Der var kun en håndfuld timer mellem to, tilsyneladende modstridende udmeldinger fra myndighederne denne uge:
1. Kontakttallet stiger til 1, så smitten ikke længere er for nedadgående. Det skyldes den særlig smitsomme britiske mutation B117.
2. Kontakttallet for den britiske mutation falder til 0,99, så den altså ikke er i vækst.
Men hvis den britiske mutation B117 er mere smitsom, hvordan kan den så være på vej ned og samtidig være skyld i, at smittetallene stiger?
Det er da forvirrende.
Når det samtidig er de tal, der afgør, hvor hurtigt vi kan begynde at åbne samfundet igen, kan forvirring hurtigt erstattes af frustration. Det har jeg bestemt mærket i min indbakke denne uge.
Derfor vil jeg give et forsøg på at rede trådene ud i denne uges forklaring af coronatallene. For det er ikke helt så ulogisk, som det kan virke ved første øjekast.
Smittetallene er stoppet med at falde
Så hvad foregår der egentlig? Lad os først lige se på, hvad kontakttallet er udtryk for.
Beregningerne bag det er komplicerede, og de tager både højde for smittetal, antal test og geografi for at spore sig bedre ind på den ’sande’ udvikling.
Men tallet viser sådan set noget ret simpelt: Er epidemien gået op eller ned.
Hvis der er flere smittede denne uge end sidste uge, vil kontakttallet for sidste uge være over 1. Dem, der var syge for en uge siden, må jo have smittet mere end en anden person i gennemsnit, hvis der skal blive flere. Omvendt vil kontakttallet være under 1, hvis der bliver færre smittede.
I grafen nedenfor har jeg sat kontakttallet sammen med de daglige smittetal den seneste måneds tid.
For at forstå, hvorfor det kan give mening, skal man huske på tidsforskydningen. Når kontakttallet 30. januar kommer op på 1, er det et udtryk for, at de personer, som var smittet den dag, har givet smitten videre til cirka lige så mange andre. Det passer meget godt med, at smittetallene en lille uges tid senere ligger på nogenlunde samme niveau.
Kontakttallet viser altså udviklingen fra uge 4 til uge 5 (hold fast i de ugenumre, du skal bruge dem senere).
Hvis du ikke har en kalender ved hånden, kan jeg oplyse, at vi er i uge 6 nu.
Tallet harmonerer fint med, at vi har ligget på et plateau med omkring 4-500 smittede om dagen og en positivprocent i omegnen af 0,4. Det går altså nogenlunde ligeud.
Og det er faktisk nogenlunde som forventet. Du kan måske huske de fremskrivninger, som Statens Serum Institut lavede i januar for at illustrere, hvad vi kunne risikere, når den britiske variant begyndte at få fat.
Siden januar har vi fulgt den første del af kurven. Lige nu kunne vi godt være ved at ramme bunden af U-et. Og dér går smitten nærmest ligeud.
Spørgsmålet er så, om B117 kommer til at stige stejlt, så vi også kommer til at følge højre side af kurven, eller om vi kan flade den ud.
Den udvikling er pt. styret af, hvor godt vi får holdt B117 nede, for det britiske bæst udgør en større og større del af smitten, og om kort tid vil den være den mest almindelige type.
I den østlige del af landet er den det måske allerede:
Men hvad så med B117 – gik det ikke bedre?
Når man ser ovenstående, kan det virke ret ulogisk, at Statens Serum Institut tirsdag kom med en beregning, der viste, at B117 skulle have ramt et kontakttal på 0,99 og dermed være stoppet med at stige.
Beregningen i sig selv fejler dog ikke noget. Det er der flere grunde til.
Man skal huske på, at kontakttallet er et øjebliksbillede. I dette tilfælde et lidt forsinket øjebliksbillede, da det tager en lille uges tid at få sekventeret generne i coronaprøverne og finde ud af, om der er tale om B117.
Nu skal du bruge dine ugenumre igen. Kontakttallet for B117 var primært baseret på de nyeste sekventeringer fra uge 3 og 4. Det er altså udviklingen i den periode, det giver udtryk for.
Som du husker, var kontakttallet for alle slags corona en beskrivelse af udviklingen mellem uge 4 og uge 5. Selvom de to tal blev udgivet samtidig, beskriver de altså to lidt forskellige tidsperioder.
Lad os se på de nyeste data kun for B117. Der kommer hele tiden nye tal for, hvor mange tilfælde, der bliver fundet. Men det er ikke alle prøver, der bliver undersøgt. Derfor har jeg i søjlediagrammet nedenfor ganget tallene op med de manglende data. Det gør dem usikre, men de kan alligevel give et meget godt fingerpeg om, hvordan det går:
Som man kan se, er udviklingen gået lidt i stå fra uge 3 til uge 4. De data, der var tilgængelige i mandags, viste en endnu fladere udvikling mellem de to uger.
Da tallene blev tygget igennem af den avancerede matematiske model, som seruminstituttets ekspertgruppe bruger, endte det med et kontakttal på 0,99. Det er tallet for en enkelt dag: 1. februar.
Men tallene dag for dag er grundlæggende usikre og svinger meget. Selve smitten påvirkes af tilfældigheder: En smittekæde, der bliver brudt den ene dag, en supersprederbegivenhed den næste. Virus smitter, hvis den får lov. Men den kan være heldig eller uheldig.
Samtidig er der også en vis tilfældighed i, hvem der bliver testet og hvilke coronaprøver, der bliver sekventeret.
De nyeste data for uge 5 kunne tyde på en lille stigning igen – men de er også usikre i sig selv.
Derfor vil myndighederne helst se udviklingen over længere tid, før der træffes beslutninger. Det er formentlig også baggrunden for, at det nationale risikoniveau i dag blev fastholdt på 5 (det er det højeste).
Begrundelsen er ”usikkerheden om udviklingen af den mere smitsomme coronavariant B117”.
Det er denne usikkerhed, de på Christiansborg forsøger at balancere op mod det brændende ønske om at få åbnet samfundet noget mere.
Men der er også lidt gode nyheder…
Da anden bølge toppede i december, var vi ikke særlig gode til at holde smitten fra de mest sårbare på plejehjemmene. Men i takt med at smitten er gået ned og vaccinationerne er blevet rullet ud, ser det nu bedre ud på plejehjemmene:
Til og med sidste uge var der registreret 892 dødsfald med corona blandt plejehjemsbeboere. Det er knapt 40 procent af alle dødsfald.
Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at vaccinationerne "i nær fremtid" vil reducere belastningen på sygehusvæsenet. Så noget går da i den rigtige retning.
Hold øje med:
Det giver sig selv, at det giver mening at følge udviklingen af B117 den kommende tid.
Men der er desværre et nyt muteret bæst at holde øje med også.
Denne gang er det ikke endnu en variant med et landenavn. For denne mutation er tilsyneladende opstået uafhængigt i nogle af de ’landemutationer’, vi i forvejen holder øje med. Altså som en slags ekstra egenskab i mutationerne.
I den sydafrikanske mutation er det en fast bestanddel. I den britiske mutation ses den foreløbig kun sjældent.
E484K, kaldes den.
Den gør ikke virus mere smitsom, men den kan blive et problem på længere sigt, fordi den muligvis kan gøre det sværere for vaccinerne at virke.
Den blev set første gang i Danmark lige før nytår, og siden har man fundet flere og flere tilfælde.
Foreløbig er E484K fundet i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland.
Vi slipper næppe for at forholde os til den.