Hvert år bliver op mod 47.000 danskere udsat for identitetstyveri af mere eller mindre alvorlig karakter.
En af dem, der har oplevet at få stjålet sin identitet og misbrugt den til at købe ting, er e-commerce manager Henriette Thiim fra Lyngby ved København.
Hun fik stjålet sin pung med bl.a. kørekort og sygesikringsbevis, og efter det har hun modtaget den ene regning efter den anden på køb, hun aldrig har foretaget.
En anden kvinde har forfalsket hendes kørekort og har misbrugt hendes identitet for mere end 200.000 kroner.
Utroligt tidskrævende
Hun beskriver over for DR, hvordan det har været at få stjålet sin identitet.
- Jeg havde tre dage, hvor jeg bare lå og græd og slog i madrassen, fortæller hun om det chok det var, da den første rudekuvert lå i postkassen og tyveriets karakter begyndte at gå op for hende.
Men heldigvis fik hun hurtigt rejst sig fra sengen og besluttede sig for at handle.
Det har dog været et arbejde uden lige at ringe rundt til samtlige finansieringsselskaber og mobilselskaber i Danmark og sørge for, at der ikke bliver oprettet nye aftaler i hendes navn.
- Jeg arbejdede stort set ikke i tre uger under det her. Brugte al min tid på at sidde i kø hos de her finansieringsselskaber, ringede til politiet og var der nede flere gange, ringede til kommunen og var dernede flere gange, fortæller hun.
Hun forsøgte også at blive registreret i RKI - registeret over dårlige betalere - men det kan man ikke selv.
Føler sig heldig trods alt
Til alt "held" havde tyven forfalsket hendes kørekort og sat sit eget billede på, så Henriette Thiim kunne dokumentere, at det ikke var hende, der blandt andet havde købt stort ind hos Fona, Elgiganten og Magasin.
- Jeg var heldig, for i mit tilfælde var der produceret et forfalsket kørekort med en anden persons billede på. Da jeg fandt ud af det, kunne jeg lettere bevise, at det ikke var mig. Men de fleste mennesker skal jo bevise, at det ikke er dem, der har købt det, siger hun.
Hun havde heller ikke problemer med at ringe og være insisterende, selv om hun rigtig ofte blev mødt af skrankepaver og kundeservicemedarbejdere, der ikke var særligt imødekommende.
Havde hun haft svært ved det eller ved at forfatte et brev, ville hun have været "fuldstændigt lagt ned", som hun siger det.
Bange for rudekuverter
Henriette Thiim er blevet mere utryg af tyveriet og føler ikke, hun har fået den hjælp, man som borger forventer. Hos kommunen kunne hun ingen hjælp få til at få sat en anmærkning på sit cpr.nr., der siger, at hun har været udsat for identitetstyveri.
- Vi har jo et eller andet grundlæggende behov for at være trygge og for at vide, at det her er mit hjem og her hører jeg hjemme. Og at jeg kan stole på, at når tingene så går galt, så kan jeg rette henvendelse til nogle myndigheder, som så faktisk også kan hjælpe mig. Så det er en følelse af magtesløshed.
- Jeg undrer mig over, hvor nemt og risikofrit det er, for det er svært at fange dem, der har gjort det. De fleste går fri, og kan gøre det igen og igen.
I dag er tyven fundet, men Henriette Thiims identitet vil for altid være stjålet.
For hun er sikker på, at kvinden, der er pågrebet, bare er en stråmand for nogle rutinerede bagmænd.
Derfor er det også med frygt, at hun åbner sin postkasse - og flere dage lader hun helt være, af frygt for, at der vil ligge endnu en rudekuvert fra et finansieringsselskab.
Se hele interviewet med Henriette Thiim i playeren øverst.