Selvom grønlænderne drikker masser af Faxe Kondi, busserne er gule og Brugsen hedder Brugseni, er der store forskelle på, hvordan man lever i Grønland og Danmark.
Vi har sammenlignet en række data om navne, fra de to lande.
Hvem-sen?
I Grønland ender langt de fleste efternavne stadig på -sen som Petersen, Olsen og Berthelsen. Faktisk er der så mange af dem, at grønlænderne har et fast udtryk for spørgsmålet 'hvad hedder du til efternavn'. Nemlig 'Kina-sen' som betyder 'hvem-sen'.
Til gengæld er de danske fornavne de sidste årtier blevet mindre og mindre populære. Op til omkring midten af 1980'erne var Ane og Hans blandt de mest populære navne, men efter det blev de overhalet af grønlandske navne som Paninnguaq og Malik, og i dag får langt de fleste nyfødte grønlandske navne.
I 2015 fik flest nyfødte i Grønland navnene Nivi og Inuk, mens det i Danmark var Sofia og William.
Forstår du, hvad din lærer siger?
Otte procent af de grønlandske skolelærerne taler ikke grønlandsk. Det er svært at forestille sig, hvordan det ville være, hvis ligeså mange lærere i Danmark ikke talte dansk, men i Grønland har der altid været danskere ansat på de grønlandske skoler.
Det grønlandske sprognævn vurderer, at 50 procent af grønlænderne stort set kun taler grønlandsk. 20 procent er tosprogede med grønlandsk som stærkeste sprog, 20 procent er tosprogede med dansk som stærkeste sprog og 10 procent taler kun dansk.
Langsommere internet
De store afstande i Grønland gør, at det er meget dyrere for grønlænderne at streame den sidste sæson af Game of Thrones eller være på Facebook.
Faktisk er internet i Grønland tre til fire gange så dyrt som i Danmark. Samtidig er hastigheden mellem tre og 25 gange så langsomt, alt efter hvor du bor i Grønland.
I Danmark koster en typisk internetforbindelse på 100/100 mbit omkring 300 kroner om måneden.
I Grønland koster det i byerne 1.200 kroner om måneden for 30/2 mbit. Og i bygderne 1000 kroner for 4/0,7 mbps. Alle byer og bygder i Grønland har internet, bortset fra den nordgrønlandske bygd Qeqertat, som ligger på en ø.
Lavere indkomst og uddannelse
Selv om uddannelsesniveauet er stigende i Grønland, er grønlænderne stadig ikke lige så højt uddannede som danskerne.
I Danmark har 67 procent af befolkningen en uddannelse ud over folkeskoleniveau, mens det i Grønland kun er 36 procent.
For ti år siden havde kun 30 procent af grønlænderne en uddannelse over folkeskolen.
Samtidig tjener grønlænderne også i gennemsnit mindre. En dansker tjener i gennemsnit 312.000 kroner om året før skat, mens grønlænderne tjener 240.000 kroner.