Mens både storcentre og barer nu har lukket dørene op, er smitten stadig forholdsvis lav i Danmark. Men den er så småt begyndt at stige.
Og smitten skal ikke stige voldsomt, før det nye system med automatiske nedlukninger begynder at ramme flere steder. Derfor vil jeg i denne uges gennemgang af coronatallene se på, hvilke områder der lige nu ligger i farezonen.
Vi skal også til Indien, hvor det er gået helt galt. Smitten eksploderer, og hospitalerne kan ikke følge med. En del af årsagen kan være en ny indisk variant af coronavirus, som er også dukket op i Danmark for nylig. Så skal vi være bekymrede over den herhjemme?
Kommuner tæt på lukkegrænsen
Lad os begynde med at kigge på de landsdækkende smittetal. Det tyder på, at epidemien er svagt stigende i øjeblikket, også hvis man tager højde for antallet af test.
Denne uges kontakttal ligger på 1,1, hvilket svarer til at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre.
Sådan en stigningstakt ligger i den pæne ende af de prognoser, som Statens Serum Institut er kommet med tidligere. Det kan godt fortsætte, uden at sundhedsvæsnet bryder sammen i løbet af foråret.
Smitten skal dog ikke stige særlig meget, før vi når et niveau, hvor vi vil begynde at se flere lokale nedlukninger af sogne og hele kommuner.
Særlig hovedstadsområdet har høj smitte, og nogle kommuner på den københavnske vestegn ligger allerede ret tæt på grænsen, der går ved en testkorrigeret incidens på 200.
Rammer kommunen grænsen, skal man lukke uddannelser, kultur- og fritidsaktiviteter.
Det er egentlig også det, der er tanken med de nye regler om automatiske nedlukninger.
Lokale udbrud skal slås ned, så vi slipper for restriktioner de steder, hvor der ikke er udbrud.
Sogne rammes hurtigere af nedlukning
Allerede nu har det nye system betydet, at der er lukket ned i ni sogne. De er fordelt bredt i landet. Der er nogle stykker i hovedstadsområdet, men også Herning, Aarhus, Varde og Hedensted har lukkede sogne på grund af høj lokal smitte. Det er ellers ikke kommuner, der generelt er blandt dem med højest smitte.
Men det er nok hele pointen. At ramme helt lokalt, før et udbrud spreder sig til resten af kommunen.
Systemet betyder til gengæld også, at et sogn lynhurtigt kan gå fra forholdsvis lav smitte til lukning.
Ølgod sogn i Varde gik for eksempel fra 232 til 464 smittede pr. 100.000 indbyggere på 5 dage. Det betød en nedlukning i onsdags.
Reelt var det en stigning på 12 smittede personer inden for en uge, der fik sognet over grænsen.
Når så få smittede kan gøre forskellen, kan det være svært at forudsige, hvor der lukkes ned næste gang. Men man kan snævre listen ind og se, hvilke sogne der er i farezonen. Så det har jeg gjort et forsøg på.
Der er rigtig mange sogne, der har et højt antal smittede pr. 100.000, selvom de kun har et par smittetilfælde. Det skyldes simpelthen, at de er meget små. Reglerne tager dog højde for det ved at kræve, at der skal være mindst 20 smittede personer på en uge. Så jeg har sorteret alle sogne med mindre end 15 smittetilfælde fra.
Det giver nedenstående liste. Her kan man for eksempel kan se, at Ikast Sogn i dag blot er to smittetilfælde fra lukning.
Hvis du vil se smitten i dit eget sogn, kan du klikke her:
Indien: Knækkede hospitaler og en ny mutant
I Indien er der taget togstationer og hoteller i brug for at rumme de mange coronapatienter, og alligevel bliver mange syge afvist, fordi der simpelthen ikke er hospitalssenge til dem.
Selv den mest privilegerede klasse ser ud til at mærke det.
Ifølge The Guardian var den indiske transportminister for nylig på Twitter for at bede om hjælp til at finde en hospitalsplads til et familiemedlem.
Og det er gået lynhurtigt.
I marts var smitten lav, og man kunne nærmest få indtryk af, at epidemien var overstået. Men de seneste uger er smittetallene eksploderet.
I går blev der ifølge Johns Hopkins Universitetets database registreret over 300.000 nye smittede på et døgn.
De officielle daglige dødstal er nu også kraftigt stigende, og de ligger i øjeblikket lige over 2.000. Men det reelle dødstal er formentlig mange gange højere.
Avisen Financial Times havde denne uge en analyse af dødstal i seks byer. Her var konklusionen, at det reelle antal coronadødsfald var otte gange højere end de officielle tal.
Den voldsomme stigning i smitten sker samtidig med, at en ny virusvariant ved navn B1617 er dukket op i Indien.
Den indiske coronavariant har flere mutationer i sig, som kan være problematiske. Det drejer sig om mutationen E484Q, som muligvis kan gøre corona mere resistent over for antistoffer, og mutationen L452R, der muligvis kan gøre corona mere smitsom.
B1617 er fundet i omkring 60 procent af de nyeste prøver i Indien. Det giver anledning til spekulationer, om den nye variant kan være en af årsagerne til den kraftige smittestigning.
Det er dog massiv usikkerhed forbundet med tallene. I hele Indien gensekventeres der omkring 30 coronaprøver om dagen. Det er den måde, man kan finde ud af, hvilke varianter af corona man står med. Der er tale om en meget lille stikprøve i et meget stort land.
Til sammenligning sekventerer vi omkring 600 prøver om dagen i Danmark i øjeblikket.
De sparsomme indiske data gør det svært at afgøre, om B1617 er stormet frem, eller om den har været udbredt i landet længe, og man nu ser en stigende procentdel, fordi man tilfældigvis nu tager stikprøver i områder, hvor den har været udbredt længe.
Det står dog klart, at den blev fundet første gang i landet helt tilbage i oktober, så det har under alle omstændigheder taget et stykke tid, før den fik fat.
Og måske er det slet ikke B1617, der er problemet. For der er også en anden åbenlys forklaring på smittestigningen i Indien.
De seneste måneder har inderne mere eller mindre levet som før corona. Der har været kæmpestore forsamlinger til den religiøse festival Kumbh Mela for nylig, og der har været massevis af store vælgermøder i forbindelse med de lokalvalg, der snart skal afholdes.
Mutationen har vakt særlig opmærksomhed, fordi den også er begyndt at dukke op i Danmark og andre europæiske lande.
I søndags meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der er fundet 11 tilfælde i Danmark. I Storbritannien, som jo har meget tætte forbindelser til Indien, er der fundet over 100 tilfælde.
Men skal vi så være bekymrede for den herhjemme?
På den korte bane er svaret nok nej. Der er endnu ingen beviser for, at vaccinerne ikke virker mod B1617, og selvom den skulle vise sig at være meget smitsom, vil den næppe kunne nå at få et reelt fodfæste i Danmark på kort tid.
Husk på, at den særlig smitsomme britiske mutation B117, som vi kæmper med i øjeblikket, kom til Danmark tilbage i starten af november sidste år. Det var først i løbet af februar, den overtog epidemien.
Så selv hvis den indiske variant skulle være særlig smitsom, vil den næppe kunne nå at brede sig inden sommeren kommer og de fleste voksne i Danmark er vaccineret.
Den nye mutation er dog endnu en gang en påmindelse om, at coronavirus konstant er i udvikling. Det kræver, at vi holder øje med mutationerne, så vi kan være et skridt foran, hvis en ny variant muterer så meget, at det vil kræve nye vacciner.
Hold øje med:
De amerikanske myndigheder forventes meget snart komme med en udmelding om vaccinerne fra Johnson & Johnson.
Vaccinerne er blevet koblet til den samme type sjældne blodpropper, som har fået de danske myndigheder til at stoppe med at bruge vaccinerne fra AstraZeneca.
Det europæiske lægemiddelagentur EMA har allerede konkluderet, at der sandsynligvis er en lille risiko for de sjældne blodpropper ved vaccinerne fra Johnsson & Johnson. Men samtidig er den risiko så lille sammenlignet med risikoen fra coronaepidemien, at det stadig giver mening at bruge vaccinerne.
Men hvad siger man i USA, hvor over syv millioner mennesker har fået vaccinen?
Det bliver interessant at følge, for herhjemme mangler Sundhedsstyrelsen stadig at afgøre, om vaccinen skal tages i brug.
Hvis Johnson og Johnson droppes, vil det ifølge styrelsen betyde, at vi skal hen i slutningen af august, før alle voksne har fået en invitation til sidste stik. Det svarer til en forsinkelse på tre uger.
Men planen afhænger dog af, at det går helt som forventet med leverancerne fra de andre vaccinefabrikanter. Det er kun fordi vi forventer at få masser af de andre vacciner, at Johnson og Johnson udgør en lille del af planen.
Så man må bare krydse fingre og håbe, at der ikke er flere bump på vaccinevejen forude.