Det var et liv i sus og dus. I mormors kolonihavehus.
De fleste har nok prøvet at synge med på Eva Madsens hit fra 1983 "Mormors kolonihavehus".
Men noget tyder på, at kolonihavehusene ikke længere kun tilhører mormor eller farfar.
Flere, der ønsker at få en bid af drømmen om primitive boliger og haver, har udsigt til lange ventelister. Ofte er folk allerede i slutningen af 20'erne eller starten af 30'erne, når de skriver sig på ventelisten, oplyste Sten Jonshøj, der er venteliste-bestyrer, Haveforeningen Risskov til TV 2 Østjylland tilbage i 2018.
Og længslen efter at få græs under fødderne, er kun blevet større siden, mener formidlingschef i Videncentret Bolius Kristine Virén, der er en del af det faste eksperthold i 'Hammerslag'.
- Vi var et stort havefolk inden corona. Under corona gik det helt amok, og vi kan se på statistikkerne, at folk bruger haverne mere i dag, end de gjorde før, fortæller hun.
Boligprogrammet er i denne uge nemlig taget ud for at se på såkaldte haveboliger med helårsstatus.
Og der skal man ofte grave dybt i lommerne, hvis drømmen om et kolonihavehus eller en havebolig skal realiseres i de større byer i Danmark.
I Københavnsområdet kan de eftertragtede huse i dag koste op til flere millioner kroner, hvis kommunen har givet foreningen dispensation til at have helårsstatus, så det er tilladt at bo i husene hele året rundt.
- Det udvider køberskaren. Typisk må du ikke bo i dit kolonihavehus eller fritidshus. Der må du opholde dig sporadisk og feriemæssigt fra april til og med september. Resten af året må du kun sporadisk og komme forbi og hygge dig lidt, fortæller Mira Lie Nielsen, som er boligøkonom i Nykredit og ekspert i 'Hammerslag'.
Skulle forebygge druk og give borgere en varieret kost
Det var langt fra med henblik på hygge og kolde øl bag hækken, at de første kolonihaver blev etableret.
- Danmarks ældste kolonihave, som stadig eksisterer i dag (og som blev etableret i 1821, red.), ligger i Aabenraa. Dengang boede folk bag bymure, hvor man levede under nogle kummerlige forhold.
- Og så tog man uden for bymurene og kunne dyrke haverne på små havelodder, fortæller Kristine Virén.
Tanken fra myndighederne i 1800-tallet var blandt andet, at hvis arbejderne var optaget af havearbejdet, var der mindre tid til besøg og drikkeri på de lokale beværtninger, ligesom det kunne dæmpe tanken om socialismen.
Desuden var haverne en glimrende mulighed for at give arbejderne en mere varieret kost, hvis økonomien ikke strakte til selv at kunne købe det. Et slags hjælp-til-selvhjælp for samfundets fattigste.
Men noget ændrede sig, da fagbevægelsen i Danmark fik nedbragt arbejdstiden i landet i 1920.
- Der får man den første regel om en otte timers arbejdsdag, og at man har fri om søndagen. Så begynder man at tænke: ”Gud, vi kan være herude fra lørdag eftermiddag til og med søndag”.
- Så blev de små havelodder til kolonihaver og så i dag haveforeningshuse. Og her er vi så, hvor der nu er helårsstatus, siger Kristine Virén.
Kolonihaverne har ændret sig
Selv om det stadig hører til sjældenhederne, at en koloni- eller anden haveforening har fået dispensation til at have helårsstatus, er der sket en udvikling i kolonihaverne.
De bliver fysisk større, og det er nogle andre segmenter, der flytter ind, fortæller Mira Lie Nielsen og Kristine Virén.
- Man kan sagtens forestille sig, at det er nogle pensionister, der har boet her i 40-50 år. Der har de købt huset i en helt anden tid, som måske også var langt mere primitivt.
- Og så er der kommet et helt generationsskifte – hvis der ikke er kommet flere – og en haveforening skal også kunne rumme, hvilke behov der er herude, siger Kristine Virén.
Blandt andet søger flere børnefamilier fra brokvarterne i København til haveforeningerne Kongelund og Engly, men det er ikke alle børnefamilier eller par, der vil have råd til de små huse, der begge steder har helårsstatus.
- Nogle af husene koster over fem millioner. Det er ikke alle, der bare kan lægge det, siger Mira Lie Nielsen.
Opgør ulmer mod kolohaveejere
Og det er netop den debat, der ulmer i kolonihaveforeningerne. Det er ikke kun ren idyl at være kolonihaveejere, som Eva Madsens sang fra 80'erne ellers antyder.
Ifølge DF og SF bliver det sværere for alle typer mennesker at få adgang til en kolonihave, som priserne stiger.
Desuden opholder flere kolonihaveejere sig ulovligt i deres kolonihave eller andelshave året rundt, hvilket givet flere kommuner en hovedpine.
Kolonihaveforbundet har også tidligere over for DR kaldt den ulovlige helårsbeboelse for en "uheldig udvikling".
Dertil er der flere tilfælde af, at kolonihaverne er blevet bygget større end det tilladte i lokalplanen, som blandt andet er tilfældet i Vejle Kommune.
Polemikken med kolonihaverne fik i februar vikarierende minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen (V) til at varsle et opgør med haveejere, som ikke følger reglerne.
DR har været i kontakt med By-, Land- og Kirkeministeriet, som oplyser her ti måneder efter udmeldingen, at det såkaldte "opgør" med kolonihaveejerne dog ikke er lige på trapperne.
Du kan se, om eksperterne rammer plet, når de skal vurdere prisen på to haveforeningshuse med dispensation til helårsbeboelse på Amager i 'Hammerslag':