Mulig undersøisk sabotage kan have været 'en gratis omgang', siger undersøgende journalist

Mulighederne for at retsforfølge for sabotage er anderledes på vands end til lands.

Den kinesiske bulk carrier Yi Peng 3 blev fulgt ud af dansk farvand af Forsvaret. (Foto: © Mikkel Berg Pedersen, Ritzau Scanpix)

Sabotage eller ej?

Det er det store spørgsmål, der svirrer om de to datakabler i Østersøen, der blev beskadiget i midten af november.

Den hovedmistænkte er det kinesiske skib Yi Peng 3, der var i området for bruddene, kort før de skete, og som først i går begyndte at røre på sig efter at have ligget stille i internationalt farvand i Kattegat i over en måned.

Men med skibets afgang sejler potentielt også muligheden for at stille nogen til ansvar for bruddene væk, hvis de viser sig at have været lavet bevidst.

Det fortæller Niels Fastrup, der er undersøgende journalist i DR og følger sagen tæt.

- Vi har nu haft to situationer med kinesiske fragtskibe, der muligvis har begået sabotage, og i ingen af tilfældene er det indtil videre lykkedes at drage nogen til ansvar, siger han.

- Hvis det er sabotage, så kan det blive en rimelig gratis omgang at lave sådan noget.

Niels Fastrup henviser til de brud på en undersøisk gasrørledning samt et kommunikationskabel mellem Finland og Estland sidste år, hvor det kinesiske fragtskib NewNew Polar Bear og det russiske fragtskib Sevmorput var i søgelyset for mulig sabotage.

Ifølge Niels Fastrup er den mest sandsynlige situation, at det er netop russerne, der er indblandet, hvis skaderne blev lavet bevidst.

Yi Peng 3 lå også til i en russisk havn, inden det kom forbi de to datakabler.

- Det er svært at få øje på andre end Rusland, der har motiv til at gøre det, siger han.

Anderledes, hvis det var foregået på land

Selvom Yi Peng 3 i ugevis ikke lå langt fra hverken Sverige, Tyskland, Finland og Litauen, som de to beskadigede datakabler løber på tværs af, så var skibet i internationalt farvand.

De omkringliggende lande kunne altså godt bede skibet om at sejle ind i deres havne, men de kunne ikke kræve det, og besætningen var ikke forpligtet til at adlyde.

Hvis situationen havde været til lands i stedet for til vands, havde mulighederne for at retsforfølge været nogle andre - og måske mere ligetil.

Her løber de to kabler, der er blevet beskadiget i år:

For så kunne man anholde og varetægtsfængsle de mistænkte udenlandske personer, indtil sagen blev opklaret.

- Men fordi det er foregået ude på havet, og fordi skibe tilhører flagstaterne og i dette tilfælde oven i købet er stormagten Kinas, så er det vanskeligere at håndtere, siger Niels Fastrup.

- Der kommer storpolitiske dimensioner indover, som også siger noget om den nuværende skyggekrigslignende tilstand med sabotageaktioner.

International arrestordre

Sverige, Tyskland, Finland og Litauen har igangsat en undersøgelse af, hvad der ligger til grund for skaderne på kablerne.

Hvis det viser sig, at bruddene er blevet lavet bevidst, og at besætningen på Yi Peng 3 har gjort det, hvad kan man så egentlig gøre for at stille rette vedkommende til ansvar?

- Så kan man udstede en international arrestordre, men det er meget usikkert, at det vil føre til noget, med mindre de opholder sig i et EU-land, siger Niels Fastrup.

- Det er en lakmusprøve på landenes evne til at håndtere sådanne situationer.

Indtil videre er alt dog hypotetisk, for undersøgelsen af kabelskaderne er hverken færdiggjort eller offentliggjort endnu.

Kan man forestille sig, at landene slet ikke kommer til at fortælle noget om undersøgelsens resultater?

- Sagtens. De kan have gode grunde til at holde det hemmeligt. Det er ikke sikkert, vi får mere at vide end det, vi ved nu.