Druk, overgreb og selvmord.
Det er det deprimerende billede, der typisk bliver tegnet af den lille, isolerede by Tasiilaq i Østgrønland, som er overrepræsenteret i alle de helt tunge statistikker.
Her bor der 2.000 indbyggere, der taler deres helt egen dialekt, og som sidste år fik forbud mod salg af alkohol i flere uger på grund af kaotiske tilstande.
Men bag de tragiske historier gemmer sig en ungdom, der insisterer på at bryde gennem isen og blomstre op.
For dem er Tasiilaq ikke et trøstesløst, fortabt sted – det er dér, de har deres liv. Og ja, der er store sociale problemer ved at vokse op det sted, men der er også glæder og håb; alt det, vi ikke kan læse om i statistikkerne.
Men det kan vi nu få et indblik i den nye dokumentar 'Tsumu', der skildrer livet for de unge i den afsides liggende by, der kun kan nås ved at flyve eller sejle.
Én af de to hovedpersoner, vi følger, er Eino Taunajik. Han er queer – homoseksuel, drømmer om at blive skuespiller, elsker makeup og har altid følt, at han skilte sig ud fra de andre.
Det er noget, han har kæmpet meget med, og som han stadig er i gang med at lære at acceptere takket være blandt andet YouTube og nettet, hvor de unge kan købe idolplakater og alt det tøj, de ikke kan få i de lokale butikker.
Så i stedet for at "gemme sig væk", som Eino med egne ord havde lyst til i mange år, har han startet byens teatergruppe, hvor en del af byens unge mødes og spiller deres følelser ud på scenen.
- Jeg blev mobbet hele min barndom, men havde aldrig i mit liv talt om følelser, så jeg følte, at der var brug for det her, siger den i dag 21-årige Eino til dr.dk.
- Det er rart at være i et rum, hvor vi sætter os sammen og snakker om alt; alle følelser, også det, der er svært – og hvor andre lytter, forklarer han.
Teatergruppen tager alvorlige temaer op, som overgreb, selvmord, druk og svigt, og forvandler det til forestillinger om fællesskab og håb.
- Vi skal ikke have ondt af os selv. Vi skal tro på os selv, som Eino siger.
Dokumentartitlen 'Tsumu' betyder "hvor skal du hen?" på østgrønlandsk, og det er det spørgsmål, Eino og hans ven Lars stiller sig selv igen og igen i dokumentaren.
For kan man godt rejse væk fra den trygge hjemstavn til Nuuk, København eller ud i verden og efterlade Tasiilaq, når man føler et ansvar for at skabe et bedre liv for de næste unge generationer?
Herunder viser Eino billeder til dr.dk fra sit liv i Tasiilaq, der trods problemer og mørke tanker også er fyldt med kærlighed – og håb.