor de kan lege med deres grænser, motivere og dyrke sig selv. Men der er ingen tvivl om, at man også kan blive fanget i de krav om, hvordan man skal se ud, og nogle bliver fanget i konstant at måle deres udseende med andres, siger Bent Fausing.
Line Pedersen bruger stadig nogle gange flere timer på at tage selfies, dulle sig op og vælge det helt rigtige filter. Men for halvandet år siden fandt hun ud af, at det var spild af tid at jagte likes og kommentarer.
- Jeg har brugt meget tid på at føle mig utilstrækkelig. Responsen gjorde jo én glad, men det var jo ikke sådan, jeg så ud i virkeligheden. Det er også trist at få at vide: "Wow, fuck du ser godt ud". Ja, det er også meningen, men jeg vil sgu da hellere se godt ud på en søndag i sofaen.
- Nu er jeg heldigvis blevet ældre og har fundet ud af, at der er meget mere end likes og anerkendelse fra folk, jeg måske ikke engang kender.