VIDEO Asylansøgere skal være selvforsynende

Et nyt forsøg med havearbejde skal give mere asylansøgere mere mening i hverdagen.

Kom ud i haven og dyrk nogle grøntsager. Et nyt initiativ skal afprøve muligheden for selvforsynende asylcentre, som samtidig skal give mere indhold i hverdagen for beboerne.

- Det giver dem en glæde. Det er jo terapeutisk og rigtig fornuftigt, at de kommer med ned og laver det her havearbejde. Det er godt for hjernen, de kommer ikke til at tænke så meget på krig og flugt, siger Jeanette Mathilde Kristensen, der er Røde Kors-medarbejder og ansvarlig for havearbejdet på Auderød Asylcenter.

Fokus ligger på etableringen af bæredygtigt landbrug på de enkelte asylcentre. Det skal aktivere asylcentrenes brugere, skabe fællesskab og forsyne asylcentret med lokalt producerede fødevarer.

Lige nu er to pilotprojekter i gang i Center Jelling ved Vejle og Center Auderød tæt på Frederiksværk. De to centre er valgt ud fra det faktum, at de er henholdsvis opholds-og modtagercenter. De repræsenterer derfor to forskellige faser i behandlinger af flygtninges asylsager og derfor forskellige behov og interesser.

Kom med på visit i Auderød flygtningecenter og se begyndelsen på nyttehaven i videoen over artiklen.