I dag er det 40 år siden, at kvinder fik ret til fri og lovlig abort inden 12. svangerskabsuge i Danmark.
Kampen for kvindens ret til at bestemme over sit eget liv var en vigtig del af 60'ernes rødstrømpebevægelse, men den egentlige kamp var allerede begyndt 1930'erne og førte til den første svangerskabslov i 1937.
Den slog fast, at enlige og socialt dårligt stillede ikke kunne bevilges abort alene begrundet i deres situation. Men loven gjorde det nemmere at få en abort, hvis den kunne begrundes medicinsk - altså når det var nødvendigt for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred.
Mødrehjælpen fik central rolle
Loven trådte først i kraft i 1939, hvor man også oprettede Mødrehjælpen, der kom til at spille en helt central rolle i abortspørgsmål frem til loven om fri abort i 1973.
Det var kun Mødrehjælpen, der kunne give tilladelse til en legal abort. Tilladelsen blev givet på et samråd, hvor en læge, en psykiater og en socialrådgiver.
Socialrådgiver Hanne Reintoft oplevede som ung nyuddannet at sidde med ved disse samråd og husker hvordan de frygteligste skæbner tryglede om hjælp til at få abort.
Især en af dem gjorde et uudsletteligt indtryk - se klippet (desværre ikke fra mobil):
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:524999f8a11f9d1160413ed3
Socialrådgiver Hanne Reintoft fra "Århundredets vidner - vejen til fri abort", DR 1998.
De velstillede kunne få tilladelse
Kvinder der fik afslag på lovlig abort hos Mødrehjælpen, kunne enten forsøge at fjerne barnet selv ved hjælp af sæbevandsudskylninger i livmoderen, de kunne gå til en kvaksalver og "få det ordnet", eller de kunne rejse til lande som Polen eller England, hvor abort var lovlig.
Pensioneret fødselspædagog Lise Loft fortæller dr.dk, hvordan hun to gange selv fremprovokerede abort ved hjælp af indsprøjtning af sæbevand i livmoderen. Men også hvordan hun var på vej til Polen, da hun for tredje gang blev uønsket gravid.
Da hun alligevel fik tilladelse til lovlig abort gennem Mødrehjælpen, gik det op for hende, at det var de velstillede, der fik de ordnede abortforhold, mens de fattige og dem uden netværk og gode talegaver fik nøglebørn - eller kom galt af sted hos kvaksalvere.
Lise Loft kom med i foreningen Individ og Samfund, der blandt andet også talte socialrådgiver Tine Bryld. Foreningen kæmpede for fri abort og udgav pjecer til kvinder om, hvordan man selv kunne lave en abort.
Blev gravid med sort mand - ung og ugift
En af dem, der først forsøgte med en kvaksalver, for så at komme til en læge, der ordnede det selv om det var ulovligt, var Elsi Dall.
Hun blev gravid med en sort mand i 1959, da hun var ung og ugift.
- Og den gang var det utænkeligt at få det barn, fortæller hun i dokumentarserien "Århundredets vidner" fra 1998 (se klippet med Elsi Dall øverst i playeren).
Derudover organiserede Individ og Samfund rejser til Polen, hvor aborten var fri.
Forfatteren Charlotte Strandgaard var en af de kvinder, der rejste til Polen og oplevede, hvordan lægen, der ordnede indgrebet, behandlede hende med foragt - se klippet nedenfor:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:52499a5aa11f9d1160413ed8
Forfatter Charlotte Strandgaard i "Århundredets vidner - vejen til fri abort", DR 1998.
Loven om fri abort blev vedtaget i maj 1973, men trådte først i kraft 1. oktober 1973.