Omkring den 1. februar vil den nye kontanthjælpsreforms konsekvenser for alvor blive klare for nogle af de borgere, der modtager kontanthjælp.
Her vil de nemlig opdage, at der ikke er gået helt så mange penge ind på deres konto fra det offentlige, som de måske har været vant til.
Dem, der får ansvaret for at forklare borgerne, hvorfor de fremover kan have væsentligt mindre til rådighed end normalt, er de ansatte på landets jobcentre. I flere af dem, som DR Nyheder har talt med, frygter man, at borgernes vrede kan ramme de ansatte.
En præventiv effekt
Blandt andet i Horsens Kommune, hvor man har valgt at have en fast vagt på Jobcentret i den kommende måneds tid. Tidligere var der blot tale om en runderende vagt.
- I 99 procent af alle tilfælde klares det jo bare ved skranken med kommunikation og ved at fortælle, hvad det her handler om, siger stabs- og ydelseschef i Horsens Kommune Mikael Eggert Jørgensen.
- Men der vil være risiko for, at der kan opstå episoder, og der ved vi bare af erfaring, at det har en forebyggende præventiv effekt, at der står en vagt.
Sjældent behov for vagterne
Hos Odsherred Kommune har man igennem flere år haft vagter i Jobcentret. Heldigvis er det sjældent, at der reelt er behov for dem, fortæller kommunens Job- og Voksenchef Jens Højlund.
Derfor vil han heller ikke umiddelbart øge beredskabet eller sætte ekstra personale ind. Det er dog en situation, som kommunen følger tæt af hensyn til de ansatte, fortæller han.
- Vi har jo haft eksempler på, at folk reagerer voldsomt, oftest verbalt, og det kan godt skabe en situation, hvor personalet bliver utrygge. Generelt er vores ansatte dog gode til at tackle det, så det ikke eskalerer, siger han.
Ofte budbringeren det går ud over
Blandt de kommuner, som DR Nyheder har talt med, vil også Ballerup, Mariager Fjord, Helsingør, Slagelse og Odense kommuner øge beredskabet på den ene eller anden måde, mens man i Vordingborg Kommune først mandag tager stilling til, om vagtberedskabet skal forøges omkring den 1. februar.
Ifølge Ole Pass, der er formand for landets socialchefer, er det meget naturligt, at det er budbringeren, det ofte går ud over.
For selvom debatten om reformen har fyldt meget i medierne, vil der være personer, for hvem ændringen i indkomsten vil komme som en overraskelse.
Kan skabe grobund for samtale
- Det er et kedeligt budskab at levere; at man bliver sat voldsomt ned i ens forsørgelsesgrundlag. Og hvis man i forvejen føler sig presset og langt ude samfundsmæssigt, så kan man godt forestille sig, at nogle reagerer uhensigtsmæssigt, siger han.
I følge Ole Pass, der selv er socialchef i Rødovre kommune, hvor man ikke vil øge beredskabet, så kan vagterne også bruges til mere end blot at lægge sig imellem borgerne og de offentligt ansatte.
- Man kan også bruge dem til at skabe en grobund for en fornuftig samtale og forklaring om, hvad de her regler går ud på og også fortælle, at der er andet end forsørgelsesgrundlaget, der bliver ændret. Der kommer også nogle nye muligheder for uddannelse og nogle andre ting, som bør bringes ind i samtalen, siger Ole Pass.