Huse, som ingen vil kendes ved. Som er mindre værd end ingenting og end ikke kan sælges på tvangsauktion - og derfor ender med at blive herreløse.
Det er det nyeste symptom på den boligkrise, nogle områder af Danmark befinder sig i, og nu råber de danske insolvensadvokater - det er de advokater, der bestyrer dødsboerne, og dermed står med de problematiske huse - vagt i gevær.
- I gamle dage kunne alt sælges, alle dødsbo kunne sælges afhængig af pris. Efter krisen i 2008 må vi sige, at der bliver flere og flere af dem, de kan ikke sælges, og vi må lukke boet og lade ejendomme stå, siger Jan Hansen, der er advokat i Løgumkloster og autoriseret bobestyrer i Tønder Kommune.
Det handler om beliggenhed
Alene i hans område kommer der hvert år mellem fem og otte nye herreløse huse til. Det drejer sig typisk om et dødsbo, der indeholder et hus, der er i så dårlig stand eller har så uattraktiv en beliggenhed, at det reelt ikke er noget værd.
Hvis ingen vælger at byde på en tvangsauktion, eller hvis man på forhånd kan se, at der ikke vil komme bud, og derfor sparer auktionen væk, bliver boet lukket, uden at huset er solgt. Huset bliver prisgivet - lagt væk - og kommer til at stå uden ejer.
- Det er sørgeligt
Og det er en rigtig træls situation, mener Jan Hansen.
- Det er sørgeligt, hver gang vi skal prisgive, jeg er ked af det hver gang. Jeg tænker både på vores egn og på naboerne og jo flere af de ejendomme, vi har til at stå, jo dårligere ser byerne ud og vores landsdel, siger han.
Værst i syd og nord
Fænomenet med de herreløse huse er så nyt, at der ikke findes opgørelser over antallet. Men en rundrigning til landets 24 skifteretter viser, problemet er især er udbredt i Sønderborg, Hjørring og Næstved retskredse. Her føjes der i gennemsnit et nyt herreløst hus til bunken hver eneste måned.
Når man ser bort fra områderne omkring de store byer og i Nordsjælland melder næsten alle kredse om, at de har oplevet fænomenet som noget helt nyt i deres kreds.
- Et skævvredet boligmarked
Og det er bestemt ikke overraskende, at yderområderne rammes, understreger Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter.
- Vi har jo et skævvredet boligmarked, og de her herreløse bolig er endnu en advarsel. Når man ikke engang kan sælge på tvang, er det et kæmpe faresignal, siger han.
Ny praksis i realkreditten
Problemet bliver forværret af, at realkreditinstitutterne har ændret praksis efter krisen. Institutterne er i stigende grad holdt op med at tage deres pant hjem - altså går ind og byder på de ejendomme, de har pant i, på en tvangsauktion.
I stedet vælger de at tage tabet i ét hug, forklarer Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen.
- Hvis realkreditinstitutterne opgør, at det her hus bliver under ingen omstændigheder solgt, og så er det kun unødige omkostninger at afholde en tvangsauktion. For 10 år siden kunne alt sælges, i dag er vi i en situation, hvor alt ikke kan sælges. Det afspejler udviklingen på boligmarkedet, forklarer han.
Krav om politisk handling
Hos insolvensadvokaterne er man ikke overraskede over, at realkreditten melder hus forbi. Derfor skal politikerne se på problemet, mener bestyrelsesmedlem Flemming Hartvig Pedersen, der er advokat i Odense.
- Realkreditinstitutterne vil jo ikke kaste gode penge efter dårlige. Vi vil bare gerne have politikerne ser problemet og tager stilling til det, siger han.
Noget er helt galt
Også Curt Liliegreen opfordrer politikerne til at tage de herreløse huse særdeles alvorligt. For de viser, at noget er helt galt på det danske boligmarked.
- Jeg tror, antallet kommer til at stige markant. Og det skubber jo de her områder ud over kanten, siger han.