Ugens coronatal forklaret: Tredje bølge kommer! Bliver det med langt færre døde?

Før vi kaster os ud i bølgen, vil jeg gerne begynde med bæstet, der er omdrejningspunkt for det hele. Den særlig smitsomme britiske mutation B117 er nu blevet den mest almindelige type corona. Den er fortsat i vækst, mens de gamle coronavarianter svinder ind.

Forårets bølge bliver altså en B117-bølge.

Og de nyeste data ser desværre ikke særlig opmuntrende ud. Der er en vis usikkerhed i dem, fordi det ikke er alle prøver, der er blevet gensekventeret, så man kan fastslå varianten. Men hvis man antager, at de ukendte prøver har lige så stor andel B117 som dem, hvor vi kender andelen af mutationen, ser udviklingen sådan ud:

Tallene svarer til en stigning på cirka 70 procent fra uge 6 til uge 7. Det er en meget højere stigningstakt, end eksperterne regner med i de fremskrivninger, der er hele grundlaget for genåbningen.

Det kan måske skyldes tilfældige udsving, for en epidemi udvikler sig ikke altid i snorlige linjer (prøv bare at se udviklingen mellem uge 3 uge 4 ovenfor). Det kan også være, at der er blevet fundet ekstra mange B117’ere, fordi der har været større udbrud med B117, hvor mange blev testet.

Men det er værd at tænde en advarselslampe, for det understreger, at det kan gå stærkt med B117.

Hvor stærkt, oplevede de sidste måned i Irland.

Her løb smitten løbsk henover julen, og i januar ramte det hospitalerne. Fra 1. januar til 18. januar steg antallet af indlagte fra 500 til 2000. Altså en firedobling på to en halv uge.

Det er lidt som at lave mad på et elkomfur. Når først det er ved at brænde på, skulle man have skuet ned for længst.

Derfor kan man ikke bare sætte ind med restriktioner, når hospitalerne er ved at blive presset. Man er nødt til at forsøge at kigge længere ud i fremtiden for at reagere på det, der endnu ikke er sket.

Det var det, regeringens ekspertgruppe for matematisk modellering gjorde denne uge.

Beslutningen om at åbne butikker og sende afgangselever tilbage i skole i dele af landet, bygger med statsministerens ord på en ”kalkuleret risiko”.

Det bedste bud fra ekspertgruppen er, at genåbningen vil føre til, at der er indlagt cirka 870 personer midt i april. Altså et niveau, der begynder at minde om situationen omkring jul.

Det er bedste bud, men der er enorme usikkerheder, når man kigger så langt frem. For man er nødt til at antage en masse om, hvordan både virus og mennesker vil opføre sig.

Nyeste viden om B117 tyder på, at den er 55 procent mere smitsom og giver 50 procent større risiko for indlæggelser. Det er regnet ind.

En del mennesker når at blive vaccinerede. Det er også regnet ind.

Med genåbningen skrues der op for test, især blandt skoleelever og studerende. Det giver minus 50 procent i smitteregnestykket.

Men eksperterne regner også med, at vi som ansvarlige samfundsborgere i de kommende måneder vil være artige. Og det er måske en af de mest risikable elementer.

Rigtig meget afhænger af, hvor gode vi allesammen er til at overholde regler og undgå kontakter, der kan ende med smitte. Når ekspertgruppen gætter, hvordan det hele vil udvikle sig, regner de faktisk med, at vi ikke begynder at slække særlig meget og for eksempel ser venner og familie mere.

De tager udgangspunkt i vores opførsel de seneste uger. Her har kontakttallet for ’gammeldags’ coronavarianter ligget omkring 0,75 til 0,8. Det lyder som en lille forskel, men med renters rente bliver den kæmpestor, som du kan se nedenfor. Her er den grønne kurve beregnet med et kontakttal med 0,75 og den røde med 0,8. Den sorte kurve i midten er eksperternes bud på, hvad der vil ske.

Det vidner om en ret stor tillid til befolkningen. På intet tidspunkt mellem sommerferien og julen var vi under et kontakttal på 0,8.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan du har det. Men jeg kan selv mærke en stigende trang til at se nogle flere mennesker. Hvis mange ender med at gøre det, vil smittekurverne gå hurtigere opad end forventet.

Men der er også ukendte faktorer, der kan trække smitten ned. Solskin og varme er en af dem.

Vi kender det fra influenza. Det er en vintersygdom. Sådan er det også med corona i en vis udstrækning.

Det er der formentlig flere grunde til. Når vejret er godt, flytter vi os udendørs, og dér er det sværere at smitte hinanden. Solens UV-stråler kan også dræbe coronavirus, der sidder på overflader. Endelig kan solskin muligvis styrke immunforsvarets evne til at bekæmpe corona.

Vi ved bare ikke, hvordan vejret bliver i foråret. Det er jo Danmark, vi bor i.

Samtidig er der ikke særlig god viden om, præcis hvor godt vejret skal være, før det har en mærkbar effekt på coronasmitten.

Derfor er der ikke solskin med i den matematiske model, der er blevet brugt til at forudsige smitten. Det er en af årsagerne til, at kurverne fra eksperterne faktisk fortsætter med at stige efter midten af april:

Selvom der ikke er blevet regnet på vejret, regnes der altså med det. Man krydser selvfølgelig fingre for et rekordvarmt forår med masser af solskin, der måske kan bringe smitten ned.

Men det er nok for risikabelt at satse på, at det slår ind før påske.

En af grundene til, at en tredje bølge ikke skræmmer så meget, er selvfølgelig vaccinerne. Det er i høj grad de mest udsatte borgere, der har stået først i vaccinekøen, og når vi kommer til april, vil en stor del af dem være beskyttet.

I den seneste plan fra Sundhedsstyrelsen vil 750.000 personer være færdigvaccineret til påske, og 400.000 borgere på 74-85 år vil have fået det første af to stik.

Hvis man ser på, hvem der er døde med corona indtil nu, er det især disse grupper, der har været ramt.

Særligt alder har været en markant faktor. Indtil nu har næsten to tredjedele af de døde været over 80 år gamle.

Det vil også gøre en væsentlig forskel, at vaccinerne er kommet ud til de knapt 200.000 mennesker, der har særlig øget risiko. Det er for eksempel personer med udbredt kræft eller en meget svær hjerte-, lunge- eller leversygdom.

I statistikkerne over coronadødsfald kan man se, at andre sygdomme har stor betydning for dødeligheden. Her er det dog ikke kun de allermest alvorlige sygdomme, der tæller med. En person med diabetes vil for eksempel indgå i statistikken også.

Men tallene viser tydeligt, at det giver mening at beskytte de sårbare:

I alt er det over 90 procent af de døde hidtil, der har været over 80 år eller haft sygdom, som gav en eller anden form for øget sårbarhed.

Det er ikke alle disse personer, der vil nå at være færdigvaccinerede til april, men en stor del af de mest sårbare vil.

Når tredje bølge kommer, er de beskyttet.

Det betyder dog ikke, at vi bare kan lade smitten løbe løbsk.

Dødstallet blandt de yngre er jo stadig ikke 0, og der er risiko for senfølger - også hos de yngre. Samtidig kan det gå ud over patienter med andre sygdomme, hvis hospitalerne overbebyrdes med coronapatienter.

Sundhedsstyrelsen har allerede gjort opmærksom på, at det vil få konsekvenser, ’bare’ at komme op på de 870 indlagte, som eksperterne forudsiger.

Den kommende tid er det fortsat B117-tallene, jeg især vil holde øjnene rettet mod. Den seneste stigning ser bekymrende ud, og spørgsmålet er selvfølgelig, om den fortsætter i samme takt, når tallene fra uge 8 begynder at tikke ind.

Jeg vil også holde øje med nyheder om vaccinen fra det amerikanske medicinalfirma Johnson & Johnson. Det er den, Danmark har bestilt flest af. Vaccinen er på vej til at blive godkendt i USA meget snart, og den undersøges i øjeblikket af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Hvis den bliver godkendt til brug herhjemme, vil det betyde meget for, hvor hurtigt vi kan få vaccineret hele befolkningen.

Der er håb for de tålmodige.