Video: It-ekspert om Se&Hørs overvågningsskandale: Det kan ske igen

Det er med stor sandsynlighed ikke det sidste, vi har set til skandaler som Se&Hør-sagen, lyder det fra it-ekspert.

- Det vil ethundrede procent sikkert ske igen. Der er ingen tvivl om, at når der er mennesker involveret, og folk kan blive fristet, så vil der også være en risiko for, at sager som denne kan udfolde sig igen.

Sådan siger it-ekspert og medstifter af CSIS security, Peter Kruse.

Danmarks største medieskandale, som Se&Hør-sagen er blevet kaldt, har seks tiltalte på anklagebænken.

De seks tiltalte tæller, foruden den såkaldte tys-tys-kilde, også tre tidligere chefredaktører på sladderbladet samt to af af ugebladets tidligere journalister.

Se&Hør-sagen handler om overvågning af kendte og kongeliges kreditkort, og den overvågning og risiko for læk er ikke enkeltstående ifølge Peter Kruse, som forklarer, at der med uklare retningslinjer sagtens kan komme flere sager.

- Det er omdrejningspunktet i hele sagen. Hvis ikke medarbejdere, som betros en stilling, bliver gjort klar, at de kan blive opdaget, så risikerer vi, at der vil være rigtig mange, som har mulighed for at gentage den her sag, såfremt de bliver opdaget.

- Som dataansvarlig skal man også opfylde simple krav rent it-sikkerhedsmæssigt, og det kan få konsekvenser, hvis man søger på noget, man ikke har ret til at søge i. Derfor vil der altid være en risiko.

Se Peter Kruse`s pointer i toppen af artiklen