'Tak, mor': Derfor har dronningen fået en almoderlig rolle

Når dronningen omtales som mor i jeres hilsner, så lægger det sig opad en gammel idé om en national moder.

Her på dk.dk har dronningen modtaget over tusind hilsner. Flere af dem kalder hende for "mor", som man kan se her. Foto: Scanpix

"Mor Danmark", landets moder, en national bonusmor. Kær mor har mange navne, men det er altså dronning Margrethe, der bliver henvist til.

I de tusind hilsner til dronningen, I har sendt ind til DR, går en formulering igen. Søger man på "mor" og renser for de mange hilsner, der finder dronningen "moralsk" og "humoristisk", er der adskillige, der slet og ret omtaler dronningen som "mor".

- Tusind tak for at have været vores alles fælles mor, skriver Mads Nielsen for eksempel.

- Du har været hele Danmarks farmor, skriver Lasse Bak.

Godt nok er dronningen mor til to og farmor til mange. Men hvad får betegnelsen "mor" til at gå igen i de mange hilsner?

Opdragende nytårstaler

Dronningen er en autoritet. Og autoritetspersoner leder vores tanker hen på forældre, slår retoriker Jesper Troels Jensen fast. Især "mor" er forbundet med mange traditionelle værdier: Mor er tryghed, mor er hjemmet.

Denne moderskikkelse virker dronningen dog ikke til at have været overfor sine egne børn, fortæller historiker og kongehusekspert Emma Rønberg Paaske.

- Egentlig er hun ikke specielt moderlig. Hun har flere gange udtalt, at hun ikke følte sig som en god mor, siger hun.

  • Dronningen, prinsgemalen og deres barnebarn prins Christian til fejringen af Prins Henriks 75 års fødselsdag i 2009 på Fredensborg Slot. (Foto: © Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
  • Farmor giver en krammer. Til prinsesse Isabellas konfirmation på Fredensborg Slot i 2022. (Foto: © Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix, Henrik R. Petersen)
1 / 2

Så det er måske ikke dronningens småbørnstække, der giver hende dette mor-prædikat. Ifølge jeres hilsner kan det nærmere være dronningens nogle gange opdragende sprog.

- Tak for dine fremragende, moderlige nytårstaler, skriver Anette Bjerre Jensen.

En anden hilsen, som kun er underskrevet "Amalie", påpeger, hvordan dronningen under corona-pandemien var en stabil frontfigur for Danmark - med en bedstemors ord:

- Deres ord var som en kærlig bedstemors, vi alle stoler på og respekterer.

Den gamle idé om en "Mor Danmark"

Det klinger også familiært, når der i et par af hilsnerne står, at I "elsker" dronningen.

- Det har noget at gøre med, at det er blevet et mere nærværende kongehus, vi er blevet inviteret meget mere indenfor, forklarer historiker og kongehusekspert Emma Rønberg Paaske og tilføjer:

- Og at hun har siddet så længe!

Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1881) malede i 1851 dette billede af 'Mor Danmark'. Det hænger nu på Ny Carlsberg Glyptotek i København. (Foto: © Album / Scanpix, Rights to be cleared for artworks not in public domain. No model release.)

Netop dronningens 52 år på tronen er tilsyneladende med til at give dette moderlige indtryk. Mange af jer, der har skrevet ind, har ikke kendt til andre regenter. Og stabiliteten giver tryghed.

- Dronning Magrethe er og har for mig været som at have en national bonusmor. Selvom hun ikke kender mig, så har jeg altid følt en særlig tryghed ved hende, hun har stået som en rolig, stærk moderlig støtte for vores land, vores fælles værdikompas og for mig, skriver Nana Wad.

Historiker og kongehusekspert Emma Rønberg Paaske vil endnu ikke gisne om, hvorvidt den kommende kong Frederik vil få samme faderlige eftermæle. Men hun forklarer, at ideen om netop en landsmoder – og altså ikke en far – længe har eksisteret.

- Igennem næsten al danmarkshistorie har vi tænkt, at vi havde en national mor, forklarer hun og referer helt tilbage til vikingedronningen Thyra Danebod, der har været regnet som stammoder til Danmarks konger og til maleriet 'Mor Danmark' af Elisabeth Jerichau-Baumann fra nationalromantikken.