Rige turister, der stiger ud af flyveren på grønlandsk jord med det helt store kreditkort og de helt store pengesedler i baglommen.
Det er drømmen hos de største partier i Grønland, der har gjort det til et emne i ikke bare den igangværende valgkamp, men også i den nationale politik som helhed.
Budskabet kommer fra Grønlands næststørste parti, IA, og landets største, Siumut, der begge vil forbedre lufthavne og infrastruktur, så det bliver muligt at huse endnu flere besøgende i løbet af de tre sommermåneder, hvor klimaet er mest gunstigt og flest vælger at besøge landet.
IA-formand Sara Olsvig ser turisterne som et område, landet skal leve af i fremtiden. I dag er det sådan, at hver gang den offentlige sektor i Grønland bruger to kroner, kommer en krone - i runde tal - fra Danmark.
- Turismen er en vigtig brik i vores erhvervsudvikling, men vi skal være fornuftige og tænke os godt om. Vi skal ikke have millioner af turister, men vi vil gerne have flere, end dem vi har i dag. Vi skal have de turister, der lægger flest penge i landet.
Lille stigning i antallet af turister
De samme tanker kommer fra Kim Kielsen, der er formand for Grønlands største parti, Siumut. Han betegner det som ”Alfa og Omega”, at man får flere turister til landet.
- Men det skal ikke kun være luksusturister. Det skal være blandet, men vi skal ikke have en overflod af turister inden for det næste år, siger han.
Og luksusturisterne skal til lommerne, hvis de for eksempel vil nyde en uge såkaldt 'heliskiing', hvor man bliver fløjet op i fjeldet for at stå ned på ski.
En uges luksus skiferie koster omkring 100.000 kroner per person, vurderer Martin Skovbo Jensen, der ejer et hotel i byen Maniitsoq.
Fire procent flere turister kom sidste år til Grønland, viser hotelstatistikken. Samlet 46.358 gæster er der registreret, men hvorvidt der reelt er tale om en stigning, er der noget usikkerhed om. Flere hoteller indberettede nemlig til statistikken sidste år. I årene før har udviklingen stort set stået stille.
Potentialet til at tiltrække flere turister er der, vurderer professor og formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen. I vejen står dog, at Grønland mangler hoteller og lufthavne til de mange turister.
Svag udvikling giver stort potentiale
Det Økonomiske Råd i Grønland konkluderede i 2017, at udviklingen de senere år har været svagere end ventet.
- Jeg mener, der er et ganske stort potentiale, men det er også noget, man må forvente udvikler sig gradvist.
- Naturmæssigt har man rigtig meget at byde på, men der er nogle barrierer. Transporten og infrastrukturen er en af dem. Det er noget af det, man er ved at diskutere i forhold til lufthavnsprojekter og så videre.
Som infrastrukturen er i dag, så kan de større fly fra primært Danmark kun lande i Kangerlussuaq Lufthavn, der har den nødvendige landingsbane til at tage imod flyene. Herfra skal turisterne flyves videre ud i landet til de mindre lufthavne med mindre propelfly.
Derfor arbejder Grønland med en national plan for lufthavnene.
Men at bygge en landingsbane er ikke nok i sig selv, advarer Torben M. Andersen.
- Der skal også være nogle, der kommer, ligesom der skal være faciliteter og hoteller.
- Det er lidt en ”hønen og ægget-problematik i det her. Der er en storslået natur, men hvordan får man slået hul på at udvikle turisterhvervet? Skal man lave lufthavnene eller hotellerne først? Det er selvfølgelig ikke helt enkelt.
Turistråd vil udvide sæsonen
I Grønlands Turistråd, Visit Greenland, er Julia Pars enig i, at barriererne skal løses, hvis der skal tiltrækkes turister. Men lykkes det, så er planen at få spredt turisterne ud over flere destinationer og over en længere periode. Det skal ske med flere pakkerejser, ture og en udvidelse af sæsonen.
- Der er et kæmpestort potentiale for at udvikle turismeerhvervet i Grønland og få flere gæster herop. Grønland er et stort land, der har flere forskellige regioner, hvor det er muligt at få forskellige oplevelser, siger Julia Pars.
Grønlænderne går til stemmeurnerne på tirsdag.