Emilie Berg er tandplejer og ramt af gigt i sine slanke fingre.
Derfor er hun patient på gigtambulatoriet på Svendborg Sygehus, hvor hun får sine hænder tjekket for gigtbetændelse. Er der tegn på betændelse, får hun lagt blokader i fingrene for at dæmpe hævelse og smerter.
- Det startede med én finger - nu er det fire-fem stykker, jeg er ramt på. Når det er værst, er de hævede og røde, og det føles som om, jeg har brækket mine fingre. Det er hæmmende, siger hun om livet med psoreasisgigt som følgesvend.
Emilie Berg er en af cirka 700.000 danskere, der ifølge Gigtforeningen har fået konstateret en gigtsygdom, og i dag skal hun have scannet sine hænder.
Det ville normalt blive gjort af en læge, men den 29-årige fynbo sidder for første gang ansigt til ansigt med Arthur, som beder hende smøge ærmerne op, fjerne smykker og smøre gel på hånden.
Avanceret undersøgelse
Arthur vejer cirka 150 kilo og er verdens første fuldautomatiske robot, der kan scanne for leddegigt og finde gigtbetændelse. Det er en anvanceret undersøgelse, og den plejer specialuddannede gigtlæger som Søren Andreas Just at lave.
Søren Andreas Just er ledende overlæge på gigtambulatoriet og har været med til at opfinde og udvikle Arthur, der skal være med til at afkorte ventelister i et sundhedssystem, som mangler gigtlæger.
Robotten står på fire danske hospitaler, men Svendborg er det første, der har taget den i brug i den daglige drift og omgang med patienter. Det skete for cirka to måneder siden.
- Der er mangel på sundhedspersonale, og vi bliver ældre og ældre, så vi får flere "kunder" - både her og i andre europæiske lande. Derfor bliver vi nødt til at tænke nyt, hvis vi skal kunne levere den høje service, vi gerne vil, siger gigtlægen, som stadig selv scanner gigtpatienter.
Led for led
Arthur består i grove træk af en robotarm med en ultralydsscanner, en skærm, som Emilie Berg lægger sin hånd på, og en skærm, hvor hun kan følge med i de billeder, robotten tager.
- Når du er klar, placer din hånd på det hvide område på skærmen. Hold hånden stille under scanningen, scanningen starter om et øjeblik, lyder det fra Arthur, der løfter sin arm og roligt begynder at føre ultralydsscanneren over led for led.
Ind imellem stopper den op og tager et billede, som Emilie Berg kan se på skærmen til højre.
- Det er lidt fascinerende. Den er ret præcis - jeg sidder og er lidt betaget af, at den er ret god til at ramme fingrene, siger hun og konstaterer, at det ikke gør ondt.
Det er Søren Andreas Just glad for at høre. Gigtpatienter har sårbare hænder, og det har været essentielt at udvikle en robot, som ikke blot er pålidelig, men også blid.
Arthur kan scanne fire patienter i timen og bliver brugt både til patienter, der har fået diagnosticeret leddegigt og til patienter, som er henvist fra egen læge, som mistænker, at de har det.
Kunstig intelligens
Cirka 45.000 danskere lider af leddegigt, der er en kronisk sygdom, som hyppigst rammer kvinder mellem 45 og 60 år, og giver symptomer som røde, hævede fingre, smerter og træthed.
- Det er helt centralt at fange leddegigt hurtigt, for desto tidligere, du kommer i behandling, desto mildere bliver forløbet. Det er også virkelig vigtigt for at undgå permanente ledskader hos patienterne - ikke mindst, så de kan beholde det job, mange af dem har, når de bliver ramt af den her sygdom, siger Søren Andreas Just.
Arthur bruger kunstig intelligens til at vurdere de billeder, den tager, og robottens vurdering lander i patientens journal.
- Arthur stiller ikke selvstændigt en diagnose. Den er et hjælpemiddel, og Arthurs vurdering bliver altid læst af en læge, så vi dobbelttjekker, om vi er enige, siger gigtlægen.
Kæmpe bedrift
Svendborg Sygehus er det første, der bruger robotten i daglig patientkontakt, men Arthur har potentiale til at hjælpe gigtpatienter over hele verden, mener Oliver Hendricks, professor og ledende overlæge på Dansk Gigthospital i Sønderborg.
Inden scanningen begynder, skal man påføre gel i tykke striber på sine hænder. Det instruerer Arthur også i. Her er det førtidspensionist Pernille Pihl Rasmussen, der møder gigtrobotten.
Gigthospitalet har købt en gigtrobot, som inden længe skal bruges i et to-årigt studie.
- Det her er en kæmpe bedrift, og hvis man forvalter det klogt, er det noget, der kan have sine græsgange som en innovation, der ikke blot bliver brugt i Danmark, men på verdensplan. Jeg ser et enormt potentiale både for logikken bag Arthur, for hvordan det er sat i værk og for den kliniske betydning af maskinen, siger Oliver Hendricks.
Han påpeger lige som Søren Andreas Just, at f.eks yngre læger, der ikke kan lave de avancerede ultralydsscanninger for leddegigt, kan få hjælp af Arthur, men også at robotten på sigt kan finde endnu flere gigtsygdomme.
- Lige nu kan man sammenligne robotten med en opvaskemaskine, der er perfekt til at klare tallerkener. Men når man har fodret robotten med viden om de andre sygdomsgrupper, kan den selvfølgelig også klare knive, gafler, skeer, skåle og kopper. Så potentialet i forhold til mange andre diagnoser er enormt. Det kræver bare lidt ekstra tid, fastslår Oliver Hendricks.
Slidgigt i sigte
Emilie Bergs scanning er slut, og Arthur løfter sin robotarm tilbage, hvor den kom fra.
- Scanningen er nu færdig. Tak for din tid. Husk dine personlige ejendele - hav en god dag, lyder det fra den danske opfindelse, der er ved at blive uddannet til at kunne scanne endnu flere patienter.
Næste mål er den gigtsygdom, der rammer flest danskere.
- Vi er er i gang med et studie, hvor vi lærer Arthur at scanne for slidgigt. Det er den helt store folkesygdom, som typisk sidder i hænder, nogle gange i hofter og knæ, siger Søren Andreas Just, der har opfundet og udviklet Arthur i parløb med robotprofessor Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra Syddansk Universitet (SDU).
De to stiftede i 2019 virksomheden Ropca, som de i dag ejer en lille andel af, og som stadig udvikler på robotten, der har høstet en lind strøm af internationale priser.
Hos Emilie Berg er der også ros.
- Det var meget systematisk. Det var en speciel oplevelse, når man ikke sidder foran et rigtigt menneske, men man kan jo følge med på skærmen ved siden af. Ikke at jeg kan finde ud af at læse billederne, men den virker effektiv, siger hun, der ikke fik fundet så meget væske i fingrene, at det var nødvendigt at få lagt blokader i denne ombæring.
Arthur er i øvrigt afledt af det engelske ord for gigt: arthritis - samt u for ultralyd og r for robot.