En februaraften på Albertslund Station er 17-årige Marcus Alexander Aroli lige stået af S-toget.
Han møder sin 12-årige lillesøster på perronen og går i retningen af 7-Eleven efter en hotdog. Men han når kun lige at stige ud gennem de røde S-togs døre, inden en ung dreng kommer truende imod ham.
Før han har set sig om, får han en knytnæve i ansigtet.
- •
Syv unge mænd i alderen 15 til 17 år er blevet dømt for vold i Marcus Alexander Arolis sag. Seks af dem havde indvandrerbaggrund og en af dem - en 16-årig - fik en advarsel om udvisning i sin dom.
Det er lige præcis denne her slags episoder, som statsminister Mette Frederiksen vil undgå fremover.
I onsdags fortalte regeringen om et nyt udspil til et politiforlig, de præsenterer i næste uge. Ifølge statsministeren skal det skabe mere tryghed ved blandt andet togstationer:
- Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, sagde Mette Frederiksen.
Men ikke alle er enige med statsministerens måde at italesætte problemet på.
DR har talt med Marcus Alexander Aroli, der er blevet overfaldet af personer med ikke-vestlig baggrund og med en, som statsministeren nok ville kalde en "indvandrerdreng".
De er begge trætte af hendes sprogbrug, som de oplever som generalisering af personer med ikke-vestlig baggrund.
For selvom Marcus Alexander Aroli har oplevet på egen krop at blive slået ned af det, som statsministeren kategoriserer som "indvandrerdrenge", så synes han, at udtalelsen er forkert:
- Jeg synes, det er stødende for de her mennesker at stille dem i samme bås og generalisere. Bare fordi det i mit tilfælde var personer med anden etnisk baggrund, der overfaldt mig, så skal man ikke putte resten i samme bås, siger Marcus Alexander Aroli.
Det på trods af, at oplevelsen på Albertslund Station var voldsom for Marcus Alexander Aroli:
- Jeg var fuldstændig skræmt. Min lillesøster råber og græder. Det var min største frygt, hvad der skulle ske med min 12-årige lillesøster, der står der fuldstændig forsvarsløs og ser sin storebror blive tæsket på, siger han.
Kritikken af Mette Frederiksen kommer ikke kun fra Marcus.
Flere af regeringens støttepartier har udtrykt kritik over statsministerens sprogbrug, som de mener er med til at stigmatisere og "lugter lidt af racisme".
S: Vi skal kunne tale om problemerne
Rasmus Stoklund er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet. Han synes, at kritikken af, at regeringen bruger racistisk sprogbrug og generaliserer, rammer fuldstændig ved siden af.
- Vi siger aldrig, at det drejer sig om alle. Tværtimod er vi meget bevidste om, at det er et mindretal (af mænd med ikke-vestlig baggrund, red.), der er med til at ødelægge det for de andre.
- I flæng at påstå, at vi i Socialdemokratiet er racister, som er blevet en tradition i visse politiske kredse, det fatter jeg simpelthen ikke, at man vil nedværdige sig til.
Han synes derimod, at det er vigtigt, at vi kan tale om de problemer, der er i samfundet.
- Jeg synes, det er gift, hvis ikke vi taler åbent om de samfundsproblemer, vi står overfor. Også når det gælder integration.
- Fællesnævneren for det her er, at det er folk, der har rødder i Stor-Mellemøsten, hvor der er nogle mere voldsdominerede kulturer, der for nogles vedkommende har vist sig svært forenelige med at leve i et oplyst, vestligt samfund, siger Rasmus Stoklund.
'Indvandrerdreng' er bange for øjenkontakt om natten
Den anden, der er træt af ord som "indvandrerdrenge", er Kia Khatibi, der til daglig studerer på Copenhagen Business School.
- Vi smider en masse drenge ned i samme kasse og siger, at der er noget galt med alle dem.
Hvis man spørger Kia Khatibi selv, jamen, så er han dansker - med en anden etnisk baggrund. Han er født og opvokset nord for København, og hans sorte skæg og brune øjne vidner om hans iranske rødder.
Så når Mette Frederiksen taler om unge mænd med en ikke-vestlig baggrund som "indvandrerdrenge", der skaber utryghed, så rammer det også Kia Khatibi.
Det oplevede han for nyligt.
En nat på vej hjem fra en bytur sidder Kia Khatibi i metroen, da han får øjenkontakt med en kvinde.
- Jeg tænker, "ej, det sker ikke". Jeg skulle aldrig have kigget derover. For klokken er 3, det er mørkt, og Mette Frederiksen har lige bekræftet de fordomme, som jeg føler, at der allerede var i samfundet om folk med mit udseende, siger han.
De to passagerer skal tilfældigvis af på samme stop. Men da de stiger af metroen samtidig, lader Kia Khatibi som om, at han skal binde sit snørebånd i et par minutter, så hun kan komme lidt foran, inden han fortsætter i samme retning.
- For jeg vil ikke gøre det utrygt for hende, siger Kia Khatibi.
Udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund (S) synes, det er urimeligt, når velfungerende personer med ikke-vestlig baggrund føler, at der bliver set skævt til dem på grund af deres udseende. Men det er det lille, kriminelle mindretal, der ødelægger det for alle andre, siger han.
- Man har ikke andre at takke for det end det mindretal, der begår kriminalitet, og som desværre i forhold til, hvor mange de er, er total overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Hvis man ser på efterkommere fra Libanon, så er de 280 procent mere kriminelle end befolkningen generelt. Det er ikke noget, statsministeren har fundet på.
Statsministeren gør udtrykket 'indvandrerdrenge' ok
For Kia Khabiti er problemet især, at udtrykket "indvandrerdrenge" kommer fra landets statsminister, fordi det så bliver mere legitimt at bruge denne her retorik.
Han frygter, at det kan fodre folks fordomme om personer, der som ham selv, er mørkere i huden.
- Når man sidder hjemme i stuen og har de her tanker om, at drenge med anden etnisk baggrund laver ballade, og vores statsminister så stiller sig op for åben skærm og giver dem ret, så tror jeg, at nogle tænker, at de "havde ret i deres fordomme".
Og selvom især efterkommere af ikke-vestlig indvandrere er overrepræsenterede i statistikkerne over kriminalitet, så synes Kia Khabiti stadig ikke, at statsministeren skal bruge udtrykket "indvandrerdrenge".
For "indvandrerdrenge" er danskere ligesom ham selv, forklarer han:
- Vi bør anerkende, at det er børn af Danmark. Det er ikke nogen, der er kommet til udefra. I stedet bør hun sige: Der er utryghed de her bestemte steder, og det skal stoppe.