Det er både godt og lidt mystisk.
Selvom den ekstra smitsomme mutation B117 fuldstændig har overtaget epidemien, kan det være svært at se en tredje bølge tårne sig op lige nu.
Og nu er vi godt på vej ind i foråret, hvor vejret og vores lyst til at færdes udendørs vil hjælpe med at holde smitten nede.
Så hvordan kan det så være, at genåbningen af samfundet stadig går med bittesmå skridt?
Det spørgsmål har fyldt en del i min indbakke (og den politiske debat) på det seneste.
I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg prøve at vise, hvorfor der stadig er usikkerhed om, hvordan epidemien vil udvikle sig de næste måneder.
Lad os først se på situationen lige nu.
Gode smittetal med små faresignaler
Det kommer hver dag klokken 14: Antallet af registrerede smittede det seneste døgn. For mange har det længe været det pejlemærke, man kunne bruge for at få en fornemmelse af, hvor godt eller skidt det står til.
Bare ikke den seneste uges tid.
Efter Statens Serum Institut (SSI) begyndte at tælle resultater fra lyntest med, har tallet taget et godt nøk opad. Men samtidig har budskabet været, at stigningen nok er kunstig. Det giver naturligvis noget forvirring, og SSI har allerede besluttet, at lyntest snart skal hives ud af statistikken igen.
I mellemtiden kan du se i nedenstående graf, hvor jeg har delt smittetallene op i lyntestede og dem, der har fået en mere sikker PCR-test:
Som du kan se på den blå del af søjlerne, har smittetallene ligget rimeligt stabilt på 500-600 om dagen i en måneds tid.
Der er dog et lille faresignal i de allernyeste tal. Der blev fundet 744 blandt dem, der fik en test i tirsdags. Det er det højeste antal på en enkelt dag siden slutningen af januar. Af dem, der blev testet onsdag, er der foreløbig fundet 672 positive.
Der kan være flere forklaringer. Det kan være et tilfældigt udsving, og antallet af test de enkelte dage kan også spille ind. Ser man på procentdelen af de testede, der får en positiv prøve, er den fortsat rimelig stabil:
Det er altså muligt, at smitten stadig er på nogenlunde samme niveau, som den har været den seneste måneds tid.
Og det er lidt af et mysterium. For i samme tidsperiode er der sket en del ting, der burde kunne hive smitten opad:
- •
Vi har åbnet samfundet en smule i flere omgange.
- •
I gennemsnit har vi kontakt med lidt flere mennesker hver dag (ifølge HOPE-projektet fra Aarhus Universitet))
- •
Den smitsomme mutation B117 har fuldstændig overtaget epidemien i Danmark.
Især det sidste punkt er værd at hæfte sig ved. B117 udgør nu over 90 procent af alle fundne tilfælde, og selv i Nordjylland er den nu mest almindelig.
Alt tyder stadig på, at B117 er omkring 50 procent mere smitsom end de gamle coronavarianter.
Selv under den hårdeste del af vinterens nedlukning er B117-tallene steget støt, også hvis man ser på det faktiske antal smittede personer, der er blevet fundet.
Logisk set burde B117-varianten altså efterhånden give en stigning i de samlede smittetal.
Nabolande ser kraftige stigninger
En nærliggende forklaring kunne være, at det er forårets komme, der nu holder smitten nede.
Influenza-sæsonen plejer at toppe i januar/februar og så dampe af i løbet af marts.
Men hvis det var sæsonen, der holdt smitten nede, ville der logisk skulle være nogenlunde samme udvikling i vores nabolande. Det er der bare ikke.
I Norge har man haft et ret lavt smitteniveau, men der er sket en pludselig stigning, og denne uge indførte man hårde restriktioner for at undgå en tredje bølge.
I hovedstaden Olso er der for eksempel forbud mod at have mere end to besøgende i private hjem nu.
I Polen har stigningen været kraftigere, og her indførte regeringen også nye nationale restriktioner i denne uge for at dæmpe smitten.
I begge lande forklarer myndighederne smittestigningen med, at B117 er blevet den dominerende coronavariant.
I Tyskland har man lidt ligesom Danmark været i gang med at åbne landet stille og roligt siden begyndelsen af marts.
Men det sættes der nu spørgsmålstegn ved, efter man i går registrerede 17.500 nye tilfælde. Det er det højeste antal smittede på en dag siden januar. Robert Koch Instituttet (Tysklands svar på SSI) begrunder også stigningen med B117-varianten.
Så har vi bare været heldige i Danmark indtil nu?
Der er i hvert fald én markant forskel på Danmark og de andre lande, som kunne give os en bedre chance for at være heldige: Antallet af test.
Vi tester løs i Danmark, og det kan give bedre mulighed for at opdage smitte og dermed få stoppet smittekæder.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi kan blive ved med at bryde smittekæder nok.
For der er tilsyneladende ingen grund til at tro, at mange test er nok til at holde smitten nede.
Cypern er det eneste land i EU, der tester mere end vi gør – og her har der været en tredobling af smitten den seneste måned.
Så sidder vi med et smittebål, der ulmer og bare venter på, at genåbningens ilt giver det mulighed for at blusse op?
Eller kan vi holde smitten nede så længe, at sommervejret og vaccinerne når at slukke gløderne, før det for alvor giver problemer?
Effekten af vejret er afgørende for genåbning
Der er ingen tvivl om, at tiden arbejder for os. Corona er en sæsonsygdom ligesom influenzaen. Bare tænk på sidste sommer, hvor der til sidst næsten ikke var smitte i Europa.
Men hvor hurtigt vil sæsoneffekten gøre en forskel? Det har Ekspertgruppen for Matematisk Modellering forsøgt at regne på i forbindelse med de politiske forhandlinger om genåbning. Det er den gruppe af eksperter, der regner på smittetal for regeringen.
Det er et usikkert regnestykke.
Da langt de fleste lande lukkede ned i foråret, er det svært at adskille effekten af vejret fra effekten af de andre tiltag og adfærdsændringer.
Ekspertgruppen har dog gjort et forsøg ved bruge tal fra Sverige, hvor der ikke blev lukket ned i samme grad som i resten af EU.
Eksperterne kommer frem til, at det gode vejr kan få smitten til at gå ned med 30 procent i midten af maj, hvis vi får samme effekt, som Sverige fik.
Det er dog ikke sikkert, at man bare kan overføre erfaringerne.
Sidste forår måtte svenskerne for eksempel samles op til 50 mennesker. Det er ikke sikkert, at der bliver mulighed for det i Danmark. Hvis man ikke holder en stor familiefest, er der heller ingen smitterisiko, som det gode vejr kan reducere.
Og muligheden for at genåbne lande afhænger i høj grad af, hvor stor sæsoneffekten bliver.
Nedenfor kan du se ekspertgruppens beregninger af, hvor mange indlagte der vil være med forskellige grader af sæsoneffekt. Det er den blå streg, du skal kigge efter. Den svarer til, at vi fortsætter med det samme niveau af restriktioner som nu.
Hvis der kommer fuld effekt af det gode vejr, bliver antallet af indlagte ifølge Ekspertgruppen så lavt, at det er muligt at åbne mere af samfundet. Det er grafen til højre i billedet.
Hvis effekten bliver mindre, bliver det også mindre forsvarligt at åbne samfundet.
Hold øje med:
Jeg vil holde godt øje med smittetallene den kommende uge.
Er de seneste par dages stigning kommet for at blive, eller var det bare et tilfældigt udsving?
Indtil Statens Serum Institut får ændret deres system igen, kan man kun få tallene ved at downloade et excelark.
Det kan du gøre her, hvis du har mod på det. Ellers er det bare at vente til på tirsdag, hvor der kommer et nyt kontakttal.
Jeg vil også holde meget skarpt øje med meldinger fra Sundhedsstyrelsen om vaccinen fra AstraZeneca, som stadig er på pause på grund af mistanke om, at de kan forårsage sjældne blodpropper.
Hvis Danmark vælger ikke at bruge vaccinerne, vil det betyde markante forsinkelser i planen om at få befolkningen vaccineret.
Endnu en grund til at håbe på effekten af det gode vejr.