Ugens coronatal forklaret: Så stor forskel kan vaccinerne gøre resten af vinteren

Det giver rigtig god mening, at plejehjemsbeboerne har stået helt forrest i vaccinekøen. For dødeligheden i den gruppe er tårnhøj sammenlignet med yngre aldersgrupper.

De seneste tal fra denne uge viser, at der er registreret 2.505 plejehjemsbeboere med corona, og at 523 er døde. Altså hver femte smittede!

Det betyder, at omkring en tredjedel af alle coronarelaterede dødsfald i Danmark er sket blandt beboere på plejehjemmene, hvor der i alt kun bor omtrent 40.000 mennesker.

Vaccinen fra Pfizer, som de har fået på plejehjemmene, kan reducere andelen af syge med 95 procent, så man kan altså snart forvente et ordentlig hug ned i dødeligheden dér.

Den kommende tid vil mange flere blive vaccineret, og det er planen, at en stor del af de første vacciner fremover skal gå til de ældste i befolkningen – også uden for plejehjemmene.

Så hvad vil vaccinerne betyde for, hvor mange der dør?

Lad mig begynde med at sætte en fed streg under, at det følgende ikke er et eksakt regnestykke. Det er superkompliceret at udregne, præcis hvor dødelig corona bliver.

Men statistikker om dødeligheden frem til nu kan give et fingerpeg om effekten af at få vaccineret forskellige befolkningsgrupper.

Hvis man ser på de officielle tal, er der nu registreret omkring 1.500 døde med corona. Det svarer til, at 0,86 procent af de registrerede smittede i alle aldre er døde.

Den reelle dødelighed er naturligvis lavere, for der er et stort mørketal af smittede, der aldrig er blevet opdaget, fordi de ikke er blevet testet. Statens Serum Institut regnede sig i oktober frem til en reel dødelighed på 0,46 procent i hele befolkningen.

En virus’ dødelighed er heller ikke et fast tal, for andelen af dødsfald afhænger i høj grad af en befolknings sammensætning, hvem der smittes, hvor godt sundhedsvæsnet fungerer, og hvilke behandlingsmetoder der kommer på banen.

Men når man kigger i statistikkerne, er der ingen tvivl om, at alder betyder meget.

Hvis man dividerer antal døde i hver aldersgruppe med antal registrerede smittede, viser der sig en massiv forskel i dødeligheden, som man kan se i grafen nedenfor.

Der kan altså undgås ret mange dødsfald ved at vaccinere de ældste grupper.

Lige nu er der omtrent 280.000 borgere over 80 år i Danmark, og seks ud af ti dødsfald er sket i den aldersgruppe.

Hvis man med vacciner kan reducere smitten med 95 procent blandt de 280.000 mennesker, kan man altså potentielt mere end halvere dødeligheden.

Hvor hurtigt kan det så ske, er det åbenlyse spørgsmål.

Indtil nu er der kommet 93.600 doser fra Pfizer, og planen er, at der de kommende uger leveres knapt 50.000 om ugen. Frem til slutningen af marts vil dette tal blive skruet op til næsten 90.000 om ugen.

Samtidig er vaccinen fra medicinalfirmaet Moderna nu også blevet godkendt, og myndighederne regner med at begynde at få leveret Moderna-vacciner fra midten af januar.

Sundhedsstyrelsen kom her til eftermiddag med en forløbig tidsplan, hvor det forventes, at langt størstedelen af dem over 80 år når at blive vaccineret i februar og marts, som man kan se i nedenstående grafik.

Det giver håb om færre døde.

Men de ældre er ikke de eneste udsatte. Der er op mod 600.000 personer i gruppen med særligt sårbare personer.

De allersygeste står længst fremme i vaccinekøen, men vi skal nok godt ind i foråret, før alle 600.000 har fået to stik.

Statistikkerne viser dog, at hver eneste vaccine til sårbare vil rykke ved dødeligheden.

Nedenfor kan du se, hvor mange af de døde under 80 år, der havde underliggende sygdomme som for eksempel hjerteproblemer eller diabetes.

Hvis de særligt sårbare også tages ud af ligningen med vaccine, vil det altså også have kæmpe betydning for, hvor mange der dør.

Indtil nu er det kun syv procent af alle, der er døde med corona, som var under 80 år og ikke havde underliggende sygdomme.

Det giver altså grund til optimisme for antallet af døde de kommende måneder. Men det betyder ikke, at epidemien på nogen måde bliver uproblematisk.

For ser man på hospitalernes coronaafdelinger, ligger der også masser af yngre mennesker.

Så selvom dødeligheden kan falde, vil vaccinationerne af de ældste ikke i samme grad lette presset på hospitalerne. Som ovenstående grafer viser, har kun 24 procent af de indlagte personer hidtil været over 80 år.

Hvis de kommende måneder byder på en voldsom stigning i smitten, for eksempel på grund af den engelske mutation, som du kan læse om nedenfor, kan man altså stadig forvente, at det vil medføre et stort pres på hospitalerne.

Og hvis hospitalerne får flere patienter, end de kan klare, risikerer vi, at det betyder øget dødelighed også i de yngre aldersgrupper.

Vacciner kan altså beskytte nogle af de mest sårbare grupper.

Men det giver desværre ikke en særlig stor effekt på smittespredningen at vaccinere nogle få procent af befolkningen, der i forvejen har været bedre end gennemsnittet til at isolere sig selv.

Og nu er der så dukket et nyt bæst op, som kan ændre situationen til det værre i løbet af de kommende vintermåneder: Den engelske variant B.117, som ifølge de tidligste estimater er 50-74 procent mere smitsom end almindelig coronavirus.

Det var dette bæst, der tirsdag fik regeringen til at holde endnu et pressemøde og stramme restriktionerne endnu mere.

Før pressemødet havde regeringen fået en rapport fra sin ekspertgruppe. Og den var skræmmende læsning. Uden nye restriktioner kunne udviklingen blive, som man kan se i nedenstående graf, lød advarslen.

Altså en smitte, der er nogenlunde stabil i januar og så udvikler sig helt katastrofalt i februar.

I rapporten har eksperterne bare ladet smittekurven forsvinde ud af toppen af billedet, men som ovenstående grafik viser, ender den altså i mere end 50.000 smittede om dagen i slutningen af marts.

Længe inden da vil det danske sundhedsvæsen være brudt fuldstændig sammen, hvis udviklingen ikke bliver stoppet.

Skræmmescenariet tager udgangspunkt i, at der nok var omkring 50 smittede med den engelske variant om dagen ved nytårsskiftet. Det er et meget usikkert tal, som både kan være højere og lavere i virkeligheden.

Det har hidtil været svært at følge mutationen præcist, fordi det kun kan ses med en sekventering af generne i en test. Det er tidskrævende, og det var kun omkring hver 10. test, der blev sekventeret i slutningen af december.

Så ekspertgruppen måtte gætte ud fra, hvad de vidste: Nemlig, at der blev fundet 37 tilfælde af den engelske mutation i uge 52.

Det tal gangede man så med ti, fordi det kun var en tiendedel af de positive coronaprøver, der var blevet undersøgt.

Det er altså et ret usikkert grundlag. Smitten kan sagtens både være både højere og lavere.

Det er sjældent, at man laver fremskrivninger af smitte på flere måneder, fordi det bliver mere og mere usikkert, jo længere man ser frem. Men det var nødvendigt for at vise, hvordan den engelske mutation stille og roligt kunne blive dominerende og så få smitten til at eksplodere.

I fremskrivningen er ekspertgruppen ovenikøbet optimistiske og antager, at den nye mutation er 50 procent mere smitsom. Man kunne også have valgt 74 procent, men selv med 50 ser det meget skidt ud.

Derfor regner eksperterne også på, hvordan udviklingen vil se ud, hvis vi får bragt smitten længere ned med nye restriktioner.

I starten af ugen lå kontakttallet i Danmark på 0,96. Det betyder, at 100 smittede med den almindelige coronavirus vil smitte 96 andre, og epidemien langsomt vil ebbe ud. Problemet er bare, at den engelske mutation under de samme vilkår har et kontakttal på 1,44. Det er et stort problem.

Derfor regner ekspertgruppen også på, hvordan smitten kan udvikle sig, hvis man med nye restriktioner kan bringe kontakttallet for den almindelige virus ned på for eksempel 0,85 eller 0,7. Det ser sådan her ud:

Selv med et kontakttal på 0,85 er der altså risiko for, at smitten i marts bliver væsentlig højere end i dag.

Som man kan se på kurven, bliver den britiske variant dominerende i midten af februar, og så går det stærkt derfra.

Og et kontakttal på 0,85 er faktisk ret svært at komme ned på. Vi har ikke haft så lavt et tal siden i sommer.

0,7 er endnu sværere. I hele epidemien har tallet kun været dernede i to uger. Det var i starten af april, og de fleste vil formentlig huske det fremragende sommerlige vejr, vi kunne nyde under nedlukningen dengang.

Så der er god grund til at følge mutationstallene med bekymret mine.

Statens Serum Institut er på vej med en ny test, der kan vise mutationen, i samme øjeblik svaret kommer. Det vil potentielt betyde, at alle positive coronaprøver bliver undersøgt for mutationen, og vi kan følge den på et langt mere kvalificeret grundlagt.

Lige nu er der dog stadig usikkerhed, så det er bare om at krydse fingre og håbe, at den engelske mutation er mindre udbredt en frygtet. Vi kan være heldige, at nogle af smittekæderne er blevet stoppet.

Efter ovenstående er der vist ikke tvivl om, at det er værd at holde øje med alle nye tal om den britiske mutation den kommende tid.

Hvis den udvikler sig som i ekspertgruppens fremskrivninger, vil der være brug for hårde restriktioner i flere måneder.

Der findes samtidig en mutation fra Sydafrika, som kan være endnu mere smitsom. Den er endnu ikke fundet i Danmark, men den er set i flere andre europæiske lande.

Der er flere bæster derude.

Rettelse: Der stod tidligere i denne artikel, at vaccinen fra Pfizer kunne reducere smitten med 95 procent. Dette er ændret til 'andelen af syge', da man i vaccineforsøgene kun har undersøgt, hvor mange der blev syge og ikke deres smitsomhed.