Ti års skolegang er slut. Og i nogle tilfælde skal én censor nu læse over 500 stile igennem og alene afgøre, hvilken karakter eleverne skal afslutte folkeskolen med i skriftlig dansk.
Der er findes kun en vejledende grænse for, hvor mange stile en censor må rette. Typisk har censorerne rettet 200-300 stile, men syv censorer har i år rettet mere end 500 opgaver hver, oplyser Undervisningsministeriet. Rekorden er 567 stile.
Det bekymrer Peter N. Allerup fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der blandt andet forsker i test og karakterer.
Han mener, at det er med til at ødelægge troværdigheden i karaktersystemet, når en censor skal bedømme så mange elever.
- Det er tæt på at være meget dumt, når en person skal rette 500 stile. I mine ører er sådan et tal vildt og vanvittigt, siger han.
Professoren frygter, at den enkelte stil får for lidt opmærksomhed. Censoren kan også være tilbøjelig til at give for høje karakterer i travlheden, for så er alle glade, og man undgår klager; men det ødelægger karakterskalaen, advarer Peter N. Allerup.
Elever og forældre er bekymrede
Tidligere skulle både elevens egen lærer og en ekstern censor vurdere afgangsstilene. Siden 2016 har ansvaret dog alene hvilet på en ekstern censor. Det møder kritik fra forældre og elever, at en censor kan sidde alene med over 500 opgaver.
- Det lyder helt grotesk. Niende klasses eksamen betyder utroligt meget for os, siger Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skolelever, der ligesom professoren er nervøs for, at det kan gå ud over censorens bedømmelse af den enkelte stil.
- Det er sådan set ligegyldigt, om man får en højere eller lavere karakter, end hvad man skulle have haft. Det vigtigste er, at man får en karakter, der passer, siger han.
Også formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er kritisk.
- Det er ikke anstændigt over for eleverne. Jeg er bekymret for elevernes retssikkerhed, og om de får bedømt opgaverne ordentligt, siger hun.
Hundrede timers ekstra arbejde
Det er undtagelsen, at censorer skal rette 4-600 opgaver igennem, understreger kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen fra Undervisningsministeriet.
En censor skal ifølge ministeriet rette 3,7 stile i timen. 500 stile svarer derfor til 136 timers arbejde, der skal udføres inden for en periode på cirka fire uger. Typisk kommer rettearbejdet oveni, at censoren passer sit normale arbejde som lærer, fortæller de censorer, som DR har talt med. Censorerne kan dog også få tid til at rette ved at afspadsere.
Undervisningsministeriet undersøger ikke, om censorer arbejder fuldtid ved siden af, at de retter opgaver.
- Det tjekker vi ikke. De siger, at de har tid, og selvfølgelig skal de levere en ordentlig kvalitet. De har selv mulighed for at sige fra, hvis de vurderer, at arbejdsmængden er for stor, siger Rasmus Vanggaard Knudsen og tilføjer, at censorerne selv har meldt sig til at rette.
Censor: Det kan snildt lade sig gøre
Thomas Linnet, der er censor og til daglig arbejder på Favrdalskolen i Haderslev, sagde et år ja til at rette 440 afgangsstile. Han mener ikke, at arbejdsmængden er et problem.
- Det er i fritiden, at man retter. Det er om aftenen og i weekenden. Man skal være indstillet på at tage 2-4 timer ud hver eneste aften for at få rettet besvarelserne, og så bruger du alle dine weekender. Du skal prioritere det, men så kan det snildt lade sig gøre, mener han og afviser, at mængden går udover kvaliteten af bedømmelsen.
Hans kollega Thomas Roy Larsen, som i 15 år har undervist de ældste elever i dansk, undrer sig dog. Han arbejder på Langelinieskolen i København og har tidligere været censor. Dengang rettede han 240 opgaver.
- Jeg så ikke min familie i fjorten dage og kørte i kolonihavehus. Jeg ville nægte at rette 4-500 stile. Det hænger slet ikke sammen. De må ikke sove de her mennesker, siger han.
I år har eleverne haft mulighed for at bruge nettet til afgangsprøverne, og censor skal også kontrollere, om der kopieres og klistres fra nettet.
- Man har ikke en jordisk chance for at vurdere det med mindre, der er en klokke, der ringer, mener Thomas Roy Larsen.
Natteblindhed og kedsomhed
Også dansklærer Jørgen Larsen vurderer, at der er risiko for fejl, når man sidder med mange opgaver. Han har tidligere været med til at lave opgavesættet til danskeksamen og holder i dag foredrag for Dansklærerforeningen om de skriftlige prøver. I år er han for sidste gang censor, fordi han er gået på pension.
Som censor må man jævnligt kæmpe mod kedsomheden, fortæller Jørgen Larsen. Ofte skriver elever om de samme emner og gentager hinanden.
- Så tænker man. Nu igen-igen. Der er ting, man ikke får øje på, eller man kan blive blind over for sproget, fordi man bliver irriteret over, at indholdet er det samme, siger han og tilføjer:
- Man kan få en natteblindhed. Det er ikke unaturligt, hvis man sidder ti timer en weekend.
Han efterlyser et loft over, hvor mange stile en censor må rette, særligt nu hvor en censor alene bedømmer opgaverne.
Få censorer sikrer en ens bedømmelse
Undervisningsministeriet er dog ikke bekymret over kvaliteten i bedømmelsen, når en censor retter 500 stile.
- Jeg er ikke enig i, at det nødvendigvis giver en mindre objektiv bedømmelse. Færre censorer kan også være med til at sikre en endnu mere ensartet bedømmelse, da det i højere grad vil være de samme øjne, der ser opgaverne, siger kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen.
Han mener, at det er vigtigt, at nogle censorer siger ja til at rette ekstra mange opgaver. Ellers ville det være vanskeligt at få rettet alle elevernes stile til tiden. Skulle censorer rette mindre, ville det kræve, at flere lærere meldte sig til censorkorpset.
Karakterer er ikke kun til pynt
- •
For at blive optaget på erhvervsuddannelserne skal elever mindst have karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klassesafgangsprøve.
- •
Fra 2019 skal eleverne have 5 i gennemsnit i årskarakter og mindst et gennemsnit på 3 i folkeskolens afgangsprøve for at komme direkte på gymnasiet. Derudover er der en række muligheder, der kan give adgang - herunder samtaler og helhedsvurderinger.