Hvad skal du have at spise til aftensmad i aften? Sandsynligvis noget med kød.
For i 2019 indeholdt 79 procent af danskernes aftensmåltider kød eller fjerkræ.
- Hyppigheden af kød i aftensmåltidet er stadig høj og stabil sammenlignet med for tre år siden, da vi målte det sidst, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.
Tallene siger ikke noget om mængderne af kød, men om hvor ofte der er kød på aftentallerkenen.
- Men kødet spiller fortsat hovedrollen i over halvdelen af vores aftensmåltider, siger Judith Kyst.
Tiden er en barriere
Det gør det også for Per Christensen, som DR Nyheder møder i Kvickly i Sundby i København.
- Der er kød på tallerkenen næsten hver aften. Vi spiser mindre end tidligere, men jeg vil stadig gerne have det, siger han.
I samme butik står Morten Holm-Nielsen, som netop har puttet økologisk kød i kurven, så han kan lave boller i karry. Hjemme hos familien er der kød på aftenbordet fire-fem gange om ugen, vurderer han.
- Vi tænker på klimaet og har skåret ned på antal køddage. Men tiden er en barriere for at komme længere ned, siger han og henviser til en travl hverdag med børn og frivilligt arbejde som fodboldtræner om aftenen.
Top 3: Kødpålæg, pizza og kylling
Judith Kyst fortæller, at undersøgelsens resultater har overrasket hende.
- Selvom madkultur er noget, der rykker sig rigtigt langsomt, kommer vi ikke udenom, at klima og bæredygtighed har sat en kæmpe dagsorden, siden vi målte sidst for tre år siden. Så vi havde nok forventet, at vi kunne spore nogle forandringer. Men det kan vi ikke i den brede danske befolkning, siger Judith Kyst.
Hun forklarer, at danskerne er meget konservative, når det kommer til aftensmad. Vi spiser simpelthen stadig de samme, klassiske retter, siger hun.
- Det er ikke retter, man så nemt piller kødet ud af. Det er stadig rugbrød med kødpålæg, pizza og kylling med tilbehør, som er top 3. Og det er derfor, at madkulturen flytter sig så langsomt. Kødet spiller simpelthen en central rolle på tallerkenen.
Unges evner er ikke fulgt med
Judiht Kyst fortæller, at mens folks klimabevidsthed er steget, så sakker deres færdigheder inden for madlavningen bagud.
- De (færdighederne, red.) bliver dårligere og dårligere. Især de unges. Så hvis vi skal have lavet en kulturel transformation mod mere klimavenlig mad, så skal færdighederne følge med. Og på den ene side vil vi rigtig gerne, men på den anden side har vi ikke færdighederne til at lave den forandring hjemme i vores køkkener.
Hun nævner bælgfrugter som et eksempel på en fødevare, der især hos unge fylder mere i bevidstheden omkring madlavning, og som sandsynligvis kommer til at spille en større rolle i fremtidens, klimavenlige madlavning.
- Bevidstheden omkring bælgfrugter er større hos unge, men deres evner til at bruge dem er der ikke endnu.
Det vil Jonas Stensgaard gerne skrive under på. Da DR Nyheder træffer ham i Kvickly, fortæller han, at han de sidste fem-seks år har været vegetar, og at det i begyndelsen var enormt svært.
- Vi er vokset op med kød som hovedingrediensen. Så det var svært at finde ud af, hvordan en vegetarisk hovedret så ud. Der skulle laves en masse research på nettet, siger han.
Han bruger ikke erstatning for kød, da han ikke mener, at smagen i køderstatning ligner den ægte vare endnu.
- Så jeg spiser bare grøntsager, linser og den slags, siger han.
Judith Kyst mener, at danskerne skal guides mere til at udskifte kødet med mere klimavenlige alternativer.
- Det kan vi ikke klare med en kampagne. Vi skal simpelthen arbejde med danskernes færdigheder, siger Judith Kyst.
Forskel på land og by
Undersøgelsen viser også, at der er forskel på by og land med hensyn til hyppigheden af kød på aftensbordet.
I 2019 indeholder 76-78 procent af aftensmåltiderne i landets fire største byer kød, mens 83 procent af aftensmåltiderne i de små byer og på landet indeholder kød.
Med andre ord vokser andelen af aftensmåltider, der indeholder kød, jo længere væk fra de store byer man bevæger sig.
Og selvom Judith Kyst siger, at især unges klimabevidsthed er stigende, når det kommer til fødevarer, er der ifølge undersøgelsen fortsat noget at arbejde med.
65 procent af respondenterne svarer nemlig, at de i lav grad eller slet ikke tænker i bæredygtighed i forbindelse med aftensmaden.
I Kvickly i Sundby tænker Per Christensen en lille smule på klimaet, når det kommer til maden. Men han mener, at et totalt fravalg af kød er en forkert vej at gå.
- Forskere er for eksempel i gang med at udvikle nyt foder til køer, så de udleder mindre CO2. Jeg tror mere, at det er den vej, vi skal gå, siger han.