Krigens rædsler slipper ikke sit tag i soldaterne, selv om kampene i Ukraine en dag slutter.
Derfor bør Danmark hjælpe Ukraine med at bearbejde de traumer, krigen efterlader.
En krig, hvor Danmark bidrager med våbenhjælp for milliarder til at ruste ukrainerne i kampen mod Rusland.
- Det er meget fint, at vi lænser det danske forsvarsbudget og sender penge og våben til Ukraine, siger Claus Stenberg.
Han er medstifter og talsmand for Veteranalliancen, der taler krigsveteranernes sag.
- Men hvis vi skal blive siddende på den høje moralske hest, skal vi huske, at der også kommer en regning, der skal betales, når krigen er forbi. Ligesom alle de krige, vi har været involveret i, uddyber han.
Opfordringen kommer på Flagdagen, der hvert år foregår den 5. september. Formålet med dagen er at hædre den indsats, som danske udsendte yder og samtidig minde de faldne.
Men i år går tankerne på Flagdagen også til Ukraine.
For ligesom danske soldater kender til symptomer på angst, depression og misbrug som følge af krig, er det også noget, der kan blive til virkelighed for tusindvis af soldater på slagmarken i Ukraine, fortæller Claus Stenberg.
- Når mennesker bliver eksponeret for død og ødelæggelse og ser fjender og deres egne kammerater blive skudt, ser mennesker, der lever i dyb armod eller dør af sult og sygdomme, sætter det sig som en splint i hjernen, siger han.
Hvor mange soldater, der lige nu udgør den ukrainske hær står ikke helt klart. Men Ukraines forsvarsminister sagde tidligere på sommeren, at der er 700.000 soldater i Ukraines væbnede styrker.
Broen mellem professionelle og frivillige
Også landets største veteranforening, Danmarks Veteraner, opfordrer politikerne til at prioritere penge til indsatser, der skal hjælpe Ukraine på veteranområdet.
Det forklarer Niels Hartvig Andersen, formand for Danmarks Veteraner.
- I alle andre krige har vi set, at der kommer en regning, så lad os nu starte med at se på, hvad det koster det her, så vi kan komme i gang, siger han.
Han mener, at der allerede kan gøres noget nu. For eksempel ved at oversætte noget af det danske materiale til ukrainsk, der henvender sig til krigsveteranernes pårørende.
- Man kunne i hvert fald give dem tilbuddet, siger Niels Hartvig Andersen.
Både Danmarks Veteraner og Veteranalliancen peger på, at det er afgørende at brede veteranindsatsen ud både geografisk og ansvarsmæssigt for at få en effekt.
I Danmark har 65 ud af landets 98 kommuner i dag en veterankoordinator, som kan hjælpe veteraner og deres familier lokalt.
Den geografiske bredde i indsatsen er helt nødvendigt sammen med veterancentrene og de andre tiltag, lyder det fra Niels Hartvig Andersen.
- I gamle dage skulle man til psykolog, når man rakte hånden op, i dag skal man ind omkring en psykolog, når man kommer hjem, så vi har lært noget, siger han.
Også hos Veteranalliancen fremhæver man samarbejdet mellem det offentlige og frivillige. Det bygger nemlig bro mellem tilbuddene.
- Det er vigtigt, at indsatsen bliver koordineret så dem, der er fagligt dygtige inden for det terapeutiske område, tager sig af den del, og at veteranerne selv kommer på banen og bidrager med den her kammeratstøtte og veteranstøtte, som er så afgørende for, at veteranerne tager imod den anden form for hjælp, siger Claus Stenberg fra Veteranalliancen.
Zelenskyj: Veteranområdet skal prioriteres
I Ukraine er der et ministerium, der alene tager sig af veteranområdet.
Ministeriet tager sig blandt andet af landets fem centre for social- og psykologisk rehabilitering for krigsveteraner og deres pårørende.
På ministeriets hjemmeside kan man læse, at landets præsident, Volodymyr Zelenskyj for nylig har fremhævet behovet for at prioritere netop veteranområdet.
Derfor er der også sat gang i en proces om at oprette et nationalt program for mental sundhed og psykologhjælp for veteraner, lyder det fra Zelenskyj.
DR Nyheder har forsøgt at få et interview med det ukrainske ministerium for veteraner om behovet for at få hjælp udefra til indsatsen. De er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.
Men fra den ukrainske ambassade i København er svaret, at Ukraine er interesseret i hjælp ude fra.
- Ukraine er interesseret i erfaringen fra udenlandske kollegaer, når det gælder psykologhjælp i en krisesituation, skriver ambassaden i et mailsvar til DR Nyheder.
Formålet med det nationale program for mental sundhed og psykologhjælp, som præsidenten fremhæver, er netop at hjælpe folk med at håndtere konsekvenserne af de traumatiske krigsoplevelser.
Ifølge ambassaden er der lavet ordninger, der gør det muligt at sende ukrainske veteraner til udlandet for at få behandling, komme i rehabilitering eller modtage hjælp til proteser.
- De danske myndigheder har udtrykt, at de er parat til at modtage og behandle op i mod 200 ukrainske patienter på danske hospitaler for at lette presset på de ukrainske hospitaler og tage sig af patienter med kroniske sygdomme, skriver ambassaden videre.
Et kæmpestort land
Danmark var i midten af august vært for en international donorkonference.
Her blev landene enige om at oprette en fond på 11 milliarder kroner til Ukraine. Penge, der skal bruges til våbenproduktion, træning af ukrainere og støtte til minerydning i det krigsramte land.
Men med til regningen hører også de psykiske følgevirkninger, krigen sætter i soldaterne.
Det påvirker nemlig ikke kun den enkelte soldat, men hele familier. Derfor kan det give mening at sætte ind med hjælp, allerede inden krigen er slut, forklarer formand for Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen.
- Der kommer rigtig mange udfordringer og problemer for de ukrainske soldater og det ukrainske samfund, og det er jo et kæmpestort land med rigtig mange mennesker, som bliver ramt af den her krig, så der bliver noget at arbejde med, siger Niels Hartvig Andersen.
I Danmark er det Veterancentret på Ringsted Kaserne - en myndighed under Forsvarsministeriets Personalestyrelse - der har ekspertisen i at behandle udsendte soldater. Herfra er meldingen, at der ikke er et reelt samarbejde mellem Veterancentret og ukrainske myndigheder.
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) anerkender, at Danmark som våbendonor bør hjælpe de ukrainske krigsveteraner og kalder forslaget en "rigtig god ide".
- Det er noget af det, vi kommer til at drøfte, når vi skal lave et nyt forsvarsforlig.
Et nyt forlig kan være færdigt næste år. Er det ikke for lang tid at vente?
- Vi har allerede muligheder nu, og vi drøfter også spørgsmålet med ukrainerne. Den langstrakte konkrete indsats, der skal til i dette tilfælde, skal foregå over flere år. Det skal drøftes i forbindelse med forsvarsforliget, siger Morten Bødskov.