For tusindvis af unge danskere bliver det sværere at komme ind på det almene gymnasium.
Regeringen vil nemlig hæve adgangskravet til det almene gymnasium, stx og til handelsgymnasiet, hhx.
- Vi hæver adgangskravet til stx og htx til 6, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i dag på et pressesmøde, hvor regeringen præsenterede reformudspillet.
I dag er kravet til karaktergennemsnittet fra folkeskolen 5, hvis elever vil ind på stx-- eller hhx-uddannelsen.
Billie Blaabjerg Steinbock og Villads Bille Nielsen er to af de elever, som ville blive ramt af de nye regler, hvis reformen trådte i kraft i dag.
De er begge to 15 år og går i 9. klasse sammen, og vi møder dem på deres skole, Skolen på Grundtvigsvej, på Frederiksberg i København.
De regner begge to med at søge ind på gymnasiet, stx, og starte næste sommer.
Fedt med grunduddannelse
- Jeg kunne godt tænke mig stx, fordi jeg ikke er sikker på, hvad jeg vil arbejde med i fremtiden, siger Villads Bille Nielsen.
- Jeg føler, at det er meget mere bredt, og så jeg synes, det er fedt, hvis man har den der grunduddannelse, siger han.
Billie Blaabjerg Steinbock drømmer om at blive tøjdesigner.
- Men derfor kunne det jo også være fedt at gå på stx. Hvis det nu viser sig, jeg ender med ikke at ville være tøjdesigner, har jeg jo den der basis grunduddannelse, siger hun.
Med det nuværende adgangskrav til stx-uddannelsen - et karaktergennemsnit på 5 fra folkeskolen - kan de godt komme ind til næste sommer, fortæller de.
Men hvis de strengere adgangskrav til stx trådte i kraft i dag, ville de skulle vinke farvel til planen om at starte på stx.
- Jeg ville blive mere presset, og det ville jeg ikke synes var særlig fedt. Vi har i forvejen mega mange test og karakterer, siger Billie Blaabjerg Steinbock.
- Det vil jeg helt klart synes var nederen, siger hun.
Villads Billie Nielsen nikker.
- Jeg føler lidt, at man bliver påputtet, at man skal ind på i en bestemt uddannelse. Vi ville blive frataget vores valg til selv at bestemme, siger han.
Tre veje til ungdomsuddannelse
Med regeringens reform vil der som udgangspunkt være tre veje til at få en ungdomsuddannelse:
En stx, en hhx og regeringens nye opfindelse, ungdomsuddannelsen epx, som er erhvervs- og professionsrettet uddannelse, der skal erstatte det nuværende hf.
Epx skal være for de unge, der gerne vil tage en faglært uddannelse, men som ikke er klar til at starte direkte på en erhvervsskole efter folkeskolen.
Uddannelsen skal også tiltrække unge, der har planer om at tage en professionsuddannelse og for eksempel uddanne sig til sygeplejerske, skolelærer eller pædagog.
Regeringen forventer, at langt flere unge danskere vil søge ind på epx-uddannelsen, fordi den kun kræver, at eleverne, der søger ind, har bestået folkeskoleeksamen.
Men også fordi uddannelsen og eleverne rent fysisk skal gå i skole sammen med eleverne fra de klassiske gymasieuddannelserne, stx og hhx.
Billie Blaabjerg Steinbock og Villads Bille Nielsen kan godt se ideen i, at flere unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse.
Og at unge fra forskellige ungdomsuddannelser skal gå i skole side om side under samme tag.
- Men problemet er stadig det med, at man bliver frataget sit valg, hvis man nu ikke har et gennemsnit på 6, siger Villads Bille Nielsen.
Billie Blaabjerg Steinbock har svært ved at se sig selv tage den nye epx-uddannelse.
- Mine venner betyder virkelig meget for mig, og hvis jeg skulle gå i en anden klasse på en anden uddannelse, ville jeg føle, at jeg ikke var god nok til at komme på stx, siger hun.
Sådan har Villads Bille Nielsen det også.
- Jeg ville nok føle, at jeg var lidt uden for fællesskabet, siger han.
Højere karakterkrav øger presset
Helle Bjerg, der er skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej, er heller ikke begejstret for, at det bliver sværere at komme ind på stx-uddannelsen.
- Det vil blot forøge det pres, som eleverne i forvejen oplever i folkeskolens sidste år, om at få høje karakterer. Og det er det sidste, vi har brug for i folkeskolen, siger hun.
Men Mattias Tesfaye sagde jo i dag, at det modsatte kommer til at ske. At karakterræset bliver mindre, fordi det bliver lettere at komme ind på epx, og fordi epx-eleverne skal gå side om side med stx-eleverne?
- Det tror jeg ikke på. Jeg tror, vi som skole kommer til at se unge, der er nervøse for, om de kan leve op til det øgede afgangskrav, siger Helle Bjerg.
Hun forventer også et "kæmpe pres" fra forældrene.
- Altså i forhold til, om deres børn nu kan komme over det nye, skærpede adgangskrav til det almene gymnasium, siger hun.
Deler bekymring
Malene Meincke, der er rektor på Nyborg Gymnasium, deler bekymringen.
Ifølge hende viser forskning, at højere adgangskrav til ungdomsuddannelser skaber ulighed.
Det rammer især drenge, unge med en anden etnisk baggrund end dansk og unge med en relativt dårlig socioøkonomisk baggrund.
- Der er jo forhindringer nok i forvejen for mønsterbryderne og for dem, som ikke har akademikerforældre, siger Malene Meincke.
- Jeg synes, det her strengere adgangskrav er et problem på det menneskelige plan. Men også på et samfundsmæssigt plan. For ungdomsuddannelserne bidrager også til, at forskellige mennesker møder hinanden på deres uddannelsesveje, siger Malene Meincke.
Ifølge regeringen skal reformen af ungdomsuddannelserne og det højere karakterkrav til stx træde i kraft for de elever, som begynder på en ungdomsuddannelse i sommeren 2030.