Endelig er coronavaccinen begyndt at rulle ud herhjemme.
Yes! Så er det vel snart tid til at leve frit igen, købe festivalbillet og planlægge familiefødselsdag, tænker du måske.
Men hvor i vaccinekøen står du egentlig?
Og hvorfor prioriterer myndighederne at vaccinere, som de gør?
Til at besvare de spørgsmål har vi fået hjælp af Flemming Konradsen.
Han er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.
Hvem prioriterer Danmark først?
I går blev første stik givet til 79-årige Leif Heiselberg ved Ældrecenter Øst i Odense. Beboere på udvalgte plejehjem i kommuner med høje smittetal står nemlig forrest i køen.
Og det er, fordi regeringen og myndighederne har et mål her og nu. Nemlig at reducere død og alvorlig sygdom som følge af covid-19, fortæller professoren.
- Man sigter først på at vaccinere de mest udsatte for svær sygdom og død, og dem, der tager sig af dem. Så det kunne være ude på ældrehjem, plejehjem og så videre, hvor der er mange, der hurtigt kan blive smittet, hvis infektionen først kommer ind i deres miljø.
Derefter sigter man på at beskytte de sundhedsarbejdere, der arbejder på covid-19-afsnittene og i andre hospitalsmiljøer, hvor der er stor risiko for, at de selv bliver smittet eller smitter sårbare patienter.
Og at ældre er i fokus i den tidlige vaccinefase gælder faktisk i hele EU.
- Italien og flere østeuropæiske lande, der er hårdere presset i sundhedssystemet, vælger at vaccinere bredere i sundhedssystemet for at kunne fastholde behandlingsmuligheder og beskytte sundhedsarbejdere. Men alle steder prioriterer man de ældre og sårbare i risikogruppen, siger Flemming Konradsen.
Men når vi får flere vacciner, vil strategien også ændre sig, mener professoren.
- Det Europæiske Lægemiddelagentur siger, at det ikke giver mening at fokusere på de yngste, mens vaccinerne er så begrænsede. Der giver det mere mening at fokusere på at reducere død og svær sygdom.
Her kan du se rækkefølge for, hvornår de forskellige får vaccinen.
Hvorfor prioriterer vi ikke de unge?
Der går altså lidt, før de unge får stikket med den magiske eliksir.
Men vi taler jo så meget om, at de unge er de værste smittespredere herhjemme.
Så hvorfor ikke bare vaccinere dem først?
- Vi ved ikke godt nok endnu, om de vacciner, der bliver rullet ud, også bremser smittespredning. Så hvis vi satser på de unge mennesker, fordi vi ønsker at reducere smitten, så kræver det, at vi har bedre dokumentation for, at vaccinen rent faktisk gør det.
Til gengæld ved man, at vaccinen fra medicinalfirmaet Pfizer og BioNTech er ret så effektiv mod graden af sygelighed.
Og de 30-50 årige må vist vente endnu længere.
- De midaldrende kommer måske sidst i virkeligheden, siger Flemming Konradsen.
Giver prioriteringen så mening?
Når man laver en vaccinestrategi for et land, så vil det altid være et politisk spørgsmål om, hvem og hvad man egentlig ønsker at fokusere på.
Og her er der tre forskellige mål, man kan stille op for sin strategi, påpeger Flemming Konradsen.
Ligesom de danske myndigheder har valgt her i første vaccinefase, kan målet være at reducere død og sygdom på den korte bane.
Men man kan også have et mål om at reducere antallet af tabte, sunde leveår for dem der er unge eller relativt unge.
Sidst kan man som regering vælge at fokusere på at bevare sundhedssystemet intakt, så det stadig kan tage sig af covid-19-patienter og alle de andre patienter, der måtte komme til sundhedsvæsnet.
Men giver det så mening at prioritere, som myndighederne gør?
- Ja, det giver god mening, lyder det sikkert fra sundhedsprofessoren.
Og forhåbentlig får vi snart flere vacciner, så vi hurtigere kan nå frem til de næste målgrupper.
Men i første omgang vil man ifølge professoren fokusere på dem, vi dokumenteret ved får svær sygdom og har risiko for at dø af covid-19.
- Først når vi har vacciner nok, vil man gå ud og så forsøge at at begrænse de mindre hyppige langtidsskader, der kan være forbundet med, at unge bliver smittet, siger Flemming Konradsen.
I de vestlige lande taler vi stadig om at opnå flokimmunitet. For at det kan ske, skal op mod 60 eller 70 procent af befolkningen altså have et skud med coronavaccinen.