Vi anmelder med glæde socialt bedrageri

Hver anden er parat til at melde sin nabo eller bekendt, hvis der snydes med førtidspension, kontanthjælp eller sort arbejde.

Flere kommuner har oprettet særlige hjemmesider, hvor borgerne kan anmelde hinanden for socialt bedrageri.

Danskerne anmelder med glæde socialt bedrageri.

En ny undersøgelse for Ugebrevet A4 viser at hver anden gerne anmelder sin nabo eller en bekendt, hvis der snydes med førtidspensionen, kontanthjælpen eller sort arbejde.

Det får kommunerne til juble. Hver år hentes der millioner af kroner på at afsløre snyd med offentlige midler.

Anmelder naboer og bekendte

Alene sidste år beløb det sig til 400 millioner kroner, og pengene kom ind ved at bede borgerne hjælpe med at anmelde naboer og bekendte.

Kun knap hver sjette af de godt 1000 adspurgte danskere finder det decideret forkert at anmelde hinanden.