Er du fra Iran, Rusland eller Kina, og interesserer du dig helt vildt for Danmarks arbejde i Nordøstgrønland eller dansk infrastruktur for energi?
Så skal du nok ikke regne med, at Aarhus Universitet, eller andre danske universiteter, tilbyder dig en forskerstilling, hvor du får adgang til den nyeste og mest følsomme forskning på området.
Et pilotprojekt på Aarhus Universitet skal nemlig udbredes til hele universitetet, og det betyder, at nye forskere bliver screenet for, om de kan ske at være eller senere blive spioner for Kina, Rusland eller Iran.
Det skriver den uafhængige universitetsavis Omnibus.
På Aarhus Universitet er det prodekan for forskning på det tekniske fakultet Brian Vinter, der er forperson for det udvalg, der skal forsøge at implementere de såkaldte URIS-retningslinjer (Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, red. ) på universitetet.
Udvalget kom i 2022 med en rapport med nationale anbefalinger til landets uddannelsesinstitutioner.
Han forklarer, at de skal sikre, at følsom information ikke kommer ud til nogen, der ikke skal have adgang til den.
- Før 2023 var det ikke en ting, jeg brugte tid på, men nu bruger jeg som forperson relativt meget tid på at undgå spionage. Det er også relativt nyt, at PET har besluttet, at forskning også er et udsat område, forklarer han.
Det er Politiets Efterretningstjeneste, PET, som med kampagnen "Sikker forskning - lidt af en videnskab" har gjort forskere og ansatte opmærksomme på, at der er en risiko for, at fremmede stater spionerer på danske universiteter.
Helt konkret har to fakulteter, der dækker over 20 institutter, været med i universitetets pilotprojekt, og nu skal retningslinjerne altså rulles ud på hele universitetet.
Aarhus Universitet er ikke alene om at sikre sig mod, at forskningsresultater ender i de forkerte hænder.
Baggrundstjek er ved at blive udrullet på alle danske universiteter i tæt samarbejde med ministeriet og PET, oplyser direktør Jesper Langergaard fra Danske Universiteter.
Prodekan har aldrig før tjekket folks nationalitet
Det er Institut for Elektro- og Computerteknologi samt Institut for Bio- og Kemiteknologi, hvor der er blevet kigget særligt på kandidater fra Kina, Rusland og Iran, når en person skal ansættes i en forskerstilling.
Derudover tæller det med i vurderingen, om personen skal have højtspecialiseret indsigt i et følsomt område. I så fald kommer universitetet til at gå meget i dybden med at se på, om kandidaten er et menneske, der kan komme under pres fra andre lande til at medvirke til spionage.
Og det er nyt, at det er personen og ikke informationerne, der skal beskyttes.
Tidligere har han ikke kigget på folks pas, men beskyttet sig mod industrispionage ved at slå ring om selve informationerne.
- Efterretningstjenester arbejder efter ”mange bække små”-metoden. Det vil sige, de hiver informationer ud af folk, som ikke er følsomme, men ved at have tilpas mange informationer, kan de skabe et billede, som vi ikke ønsker, de skal have adgang til, siger Brian Vinter.
Et stort problem, men ikke et udbredt problem
Erfaringer fra pilotprojektet viser, at selv på områder med følsom forskning, er det færre end 10 procent af mulige kandidater til en stilling, som universitetet må sortere fra i processen på grund af mistanke om risiko for spionage.
Sidste år har universitet lavet baggrundstjek på under 200 forskere.
- Det er et stort problem, men ikke et udbredt problem, da der er meget få forskningsområder, hvor det er relevant at undersøge ansøgere nærmere. Men hvis meget følsomme informationer på de få områder kommer ud, bliver det også et stort problem for Danmark, siger Brian Vinter.
Af samme årsag regner han med, at det bliver meget få forskere og områder, der kommer til at mærke noget til de nye retningslinjer.
Færre friheder til at udveksle faglig viden
På Insitut for Bio- og Kemiteknologi er professor og institutleder Lars Ottosen en af de medarbejdere, der skal være med til at vurdere, om en person udgør en risiko for universitetet ved at være ansat i en bestemt stilling.
- Vi har blandt andet et område med energiteknologier, hvor vi er særligt opmærksomme. Det er teknologier, vi udvikler i Danmark, hvor vi gerne vil holde på konkurrencefordelene. Desuden er der områder, hvor viden kan bruges i krigs- eller millitærteknologi, selv om den er udviklet til andre formål, forklarer han.
På det energitekniske område har han et par gange vurderet, at en kandidat ikke kunne gå videre i ansøgningsprocessen på grund af risiko for spionage.
- Det er ikke personen, vi sorterer fra, men nationalitet sat sammen med det område, hvor vi vurderer, at det er kritisk, hvis viden flyder ud af landet, siger han.
Han mener, at projektet ikke spænder ben for at besætte stillinger med gode forskere, men til gengæld giver det mindre frihed.
- Vi introducerer en form for mistillid i systemet og et element af kompromittering af de akademiske frihedsgrader, vi plejer at arbejde med. I miljøet udveksler vi arbejdskraft og viden meget frit, og det bliver en lille smule kompromitteret af retningslinjerne. Men i den globale situation er det ikke nogen stor pris, vi kommer til at betale, siger han.
En fin nødløsning
Der ikke er nogen tvivl om, at universiteter er sikkerhedsrelevante, siger Thomas Wegener Friis, leder af Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet.
- At lave baggrundstjek er på kort sigt en fin nødløsning, så vi lige kan trække i bremsen over for de sædvanlige mistænkte i de lande, vi godt ved er efter hemligheder i Danmark, siger han.
Et land som Kina har stor tålmodighed i industri- og vidensspionage, og det skal vi lære af, mener han.
- Der skal leve en sund sikkerhedskultur inde på universiteterne, hvor vi er bevidste om, at vores viden og miljøer er interessante at udnytte og infiltere. Jeg tror, det ligger fjernt for mange forskere at se sig selv som et mål for fremmede magtere. Det skal vi vænne os til og tale åbnet om, hvis vi vil fortsætte med at være åbne miljøer, siger han.
Det ligger i universiteternes DNA at have vidensdeling med hele verden, men vi kan lære af historien, når vi samarbejder med udlandet.
- Spionage har stået højt på dagsordnen de sidste 50 år, så tag historiske eksempler frem og diskuter dem. På lang sigt bør vi laver workshops med forskningsmiljøerne, så det ikke virker fremmed at tale om sikkerhed. Det er en balancegang at fastholde den åbne kultur og sikre sig mod spionage, siger han.