Urobetjent står frem efter 25 år: Politiledelsen vidste at vi fik ordre til at skyde

Dokumentar på DR2 bringer nye oplysninger om urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993.

For første gang står den tidligere urobetjent Flemming Sloth Andersen (th) frem og fortæller sin beretning om, hvad der skete under de voldsomme gadekampe på Nørrebro i 1993, hvor dansk politi skød mod demonstranter. (Foto: © MOGENS FLINDT)

Der blev givet ordre til at åbne ild mod demonstranterne på Nørrebro i 1993, og den øverste ledelse i Københavns Politi blev orienteret allerede samme nat.

Det fortæller tidligere urobetjent Flemming Sloth Andersen, der efter 25 års tavshed står frem med de opsigtsvækkende oplysninger i en ny dokumentar, der går tæt på urolighederne på Nørrebro efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen.

Under de voldsomme sammenstød blev der blandt andet affyret 113 skarpe skud, 11 demonstranter blev ramt af projektiler og mindst 92 politibetjente blev såret.

Flemming Sloth Andersen var sammen med sin delingsfører til møde på politigården, efter dansk politi for første gang i fredstid havde åbnet ild mod en menneskemængde.

- Ja, siger Jens Anker så (Uropatruljens delingsfører, red.)... og det her er stort set ordret: "Jeg gav ordren til at skyde. Men før jeg gav ordre til at skyde, der gav jeg ordre til at returnere stenene". Og så blev der bare helt stille, siger Flemming Sloth Andersen i tv-dokumentaren ‘Skydeordren der blev væk’, der bliver sendt torsdag klokken 20 på DR2.

Til stede ved mødet, hvor delingsføreren altså ifølge Flemming Sloth Andersen forklarer, at han afgav ordre til at skyde mod civile var blandt andre daværende politidirektør Poul Eefsen. På samme møde fortalte Flemming Sloth Andersen også, at han selv havde afgivet skud, der var sigtet mod en demonstrant.

Det har hidtil ikke været fremme, at politiledelsen så kort tid efter var vidende om, at der blev givet ordre til at skyde samt, at der var skudt direkte mod demonstranterne.

Spørgsmålet er centralt og seks undersøgelser har forsøgt at komme til bunds i politiledelsens rolle og ansvar i begivenhederne. Blandt andre har Ombudsmanden undersøgt det samt en kommission nedsat af daværende justitsminister Bjørn Westh (S).

Men undersøgelserne klarlagde aldrig, præcist hvorfra ordren til at skyde kom. Hver gang landede en betydelig del af ansvaret hos betjentene på gaden. Det er aldrig rigtigt blevet opklaret, om betjentene åbnede ild efter ordre, eller om de handlede på eget initiativ.

Optagelser fra natten afslørede senere, at der på et tidspunkt blev råbt 'skyd efter benene'. Men det stod aldrig klart, præcist hvor ordren kom fra.

Mærket af episoden

Tidligere vicepolitidirektør Anne-Mette Møller var med til mødet om morgenen for 25 år siden.

- Jeg husker ikke mødet. Men når han (Flemming Sloth Andersen, red.) siger det, så må det være rigtigt, siger hun i dag til DR.

Flemming Sloth Andersen er i dag 59 år og forlod politiet for 15 år siden. Efter urolighederne var han stærkt mærket af episoden.

Et reportagebillede af ham fra gadekampene med trukket pistol blev nærmest symbol på urolighederne. Han modtog dødstrusler, og blandt andet derfor står han først frem med sin historie nu.

- Jeg har en historie, jeg gerne vil fortælle. Jeg har bare ikke kunnet åbne munden før nu, siger han i tv-dokumentaren ‘Skydeordren der blev væk’.

Tidligere delingsfører for uropatruljen Jens Anker Kristensen er blevet præsenteret for Flemming Sloth Andersens beretning om begivenhederne 18. og 19. maj 1993. Han har ikke ønsket at kommentere oplysningerne over for DR.