Dit liv kan ændre sig ved tre tryk på telefonen.
Optag. Stop. Send.
Hvert år ender piger, kvinder, drenge og mænd i et mareridt, de ikke kan se enden på, fordi de har fået delt et intimt øjeblik.
I løbet af ingen tid kan billedet eller videoen ende uendeligt mange steder på nettet.
Miriam Michaelsen er kendt som advokat for pigen i Umbrella-sagen, hvor over 1.000 unge blev tiltalt for at have delt en video med krænkende seksuelle billeder.
Men det er langt fra den eneste.
For på et punkt går det den forkerte vej: Problemet er stigende, og antallet af de allerværste sager vokser, fortæller Miriam Michaelsen, som får flere henvendelser end nogensinde før fra personer, som har brug for hendes hjælp.
Og kampen for at få politiet til at anerkende forbrydelser på nettet har været hård, synes advokat Miriam Michaelsen.
Derfor var hendes håb, at 2019 blev året, hvor ofrene blev taget seriøst.
Nu gør hun status: For på hvilke punkter går det så den rigtige vej?
Politiets tager (for første gang) problemet seriøst
Miriam Michaelsen har i flere år efterspurgt en special taskforce, hvor betjentene er uddannet specifikt i digitale krænkelser, så sagerne bliver behandlet mere effektivt.
For under to måneder siden tog Rigspolitiet deres hidtil største skridt i den retning.
De synes også, at problemet var blevet for stort.
- Inden for de sidste tre til fire år har vi set en markant stigning i denne her type sager, og vi har set, at politikredsene har haft svært ved at følge med. Derfor har vi arbejdet for at lave en enhed, der kan være support for politikredsene, siger politikommissær Flemming Kjærside.
Han er leder for cyberrelaterede seksualforbrydelser og fortæller, at den helt nye afdeling især skal arbejde med at sikre beviser, når video eller billeder er blevet delt på sociale medier.
Selvom det ikke er helt det, som Miriam Michaelsen har efterspurgt, så kalder hun det for 'et skridt i den rigtige retning.'
Hun mener, at der stadig er for stor forskel på politikredsene, men at der begynder at komme gode eksempler på, at politiet tager ofrene seriøst.
- Jeg har haft politimænd i røret, som virkelig har forstået alvoren og som laver et seriøst it- efterforskningsarbejde, siger hun og fremhæver Københavns Vestegns Politikreds.
Netop denne politikreds har betjentene fået vejledning i, hvordan de skal håndtere digital kriminalitet. Og når de modtager en anmeldelse, bliver den givet til en sagsbehandler med det samme.
Kendte tør (endelig) stå frem som ofre
I april fortalte Miriam Michaelsen i Public Service på P1, at hun håbede, at offentligt kendte personer ville stå frem.
- Det er vigtigt, at kendte mennesker også tager et ansvar og siger fra og anmelder. Så vi får synliggjort, at det ikke kun rammer unge mennesker, men at det er et generelt samfundsproblem.
Rapperen Tessa står nu frem og fortæller, at hun har fået delt videoer, hvor hun ikke har særlig meget tøj på og ryger en joint. Hun har ikke givet samtykke til, at videoerne blev delt og siger på Instagram:
- Det her er et kæmpe, fucking opråb til alle de piger og drenge, der har været igennem det her. Det er ikke okay, og det er dybt fucking ulovligt.
I videoen fortæller hun, at hun takker alle dem, der har sendt bevismateriale, og at hun har politianmeldt det.
- Det er et vigtigt, vigtigt signal, for indenfor tyve minutter fik jeg henvendelser fra ti klienter, fordi de hører hende og ser hende og støtter hende.
Miriam Michaelsen mener, at Tessa gør en kæmpe forskel, fordi ofrene får et vigtigt budskab:
- Det er ikke deres skyld. Det, synes jeg, kommer klart frem i Tessas udmeldning, det håber jeg smitter af på andre forudrettede.
Nu står 'Umbrella-sagen' ikke som et enkeltstående skræmmeeksempel, og det er vigtigt, mener advokaten.
De sociale medier tager (meget lidt) ansvar
Et af de steder, hvor det går fremad - men langsomt fremad - er hos de sociale medier.
Derfor er foreningen 'Digital Ansvar' kommet med et lovforslag i denne måned, hvor Facebook, Twitter og Snapchat bliver nødt til at tage større ansvar ved at fjerne ulovligt indhold som seksuelle optagelser uden samtykke, skildringer af selvmord og terrorisme.
Står det til foreningen, som Miriam Michaelsen er formand for, skal de sociale medier fjerne klart ulovligt indhold inden for 24 timer - ellers skal der vanke mærkbare bøder.
- Går politiet til de sociale medier, så får de ikke den data, de skal bruge for at retsforfølge og efterforske de her sager. Og det er det, vores lovforslag går ind og trykker på, siger hun.
Google har tidligere udtalt, at de frygter, at de kommer til at fjerne lovligt indhold for at undgå bøder.
Men Facebook bakker umiddelbart op om mere lovgivning på området.
- Det, synes vi, er en god idé for at sige det lige ud, siger Facebooks kommunikationschef, Peter Münster:
- Men når det er sagt, så gør vi os allerede meget umage for at få fjernet skadeligt indhold så hurtigt som muligt.
Miriam Michaelsens største håb for 2020 er, at processen bliver så effektiv, at politiet reagerer og efterforsker med det samme, og at der kommer et mere seriøst samarbejde med de sociale medier.
Hør hele interviewet med Miriam Michaelsen i DR's konstruktive radioprogram Public Service her.
Rettelse: Artiklen er opdateret, så det klart fremgår, at der var tale om krænkende billeder med et seksuelt indhold af voldsom karakter.