Når unge med psykiske problemer fejrer deres 18 års fødselsdag, kan konsekvensen for mange af dem være enten at miste eller få en langt dårligere behandling.
Den ofte mangelfulde overgang betyder nemlig, at mange unge bliver tabt i systemet, mener blandt andre Jane Alrø Sørensen, generalsekretær hos pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri.
- Vi oplever det som et udpræget problem, at overgangen fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien kan være vanskelig for mange børn og unge. Det handler både om tab af viden mellem fagpersoner og den unges oplevelse af systemskiftet.
Når en patient bliver 18 år, kan patienten blive henvist til voksenpsykiatrien, hvis det vurderes, der er behov for det. Men selve overgangen halter, mener Jane Alrø Sørensen:
- Alt for mange unge får et tilbagefald i overgangen.
Behandlingen fortsætter ikke
Et stort, dansk studie har for nylig undersøgt området.
Studiet viser, at kun 16 procent af alle unge, som er i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, når de er 17 år, også får hjælp i voksenpsykiatrien, det første år efter de bliver myndige.
Det betyder ifølge forskeren bag studiet, læge Christina Østergaard Hansen, ikke nødvendigvis, at de 84 procent, der ikke havde kontakt til voksenpsykiatrien, er tabt ud af systemet.
Men når så stor en del ikke fortsætter behandlingen i psykiatrien, er det nærliggende at konkludere, at en gruppe unge bliver tabt, alene fordi de har fødselsdag, siger hun.
- Problemet er, at de kan ende i et vakuum, hvor ingen har styr på deres behandling. Bare fordi, man bliver 18 år, er det ikke sikkert, man får evnerne til at varetage sin egen behandling i fødselsdagsgave.
Hun understreger, at unge, der ikke fortsætter i voksenpsykiatrien, også godt kan blive behandlet hos egen læge eller hos privatpraktiserende psykiater.
- Men mange psykiske lidelser starter i ungdommen, og derfor er tiden omkring 18 år et meget sårbart sted at skulle lave et stort skift i behandlingen.
Anbefalinger har ikke virket
Problemet med overgangen er ikke nyt, og i 2019 satte den daværende regering penge af til, at Sundhedsstyrelsen skulle lave en model for en bedre overgang for de unge.
Det endte i en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i 2020.
Men ifølge Jane Alrø Sørensen, generalsekretær hos Bedre Psykiatri, har det ikke betydet den store forskel.
Hun mener, at overgangen stadig er et af de største problemer i psykiatrien.
- Det er en enorm forandring for de unge at skifte til voksenpsykiatrien. Der er mindre personale, flere patienter, og patienterne er typisk mere syge og miljøet mindre beskyttet.
At problemet stadig eksisterer, er Sundhedsstyrelsen opmærksom på.
I styrelsens oplæg i januar 2022 til den psykiatriplan, som blev indgået senere sidste år, blev det slået fast, at der er “særlige udfordringer med overgangen fra børne- ungeområdet til voksenområdet”.
Problemet vil vokse
Og med et stigende antal børn og unge i kontakt med psykiatrien er der risiko for, at problemet med overgangen vil vokse de kommende år, siger Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
- Jeg tænker som læge, at det er problematisk. Vi kan da ikke tillade os som læger at sende folk ud i ingenting. Det er da et kæmpe samfundsproblem.
- Vi har retningslinjer om at lave overleveringsmøder, og de kan tit være svære at få i stand, fordi både vi og voksenpsykiaterne har travlt. Så afleverer man lidt nogle mennesker ud i man-ved-ikke-hvad-er.
Hun mener, systemet burde ændres, så en 18 års fødselsdag ikke er en skæringsdato.
- Det vil være bedre, hvis det var mere fleksibelt, så de 18-årige, der kan fortsætte i voksenpsykiatrien, gør det, mens andre kan fortsætte hos. Desuden kan en løsning være, at voksenpsykiatrien får et større fokus på familierne og de pårørende.
Danske Regioner erkender problem
Jacob Klærke (SF) er formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner og enig i, at overgangen fra ung til voksen i psykiatrien skal være så let som muligt.
- Vi er enige i, der er er behov for at gøre overgangen bedre.
Derfor er er netop familiens rolle vigtig.
- Vi arbejder på, at familien og de pårørende bliver lige så naturlig del af behandlingen i voksenpsykiatrien som i børneungdomspsykiatrien. Uanset om man er 17 år eller 19 år skal man have et godt tilbud i psykiatrien.
Derfor peger Jacob Klærke på, at Folketinget i psykiatriplanen også sætter ind overfor overgangen.
- Løftet af hele psykiatrien skal også hjælpe med en bedre overgang, som har haft det svært, når både børneungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien har været presset.
Ny aldersgrænse?
I blandt andet Storbritannien er der ændret på aldersgrænserne ved at lave en ungdomspsykiatri fra 16-25 år. Og den tanke er Jane Alrø tilhænger af.
- Hvis grænsen bliver flyttet, og der bliver lavet nogle særlige ungdomspsykiatriske afdelinger, kunne overgangen være mere glidende.
Men hos Danske Regioner vil en helt ny ungdomspsykiatri blot skabe nye aldersgrænser og nye problemer.
- Vi vil hellere arbejde på at gøre den nuværende grænse bedre og mere fleksibel, siger Jacob Klærke.