For 20 år siden var Martin i dyb sorg. En tur på en bar blev startskuddet til et Oscar-eventyr

Forestil dig en træt tirsdag formiddag på en bar.

Der er kun barejeren til stede, der er ved at lave regnskaber, og en bartender, der keder sig bravt. Pludselig kommer der en mand ind og bestiller en dobbelt whisky, som han tyrer ned i én slurk.

Der er noget på spil hos manden. På vej ud ser han et karaokeanlæg. Så insisterer han på at synge Elvis Presley-udgaven af 'Always on My Mind'.

- Man må se filmen for at finde ud af, hvorfor det er så vigtigt for ham at synge den sang på præcis det tidspunkt, forklarer instruktør Martin Strange-Hansen, der er nomineret til sin anden Oscar for kortfilmen, der bærer titlen 'On My Mind'.

- Det er en historie om en mand, der prøver at udholde smerten ved at holde den på afstand, men ender med at omfavne den for at kunne give slip, uddyber filmskaberen, der i 2003 vandt en Oscar for 'Bedste kortfilm' for 'Der er en yndig mand'.

'On My Mind' er dog en langt mere personlig fortælling, forklarer han.

- Udgangspunktet for filmen er, at jeg i 2001 mistede min datter. Hun havde muskelsvind, og det betød, at vi i perioder var meget ud og ind af hospitalet.

Martin Strange-Hansen sov dårligt i den periode, og da han på et tidspunkt skulle have en vigtig samtale med lægen, tænkte han, at han blev nødt til at få noget søvn for at være klar til samtalen.

- Så jeg går ud og finder en bar og får en dobbelt whisky. Dér møder jeg to mennesker, der bare er totalt meget i deres hverdag på baren, mens en halv time på det her tidspunkt kan afgøre hele mit liv.

Den dobbelte whisky og samtalen med lægen ændrede ikke på, at Martin Strange-Hansen mistede sin datter for godt og vel tyve år siden. Men tabet lærte ham også det vigtige i at turde gå ind i sorgen, når man mister.

'Der en fornemmelse af håb i filmen'

Det er også det, han gerne vil vise med 'On My Mind'.

- Når man ender med at sige farvel, ender man også med at blive konfronteret med sig selv og alle sine egne fejl. Sorg er ligesom frysende vand; det trænger ned gennem alle sprækker og sprænger dem helt åbne.

- Og hvis man ikke tør at gå ind i den sorg, så kan man heller ikke mindes senere hen. Så selvom det lyder meget trist, så er der en fornemmelse af håb i filmen.

Det har han også oplevet på egen krop – håbet.

- Min kone og jeg er stadig sammen, og det er vi også, fordi der er så meget glæde og intensitet forbundet med det liv, vi havde sammen med vores datter.

Da han to år efter datterens død vandt sin første Oscar, havde hans kone lige født en søn. Derfor følte Martin Strange-Hansen heller ikke, at han dengang rigtigt kunne være til stede i det mediecirkus, en Oscar-uddeling ifølge ham også er.

- Denne gang betyder meget mere for mig. Filmen kommer fra en personlig historie, men jeg synes også, jeg kan hvile lidt mere i det og bare glæde mig over, hvor vildt og fantastisk det er at være nomineret.

- Jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke har prøvet det før.

Og den fornemmelse giver god mening, når man sammenligner Martin Strange-Hansens oplevelser ved Oscar-uddelingen i 2003 med de oplevelser, han – indtil videre – har haft i år.

Sidste gang, han var med i Oscar-ræset, kunne han på grund af hustruens graviditet for eksempel ikke deltage i den prestigefyldte frokost, der bliver afholdt i ugerne op til uddelingen. Og kampagnearbejdet omkring 'Der er en yndig mand' bestod blot af en enkelt "For your consideration"-annonce i filmbladet Variety.

- De sociale medier har ændret spillereglerne 100 procent. Nu er der kæmpe interesse allerede, når ens film bliver shortlistet, hvor al pressearbejdet går i gang. Så skal man lave en kampagne frem mod overhovedet at blive endeligt nomineret. Nu kæmper alle om opmærksomheden på en helt anden måde.

- Denne gang er der desuden flere grupper i Oscar-akademiet, som kan se kortfilmene og stemme på dem – blandt andet instruktører, producere og manuskriptforfattere. Man skal råbe en meget større gruppe af mennesker op i dag, end man skulle førhen.

Har mødt sine største idoler

Herudover har Martin Strange-Hansen i år både været med til Oscar-frokosten i Los Angeles og diverse andre arrangementer, der leder op til selve uddelingen, der finder sted søndag aften, amerikansk tid.

- Efter Los Angeles har jeg været i New York for at vise filmen, og så fløj jeg til London til en reception. Min flyskam er på overdrive, men det er også næsten som at komme på højskole, for du går rundt med dit lille skilt, hvor der står dit navn, og hvad du er nomineret for.

- Og med det skilt kan du gå hen og sige hej og tillykke til alle dine største idoler, som du pludselig er ligemænd med. Det er sgu ret vildt. Det er jo fedt at kunne møde nogle interessante mennesker, som jeg nu helt naturligt har et fællesskab med.

Hvem af dine idoler har du mødt til de her arrangementer?

- Jeg fik lov til at få et billede med Steven Spielberg. Dét synes jeg sgu var lidt stort. Herudover har jeg også mødt filminstruktørerne Guillermo del Toro og Denis Villeneuve. Det er jo nogle af de helt store.

Det var dog en anden levende legende, som ikke har så meget med Oscar-uddelingen at gøre, der for alvor tog pusten fra Martin Strange-Hansen:

- Dér, hvor det virkelig knækkede for mig, var, da jeg sad på hotellet, og så kom der en sorthåret mand gående forbi. Og det var simpelthen musikeren Nick Cave.

- Han er på én eller anden måde grunden til, at jeg fandt sammen med min kone. Det var jeg nødt til at fortælle ham. Med sin mørke stemme svarede han blot: "I hope it turned out all right". Dér rystede mine hænder sgu bagefter.

Oscar-uddelingen finder sted natten til mandag dansk tid.