Der skal mere fokus på grønlandsk i den grønlandske folkeskole - og så skal engelsk være andetsprog i stedet for dansk.
Sådan lyder det fra Grønlands største parti Siumut, der også sidder på landstyreformandsposten. Det skal sikre, at flere grønlændere kommer videre i uddannelsessystemet. Lige nu har kun fire ud af 10 en uddannelse ud over folkeskolen.
- For mig og Siumut er det vigtigt, at vi skal kunne flere sprog, siger Kim Kielsen, der er landsstyreformand og leder af socialdemokratiske Siumut.
Han peger på, at engelsk giver flere muligheder ude i verden.
- Men grønlandsk er hovedsproget heroppe, og det skal respekteres. Det er dét, der bliver talt i det daglige ude blandt befolkningen, siger Kim Kielsen, der er landsstyreformand og leder af socialdemokratiske Siumut.
6 ud af 10 grønlændere har ifølge Kim Kielsen kun grønlandsk som sprog. De skal også kunne få en uddannelse.
- Vi skal stadigvæk ikke udelukke dem, der kun har et enkelt sprog. De skal også kunne komme ind på en håndværkeruddannelse. Når du banker et søm i, eller saver et bræt over, så behøves du ikke at snakke, fastslår landsstyreformand.
Bedre kvalitet i de små klasser
Landets andet store parti,venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA), og partileder Sara Olsvig mener, at engelsk skal sidestilles med dansk som første fremmedsprog.
Hun peger desuden på, at der er behov for at forbedre undervisningskvaliteten i de små klasser.
Derfor foreslår IA-lederen, at man sænker klassekvotienten fra 26 til 18 og indfører et tolærersystem i de mindste klasser både for at sikre trivslen og hæve niveauet.
- Vores økonomiske råd peger på, at hvis ikke det går børnene godt, når de er kommet til tredje klasse, det vil sige er færdige med mindstetrinnet, så er det meget svært at få det til at gå godt resten af skolegangen. Så vi skal lægge al vores energi i de mindste klasser, siger hun.
- Og vi er også nødt til at tale om socialpolitik, for der er rigtig mange børn, som ikke får særligt meget ud af deres skolegang, fordi de har for mange ting med i rygsækken hjemmefra.
Lavt uddannelsesniveau et alvorligt problem
Formanden for Grønlands økonomiske råd og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben Andersen er enig med de to partiledere i, at der skal gøres noget i folkeskolen.
Han betegner uddannelsesniveauet som et alvorligt strukturelt problem for det grønlandske samfund.
- Hvis man ser på sammenlignelige tal for de nordiske lande eller Danmark, er det kun 20 procent, der er i den situation.
- Når halvdelen af en ungdomsårgang ikke har en uddannelse udover folkeskolen, så er det er ret oplagt, at man har en stor del af befolkningen, der får problemer på arbejdsmarkedet. Hvis man virkelig skal vende skuden, er man nødt til at starte i fødekæden i uddannelsessystemet via folkeskolen, siger han.