Den tidligere kræftpatient Jytte Pharao-Bonde modtog ny nyre for fem år siden, og hun indtager derfor immundæmpende medicin, så hendes krop ikke forsøger at frastøde det nye organ. Det betyder, at en sygdom som corona muligvis ikke møder megen modstand på vej ind i hende.
- Corona er farlig, fordi jeg ved, at jeg risikerer et alvorligt forløb, og jeg risikerer en hospitalsindlæggelse og risikerer ikke at overleve, siger 52-årige Jytte Pharao-Bonde.
DR møder hende i et venteværelse på Aarhus Universitetshopsital. Hendes største frygt gennem det seneste halvandet år er netop blevet en realitet: Hun er testet positiv under den tredje smittebølge i Danmark.
Jytte Pharao-Bonde er vaccineret tre gange, men fordi hun ved, at hendes krop ikke danner mange antistoffer, tog hun straks kontakt til Nyremedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital.
- Jeg tog kontakt for at høre, om der var noget, de kunne gøre, eller om jeg skulle indlægges nu, siger Jytte Pharao-Bonde, der selv er sygeplejerske.
Kort inde i samtalen blev hun overrasket.
En stemme i den anden ende af røret tilbød en ny behandlingsmulighed kun for patienter som hende med nedsat immunforsvar, hvilken hun aldrig havde hørt om.
Jytte Pharao-Bonde takkede straks ja og blev dermed et ansigt på en ny, positiv tendens, hvor flere patienter i risikogrupperne på grund af nye medicinske muligheder behandles for covid-19 - vel at mærke inden indlæggelse og svære sygdomsforløb.
Behandlingsmetoden, som Jytte Pharao-Bonde takkede ja til, er en indsprøjtning med såkaldte monoklonale antistoffer. Det er med andre ord kunstige antistoffer, der sprøjtes ind i blodbanen i et forsøg på at bremse virusset i at trænge yderligere ind.
Ifølge Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, vil et forløb med kunstige antistoffer nedbringe risikoen for indlæggelse og død med cirka 70 procent – men det kræver, at behandlingen sker tidligt i sygdomsforløbet.
- Hvis man får en positiv coronatest, og man har risiko for indlæggelse, står man sundhedsmæssigt et helt andet sted, end vi gjorde på samme tidspunkt sidste år, hvor man ikke havde nogle af disse behandlinger, siger Lars Østergaard.
Mens samfundet siden slutningen af december 2020 blandt andet har forsøgt at forebygge mod sygdommen ved brug af vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, ser vi i dag flere gennembrud og godkendelser af nye covid-19-behandlinger, der kan bidrage til færre alvorlige sygdomsforløb og bremse antallet af indlæggelser.
Foruden de kunstige antistoffer tilbydes én variant af den såkaldte coronapille fra medicinalfirmaet Merck til ældre og kroniske syge, mens en anden fra Pfizer er lige på trapperne. Landets praktiserende læger kan udskrive recepter på coronapillerne, og behandlingen foregår i hjemmet, hvilket vil mindske presset på sygehusvæsenet.
- Antistofferne gør, at virusset ikke trænger ind i kroppen, mens pillerne gør, at det virus, der allerede er kommet ind i kroppen, bliver slået ihjel, siger Lars Østergaard.
- Det kunne godt blive noget af en gamechanger for måden at håndtere corona i samfundet, tilføjer han med henvisning til, at man både kan tilbyde de kunstige antistoffer Sotrovimab og REGEN-COV og coronapiller til patienter i risikogrupperne.
Mens de kunstige antistoffer i første omgang er godkendt til patienter i et tidligt sygdomsforløb, der indtager immundæmpende medicin udskrevet i forbindelse med for eksempel gigtsygdom, kræft og organtransplantation samt gravide, der ikke er vaccineret, er tabletterne til ældre og kronisk syge.
Fungerer de kunstige antistoffer også mod smitte med omikronvarianten?
- Antistoffet Sotrovimab virker lige så godt på omikron- som på deltavarianten. Men REGEN-COV virker ikke på omikron. Vi får mere og mere specialviden og har generelt fat i den lange ende, selvom vi halser lidt bagefter, når der kommer nye varianter.
- Der er i øjeblikket nok Sotrovimab i Danmark til dem, som opfylder kriterierne for behandling, og der er nye forsyninger på vej, som skulle ankomme, inden det nuværende lager er opbrugt, siger Lars Østergaard.
Så det gælder om hurtigst muligt at finde ud af, hvilken variant patienten er smittet med, samt hvor mange antistoffer vedkommende selv producerer, så den rette behandling kan sættes i gang?
- Hvis både tabletterne og antistofferne skal have en virkning, er det vitalt, at vi følger vores overordnede behandlingsstrategi og får identificeret patienterne, før de bliver alvorligt syge, siger Lars Østergaard.
På nuværende tidspunkt er minimum 488 patienter behandlet med enten Sotrovimab eller REGEN-COV på landsplan. Det viser tal fra Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Sjællands Universitetshospital i Roskilde har ikke svaret på vores henvendelse.
DR møder Jytte Pharao-Bonde igen - denne gang gennem et vindue til hendes hjem to døgn efter indsprøjtningen, som hun fik gennem drop på Aarhus Universitetshospital. Hun mærker efter egen vurdering en lettelse efter flere dage med kulderystninger, høj feber og ulidelig hovedpine.
- Jeg kan mærke, at det allerede virker. Jeg har en helt anden ro i kroppen, siger Jytte Pharao-Bonde, der er i hjemmeisolation og oplevede et vendepunkt lidt over et døgn efter behandlingen.
Hun har stadig lidt feber, men hun er ikke selv i tvivl om, at de kunstige antistoffer har en effekt på hende, fordi hendes immunforsvar normalt har sænket paraderne ved virusbesøg.
- Jeg tror, at det værste er overstået. Nu handler det bare om at blive helt rask, siger Jytte Pharao-Bonde.
Mens de kunstige antistoffer foreløbigt har vist sig at være effektive hos visse patienter med et svagere immunforsvar, er flere sundhedsfaglige eksperter samt landets praktiserende læger skeptiske ved effekten af tabletterne fra både Merck og Pfizer, som regeringen har reserveret 450 millioner kroner til i 2021 og 2022.
De praktiserende læger har, som DR tidligere har beskrevet, ikke lyst til at udskrive behandlingen og kritiserer Sundhedsstyrelsens anbefaling af produktet.
Lars Østergaard forstår skepsissen, men til gengæld vurderer han, at de kommende "generationer" af pillerne har et stort potentiale.
- Når man udvikler medicin, er målet altid at gøre effekten bedre eller bivirkningerne mindre, så jeg vil forvente, at de kommende medikamenter vil være mere effektive, siger Lars Østergaard.
Når vi ikke ved meget om pillen, kan det så være farligt at uddele dem til de ældre og kronisk syge patienter?
- Nej. Deres virkning er ikke så stor som antaget på det tidspunkt, hvor man havde delresultatet af forsøget, men det er ikke det samme, som at de er fuldstændig virkningsløse.
Kan vi på sigt forestille os, at andre patientgrupper også kan få tabletterne i fremtiden - måske endda alle borgere?
- I første omgang vil de blive givet til folk, som har særlig stor risiko for at få et alvorligt forløb af covid-19. Det har dog også vist sig, at folk, der behandles, ikke udskiller så meget virus og derfor ikke smitter så meget. Pillerne kan derfor også godt bruges som værktøj i smittebekæmpelsen.
- Men her må man selvfølgelig blandt andet afveje pris på medicin i forhold til de samlede omkostninger for samfundet, siger Lars Østergaard.
Seks dage efter behandlingen møder vi Jytte Pharao-Bonde sidste gang. Denne gang inde i hendes hjem. Hun er symptomfri og glæder sig over, at sygdommen er væk, og energien er tilbage.
- Jeg føler mig utrolig heldig i forhold til, at det var nu, jeg fik det (corona, red.) og ikke for et halvt år siden, så jeg kunne få denne behandling, siger Jytte Pharao-Bonde.
Vi ved i princippet ikke, om det er behandlingen, der har virket, eller om du selv har klaret det. Hvad tænker du?
- Jeg tror klart, at den har været med til at hjælpe. Jeg havde det faktisk rigtig, rigtig dårligt, og jeg kunne mærke, at hvis det blev ved med at gå ned ad bakke, kunne det blive et langt og hårdt forløb, siger Jytte Pharao-Bonde, der hæfter sig ved, at symptomerne er forsvundet hurtigt efter behandlingen trods et svagt immunforsvar.
Selvom antallet af smittede har slået flere rekorder i løbet af denne uge, og det samlede antal af indlagte har været over 700 siden 2. januar, ser Lars Østergaard lyst på kampen mod corona.
- Vi får rigtigt travlt i januar, men vi havde fået endnu mere travlt, hvis vi ikke havde de omtalte behandlinger.
Antallet af indlagte følger ikke den eksplosive smittekurve. Har de kunstige antistoffer og coronapillerne en rolle i det?
- Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvor mange indlæggelser der er undgået, og antallet af indlæggelser afhænger af rigtig mange faktorer.
- Coronaen er sådan set stadig lige så farlig for dem, der får et alvorligt forløb, men risikoen for at få et alvorligt forløb er væsentlig mindre, i jo højere udstrækning vi kan anvende de her nye behandlinger, siger Lars Østergaard.
Hvis patienter som Jytte Pharao-Bonde med et svagere immunforsvar fremadrettet kan undgå indlæggelser, hvem er det så, der risikerer at blive indlagt?
- Dem, der fylder lige nu, er fortsat personer med en eller flere risikofaktorer, og som enten ikke er vaccinerede, eller hvor vaccinerne ikke virker i tilstrækkeligt stor grad.
- Den nye medicin mindsker risikoen for at blive indlagt med op til 70 procent, så det er altså ikke alle, der undgår en indlæggelse, siger Lars Østergaard.