I forsøget på at ændre én lov endte 29-årige Vivian Anita Alexandru fra Aarhus med at blive sigtet for overtrædelse af en anden lov - nemlig den som omhandler trussel om vold mod tjenestemand i funktion.
Det er en alvorlig paragraf, fordi vold mod en tjenestemand er en alvorlig forbrydelse. Men spørgsmålet er, om hendes handling kan falde i den kategori?
Det mener juraekspert og direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, ikke den kan.
- Jeg mener, det er en dramatisk overreaktion fra politiets side, siger han.
I weekenden oprettede den 29-årige lærerstuderende en gruppe på Facebook med navnet 'STOP Paragraf 113'. Hun gav gruppen et 'coverbillede', som er det billede, der ligger øverst i en Facebook-gruppe. Søndag stod politiet i hendes lejlighed.
Billedet er fra en coronademonstration 23. januar og viser en mannequin med et billede af statsminister Mette Frederiksens (S) ansigt sat på hovedet. Midt på dukken er der med gaffatape sat et lamineret papir med teksten "Hun må og skal aflives". Dukken er hængt op i en lygtepæl og står i flammer.
To mænd på henholdsvis 30 og 34 år er sigtet for at have lavet dukken og stukket ild til den.
De er sigtet efter paragraf 113, og det er altså dén paragraf, Vivian Anita Alexandru protesterer imod, men som altså kan ende med at koste hende en dom for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 stk. 1.
Trussel eller ytring?
Men det bør det ikke, siger altså Jacob Mchangama.
- En borger mener, at man straffer nogle ytringer for hårdt, og så prøver hun at få ændret den lovgivning på fuldt lovlig vis. Hun bruger billedet til at illustrere problemstillingen, og jeg har meget svært ved at se, at der skulle være nogen trussel i det, siger han.
Det er Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, enig i.
- Min vurdering vil være, at det bør ligge på den lovlige side, fordi retten til politiske ytringer bør vægtes meget højt, siger han.
Han mener, at det er en politisk ytring, netop fordi billedet bliver brugt til at illustrere en protest mod den lov, som kan straffe dem, der har lavet dukken.
Faktisk har han selv brugt billedet til at illustrere en klumme om samme dukke, og han tilføjer:
- Og så burde de jo også komme efter mig.
Juraprofessoren understreger dog, at det er et svært område, hvor det ikke er sort/hvidt, om man står på den rigtige eller forkerte side af loven. Men han mener alligevel, det er bekymrende, at politiet i dette tilfælde har anholdt og sigtet en person.
'Et kunstnerisk udtryk'
Vivian Anita Alexandru afviser, at det skal tolkes som en trussel - heller ikke teksten på billedet: "Hun må og skal aflives".
- For mig at se er det ikke en trussel på livet at skrive, at hun må aflives. Jeg ser det som et kunstnerisk udtryk, som er en demonstration fra modstandsbevægelsens side, siger Vivian Anita Alexandru, som fik konfiskeret computer og mobiltelefon.
- Burde man ikke kunne ytre sig? spørger hun.
Jo, mener Jacob Mchangama. Det er faktisk vigtigt.
- Hvis politiet kommer på besøg og beslaglægger din telefon og computer, hvis du uploader et billede på Facebook, så er det klart, at det er noget, der kan lægge en dæmper på borgeres lyst til at kritisere regeringen. Og i et demokrati er det selvfølgelig helt afgørende, at vi har den mulighed og udnytter den.
Det mener de også i Enhedslisten.
- Når man kan blive sigtet for paragraf 119, som er vold mod embedsmand i funktion, for at have delt et billede på Facebook uden at have skrevet en truende tekst, så mener jeg, det er langt ude, siger retsordfører Rosa Lund.
Omvendt stille er der hos en anden af sagens hovedroller, statsminister Mette Frederiksen (S).
- Jeg kommer ikke til at gå ind i det konkrete eksempel, og her er jeg oven i købet selv involveret, sagde hun i går, da hun mødte pressen efter spørgetimen i Folketinget.
Politiet: Op til anklagemyndigheden
Klaus Arboe Rasmussen, chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, fortæller, at politiet fik anmeldelsen lørdag aften - altså samme dag, som gruppen blev oprettet. Dagen efter rykkede de ud og anholdt Vivian Anita Alexandru, som er løsladt igen.
- Det er en konkret vurdering, og vi kunne ikke afvise, at det var en overtrædelse af straffeloven, så vi har anholdt og sikret bevismateriale, og fortsætter efterforskningen, og så vil anklagemyndigheden vurdere, om der skal rejses tiltale.
Han peger på, at det handler om "det, der er lagt op, og måden, det er blevet lagt op", men vil han ikke sige, om der ligger mere til grund for sigtelsen end selve billedet i gruppen.
Advokat spørger til retskendelse
Vivian Anita Alexandrus advokat har rettet henvendelse til Østjyllands Politi for at få svar på, hvorfor man mente sig berettiget til at ransage kvindens hjem. Noget, der normalt kræver en retskendelse.
Kun i tilfælde, hvor politiet vurderer, at det er strengt nødvendigt at ransage her og nu, må ransagning ske uden dommerkendelse.
- Min klient har fortalt mig, at politiet henvender sig. Hun spørger, om de har en retskendelse. Det svarer de ikke direkte på, men siger, at de har lov til at komme ind, fortæller advokat Jonas Christoffersen til ifølge Ritzau.
Østjyllands Politi har ikke over for Ritzau ønsket af svare på, hvilke bestemmelser i retsplejeloven som politiet har lænet sig op ad i forbindelse med ransagning af kvindens hjem eller beslaglæggelse af hendes computer.