Unge i undersøgelse: Hver tiende skoleelev har delt intime billeder uden tilladelse

Mange unge har enten selv delt eller fået delt intime fotos, viser rundspørge lavet af Red Barnet på 15 skoler.

Undersøgelsen bygger på svar fra 915 unge i alderen 13 til 17 år. (Foto: © Emil Thorbjörnsson, DR Nyheder)

Et nøgenbillede sendt i tillid og fortrolighed kan i værste fald komme til at hjemsøge dig til tid og evighed på internettet.

Og hvis en klassekammerat i smug har vendt mobilkameraet mod din afklædte krop efter en idrætstime, så kan du miste al kontrol over, hvem der kommer til at se dig uden tøj på.

I en spørgeskemaundersøgelse lavet af Red Barnet på 15 skoler i Danmark svarer hver tiende, at de selv har delt et intimt foto af en anden uden samtykke.

Undersøgelsen bygger på svar fra 915 unge i alderen 13 til 17 år og er ikke repræsentativ, men ifølge psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen er de unges svar med til at understrege, at der skal bruges flere kræfter på at lære de unge om faldgruberne på de sociale medier.

- Efter at vi har fået de sociale medier - og fordi alle går rundt med en mobiltelefon i lommen - har vi fået nogle fantastiske muligheder, hvor alle kan dele alting med hinanden, hvilket i sig selv er godt nok. Men det, vi ikke har været skarpe nok til, er at gå i dialog med de unge og fortælle dem, hvor grænserne går. For det kan hurtigt blive krænkende, siger Kuno Sørensen.

418 kontaktede rådgivning sidste år

Red Barnet har et rådgivningstilbud kaldet SletDet netop til unge, der har fået delt intimt og privat materiale på internettet, eller som selv har delt krænkende materiale med andre og er kommet i tvivl om, hvad de nu skal gøre.

Rådgivningstilbuddet modtog sidste år 418 henvendelser, hvoraf 42 procent handlede om digitale sexkrænkelser.

Nogle har i fortrolighed delt et nøgenbillede med deres kæreste, som modtageren har delt videre i begejstring eller måske som hævn, når forholdet er gået i stykker.

Andre er blevet fotograferet i smug og uden samtykke, hvorefter billederne er blevet brugt til at udstille, mobbe, afpresse eller ydmyge.

Og andre igen har kontaktet Red Barnet, fordi de har delt et billede af sig selv på sociale medier og senere fortrudt det, fordi billedet får negative eller seksuelle kommentarer.

- Når de henvender sig til os er udgangspunktet, at de føler, at de har tabt kontrollen over noget, som de burde have kontrol over, siger Kuno Sørensen.

"For pinligt" at bede om hjælp

Red Barnets egen spørgeskemaundersøgelse giver dog et fingerpeg om, at mange af de unge ikke ser rådgivningstilbud som det sted, de ville søge hjælp i tilfælde af en digital sexkrænkelse.

Mange af de unge oplyser yderligere, at de oplever væsentlige barrierer, der ville afholde dem fra at søge hjælp overhovedet.

Over halvdelen af dem tilkendegiver, at det ville være "for pinligt".

Frygt for hævn fra de involverede fremhæves som en anden, væsentlig barriere.

Red Barnet har også spurgt de unge specifikt, hvad der kunne afholde dem fra at tale med eksempelvis en lærer.

Til det svarer 41 procent af de unge, at de ville være bange for en overreaktion fra skolen.

Skoler og forældre skal handle

Ikke desto mindre er det ifølge Kuno Sørensen netop skolerne, som skal gå forrest, når de unge skal lære at færdes på internettet på ansvarlig vis.

- Der skal investeres endnu flere ressourcer i skolernes undervisning på dette felt, for det er i skolen, at alle børnene i fællesskab kan drøfte udfordringer og grænser, siger han.

Forældrene kan dog ifølge psykologen ikke læne sig tilbage og lade skolerne løfte hele opgaven.

De skal dels gå i dialog med deres børn om god opførsel på internettet fra en tidlig alder og dels fokusere på selv at være positive forbilleder, siger Kuno Sørensen.

- Min anbefaling til skoler og forældre er, at de ikke skal blive for moraliserende. De unge skal finde deres egne grænser, og de allerfleste af dem har de grænser et eller andet sted. Men hvis vi kommer med en løftet pegefinger og siger 'lad nu være, lad nu være, lad nu være', så vil de holde det, som de oplever, hemmeligt, siger han.

Om Red Barnets undersøgelse

  • 915 unge i alderen 13 til 17 år har besvaret spørgeskemaet.

  • 29 unge har derudover deltaget i fokusgruppeinterviews.

  • Undersøgelsen dækker over 15 forskellige skoler, friskoler, efterskoler og privatskoler.

  • Undersøgelsen er ikke repræsentativ og siger derfor ikke noget generelt om unges erfaringer med digitale sexkrænkelser.

  • Formålet er at få unge, som har oplevet digitale sexkrænkelser, til at fortælle om det og bede om hjælp.

DR fokuserer i denne uge på, hvad forældre kan gøre for at klæde børnene bedst muligt på til et digitalt liv. DR Ultra har samlet et tema til de store børn, hvor forældrene også kan blive klogere på digitale børneliv. Det kan du læse mere om her.