Man skal et godt stykke ind i Skandinaviens største kirkegård, Vestre Kirkegård, før man når den lille sø, der ligger og hviler centralt mellem Københavns afsjælede med udsigt til det nordlige kapel.
Umiddelbart efter indgangen til søen står en stor sten. Den ligger for sig selv og bærer inskriptionen "Th. Stauning 1873-1942".
Her ligger den ikoniske socialdemokratiske statsminister, som er begravet i selskab med tidligere socialdemokratiske statsministre og partiformænd, fagforeningsfolk, venstreorienterede kulturpersoner og socialister.
Derfor kaldes den lille sø på Vestre Kirkegård for Det Røde Hav.
Her ligger over 40 store danske personligheder med mere eller mindre rødmossede politiske holdninger.
Og her skal Anker Jørgensens urne nedsænkes, så han igen kan komme tæt på sin hustru Ingrid, der har ligget ved det Røde Hav siden sin død i 1997.
- I næsten 100 år har Det Røde Hav været et sted, hvor alle store socialdemokratiske figurer fra Stauning og frem er blevet begravet. Selv Louis Pio, der betragtes som Socialdemokratiets stifter, blev i 1921 hentet hjem fra USA for at slutte sig til sine politiske kollegaer, siger Ask Rostrup, politisk korrespondent i DR Nyheder.
Det Røde Hav er omkrandset af to gravsteder. Det ene er dybrødt og består af DKP-ledere og højrøde fagforeningsformænd. Den modsatte side kaldes den blegrøde. Her ligger samtlige afdøde socialdemokratiske statsministre fra Thorvald Stauning til Jens Otto Krag.
Men også alle socialdemokratiske partiformænd siden 1910 ud over Svend Auken er begravet ved Det Røde Hav. Auken selv blev i 2009 begravet på Holmens Kirkegård.
- Det er ledere, som har opfattet sig selv som både skabere og vedligeholdere af velfærdssamfundet. Det er ledere, som har stået bag de store forandringer, som har givet den historiske lighed i Danmark, siger Ask Rostrup.
- Denne sociale, kooperative selvforståelse, hvor stat, parti og fagforening har udgjort én bevægelse, kan måske have været med til at skabe et fællesskab afsides i Vestre Kirkegård, fortsætter han.
Ask Rostrup er ikke sikker på, at den røde politiske tradition med at begraves i partiets farver, vil vare ved. Det politiske landskab er langt mere fragmenteret i dag, forklarer han.
- Det er svært at forestille sig, at det vil blive ved på samme måde. Det traditionelle velfærdkooperativ er blevet brudt op, og faktisk gjorde fagforeningen op med Socialdemokratiet efter Anker Jørgensen. Men det er ikke til at sige, hvad vej udviklingen går, siger Ask Rostrup.
I 2003 gik Kristeligt Dagblad en tur med Anker Jørgensen omkring Det Røde Hav. Her refererede Anker Jørgensen en samtale med sin kone kort før hendes død:
- Et par dage inden Ingrid døde, spurgte hun: »Anker, jeg skal da ligge i samme grav som dig, skal jeg ikke?« Og jeg svarede: »Hvis der er nogen, der skal ligge i samme grav, så er det dig og mig.«, sagde han.
- •
BLÅ BOG: ANKER JØRGENSEN
- •
Anker Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen
- •
Som femårig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen
- •
I 1948 blev han gift med Ingrid Kvist Pedersen, og parret fik fire børn
- •
Fra 1961 til 1964 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation
- •
I 1964 blev han valgt til Folketinget
- •
Anker Jørgensen var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987
- •
Han blev statsminister første gang fra 1972 til 1973, efter at den daværende statsminister Jens Otto Krag var trådt tilbage
- •
I perioden fra 1975 til 1982 var han statsminister igen og stod i spidsen for fire regeringer
- •
Anker Jørgensen forblev medlem af Folketinget frem til valget i 1994
Se Det Røde Hav på Vestre Kirkegård ved at klikke på videoen i toppen af artiklen.