- Grønland er ikke til salg.
Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen og den grønlandske landsstyreformand, Kim Kielsen, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trump ville købe landet.
Udmeldingen var millimeter fra at udløse en diplomatisk krise. For den daværende præsident aflyste et planlagt statsbesøg og kaldte også statsministerens svar på forespørgslen for ‘nasty’.
Og selvom det fik flere kritikere til at ryste på hovedet, så var det eventuelle købstilbud mere end en hurtig tanke. Det var også et udtryk for en mere langvarig interesse. For siden da har USA blandt andet åbnet et konsulat i den grønlandske hovedstad Nuuk.
Og amerikanerne er ikke de eneste, der gerne vil have en bid af Grønland.
For de senere år har interessen vist sig fra flere sider både på grund af landets placering og dets ressourcer. For Grønland er i besiddelse af en skattekiste af mineraler, og når isen smelter på grund af klimaforandringerne åbnes der også op for nye handelsruter.
Det er blandt andet ruter ved Nordøstpassagen og Nordvestpassagen, der kan forkorte turen med varer mellem kontinenter, hvis de bliver mere farbare.
Og den interesse har gjort landet til en skueplads for en magtkamp mellem verdens stormagter, der alle vil have del i Arktis.
Nu står selvstyret over for et parlamentsvalg, og stormagterne følger nøje med i den politiske udvikling i Grønland.
Her kan du få et overblik, hvor man kan finde de forskellige lande, der har interesser i området.
Hvad vil USA?
I 1951 begyndte USA byggeriet af Thulebasen, der ligger i det nordvestlige Grønland.
Den militære luftbase spiller en vigtig rolle for det amerikanske forsvar, og her er omkring 200 soldater udstationeret. Med basen kan amerikanerne også holde øje med missiler og angreb med atomvåben fra Rusland eller Kina.
Sidste år tilbød USA også et økonomisk bidrag på 83 millioner kroner til projekter i landet. De penge skal primært bruges til konsulentarbejde, der blandt andet skal fokusere på råstofbranchen, turisme og uddannelse i Grønland. Og samme år genåbnede USA et konsulat i hovedstaden Nuuk.
Den amerikanske interesse skyldes også handelsruterne. Og samtidig foregår en større armlægning med Rusland og Kina. For forholdet mellem de tre er blevet værre gennem tiden, fortæller Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
- Russerne har langsomt optrappet deres militære tilstedeværelse i Arktis. Det har gjort amerikanerne bange for, om russerne kan finde på at bruge militærmagt i området, forklarer han og uddyber:
- Kineserne har også vist øget interesse i Grønland ved forsøg på mineinvesteringer. Men amerikanerne har en langsigtet strategi over for dem, hvor man prøver at skubbe dem ud af Arktis, inden de for alvor kommer ind, forklarer han.
Hvad vil Kina?
Også Kina har i længere tid forsøgt at investere i Grønland. Kina har blandt andet vist interesse i forskning og handelsruter samt forsøgt at få økonomisk fodfæste i området.
Men man finder ikke mange kinesiske projekter eller investeringer i Grønland. Selvom det ellers har været landets ambition.
Blandt andet har en kinesisk virksomhed forsøgt at købe forsvarsstationen Grønnedal - dog uden held. For købet blev hindret af den danske regering i 2016, der valgte at genåbne stationen og dermed stoppe det mulige salg til virksomheden.
Og da en kinesisk virksomhed i 2018 ville investere i lufthavnsprojekter i Grønland, kom amerikanerne med en advarsel. De mente, at det kunne føre til kinesisk militær tilstedeværelse. Investeringen endte heller ikke med at blive til noget, og i stedet skød Danmark 700 millioner i projekterne.
Men selvom kineserne har haft mange fejlslagne forsøg, er det alligevel lykkes en kinesisk virksomhed at få del i det omdiskuterede mineprojekt ved Kvanefjeldet i Narsaq.
Den kinesiske virksomhed Shenghe Resources Holding har nemlig investeret i den australske virksomhed Greenland Minerals, der står for projektet.
Nu er de mineselskabets største investor. Hvis projektet godkendes, får de dermed adgang til de sjældne råstoffer i fjeldet.
Og der er en særlig grund til, at det har været svært for Kina og kinesiske virksomheder at få plads på det grønlandske marked, fortæller Peter Viggo Jakobsen.
-På det økonomiske område har der sådan set været en kold krig i gang mellem USA og Kina i snart fem år nu. Amerikanerne har bare været lidt længe om at finde ud af, at det fandt sted. Men inden for de sidste par år har amerikanerne for alvor meldt sig på banen for at stoppe dem, fortæller lektoren.
Hvad vil Rusland?
Rusland er ikke til stede i Grønland i samme omfang som eksempelvis USA, men de har for nylig udnævnt en honorær konsul.
Som honorær konsul er man ikke udsendt af Udenrigsministeriet, men hjælper landet med at løse opgaver, der er forbundet til området.
Rusland vil også gerne være en betydelig spiller i Arktis. I 2020 udkom de nemlig med deres første Arktis-strategi, der lagde den politiske linje frem til 2035.
Planen er klar. Mere militær for at forsvare og bevare rollen som en vigtig spiller i Arktis.
De har udvidet med militære luftbaser, der nu giver dem mulighed for at flyve over Nordgrønland. Og så er russiske ubåde også set i grønlandske farvande.
Russerne er interesseret i den olie, de arktiske farvande gemmer på. Men de er i den grad også interesseret i de handelsruter, der bliver farbare, i takt med at isen smelter. Det er fordi, det kan bringe økonomisk vækst.
Landet har desuden et brændende ønske om at bevare freden for ikke at miste det, de ejer i området, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i deres risikovurdering fra 2020.
- Rusland har et stort fokus på vestlige militære øvelser i eller nær russisk Arktis, der kan udfordre landets kontrol med området. Rusland forventer også, at klimaforandringer vil føre til øget konkurrence om adgang til naturressourcer og sejlruter i Arktis, skriver FE.
Hvad vil Danmark?
Under Forsvarsministeriets områder har Danmark cirka 300 ansatte i og ved Grønland, der blandt andet arbejder for Arktisk Kommando i Nuuk og stationerne rundt omkring i landet.
Og når de store verdensmagter bruger Grønland som arena for deres boldspil, har Grønland ikke selv det store at skulle have sagt.
Det er, fordi Grønland er en del af Rigsfællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne. Det betyder, at Danmark varetager en række områder for selvstyret. Blandt andet deres udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
De senere år er spændingen mellem landene i området taget til.
Og tidligere i år lavede den danske regering en aftale med flere partier, hvor de afsatte 1,5 milliarder ekstra kroner til en dansk oprustning i og omkring Grønland. De penge skal blandt andet gå til droner og skibe, der kan patruljere langs kysten.
For tidligere er russiske ubåde dukket op langs Grønlands kyst. Det har fået forsvarsministeriet til at sætte hårdere ind for at holde øje med fremmed aktivitet.
Men spørger man ekspert i forsvars- og sikkerhedspolitik, Peter Viggo Jakobsen, skal den øgede danske indsats også være med til at hælde olie på vandene mellem Rusland og USA. Det skal hindre, at Arktis og herunder Grønland bliver et konfliktområde.
- Man prøver at undgå, at Grønland bliver en kastebold i en konflikt mellem USA, Rusland og Kina, siger Peter Viggo Jakobsen.