Det er som om, vi alle sammen har løbet et opslidende coronamarathon i over et år. Nu er målstregen i sigte, men det er den tredje smittebølge også.
For et par uger siden lå de daglige smittetal på 500-600. Nu er vi typisk oppe på 700-800.
Hvad hvis den stigning fortsætter? Kan vi nå det allersidste stykke af opløbsstrækningen uden at snuble og bide i asfalten?
Det vil jeg forsøge at give en slags svar på i denne uges gennemgang af coronatallene.
Smitten stiger – det er med vilje
Før vi dykker ned i smittetallene, er det værd at have i baghovedet, at stigende smitte er helt forventet og accepteret. Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at smitten gerne må stige.
Når der laves genåbningsplaner, er det politiske fokus i øjeblikket på, om epidemien når op på et niveau, hvor den skaber alvorlige problemer for vores sundhedsvæsen.
Det er altså ikke et spørgsmål om, at vi lader smitten stige den kommende tid – for det gør vi. Det handler om, hvor meget den stiger.
Og den seneste tid er tallene steget så meget, at det ikke kan forklares med at flere bliver testet.
Det er især i hovedstadsområdet, at smitten er steget hurtigt. En række kommuner på den københavnske vestegn er særlig hårdt ramte, og i Ishøj, Brøndby, Vallensbæk og Høje-Taastrup har man lukket skoler og institutioner.
I Region Syddanmark er smitten også stadig på et højt niveau. Spørgsmålet er, om mange lokale indsatser kan forhindre en stigning. Den seneste tid har man bekæmpet udbrud i kommune efter kommune, men i samme takt er der opstået nye udbrud andre steder.
Hvis man har fulgt den britiske coronavariant B117, er det dog helt forventelig, at vi ser generelle stigninger og mange lokale udbrud lige nu.
Betragter man B117 som en epidemi i sig selv, har den været i konstant stigning hele året.
Nu er vi så kommet til et punkt, hvor vi har fået bugt med de andre coronavarianter. Der er nærmest kun B117 tilbage at slås med.
Og den er meget svær at holde nede.
Går det for hurtigt lige nu?
Statens Serum Institut meldte denne uge, at kontakttallet nu er steget til 1,1. Det betyder, at 10 smittede bliver til 11 nye smittede på lidt under fem dage.
Hvad betyder det så med renters rente resten af foråret? Går det for stærkt?
Lad os et øjeblik se udelukkende på det nyeste kontakttal. Nedenfor har jeg illustreret, hvordan antallet af daglige smittede ville udvikle sig, hvis vi startede med 700 i dag og fortsatte med et kontakttal på 1,1 de næste to måneder.
Du bør betragte det som et tankeeksperiment, for kontakttallet har på intet tidspunkt i epidemien ligget på et konstant niveau.
Et konstant kontakttal på 1,1 vil altså betyde, at vi vil stå med lidt over 2.000 daglige smittede i slutningen af maj.
Så simpelt kan man dog på ingen måde lave en prognose for epidemien. Fremtidens smitte afhænger både af genåbning, ændringer i vores opførsel, forårsvejret, antallet af vaccinerede og flere andre faktorer.
Disse faktorer var regnet med i det notat, som ekspertgruppen for matematisk modellering lavede til denne uges forhandlinger om genåbning.
Her havde gruppen opstillet en række scenarier for smittede og indlagte med forskellige grader af genåbning. Det scenarie, der lå tættest på den endelige politiske aftale, hed 3.S2.
I det giver eksperterne deres bedste bud på udviklingen, hvis skoleelever og studerende får lov til at vende fysisk tilbage halvdelen af tiden efter påske, og der åbnes for frisører og lignende. Altså mere eller mindre den åbning, som kommer til at ske fra 6. april.
Hvordan det kommer til at gå vil i høj grad afhænge af, hvor meget hjælp vi får af vejret. Ekspertgruppen tror, det er mest sandsynligt, at effekten bliver 50 til 75 procent af det fald i smitten, der var i Sverige sidste forår.
I grafikken nedenfor kan du se deres bud på udviklingen ved en sæsoneffekt på 75 procent. Det er de grønne kurver, du skal holde øje med. De grå viser udviklingen, hvis landet bliver ved med at være lige så lukket som nu.
Som du kan se af kurven til venstre, topper smitten i dette scenarie på lidt over 2.000 om dagen i slutningen af maj, hvorefter vacciner og godt vejr får overtaget og smitten falder igen.
Det svarer altså nogenlunde til den udvikling, vi fik med et konstant kontakttal på 1,1.
Det mest interessante her er i virkeligheden kurven til højre, hvor ekspertgruppen forudser antallet af indlagte. Her topper kurven i lidt over 600.
Det er et indlæggelsestal, som nok vil kunne håndteres af hospitalerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen, kan man klare op mod 400 indlagte uden at skulle aflyse noget. Det er muligt at håndtere op til 1.300 indlagte i en kort periode, men et så højt tal vil så også få store konsekvenser for andre patientgrupper.
600 indlagte vil betyde, at man muligvis skal udskyde nogle planlagte operationer og undersøgelser, som ikke er akutte.
Så for at svare på det spørgsmål, som jeg indledte artiklen med: Set fra hospitalerne kan man nok godt håndtere, at smitten fortsætter med at stige i den hastighed de næste måneder.
Et kontakttal på 1,1 er altså politisk acceptabelt. Sundhedsminister Magnus Heunicke var da også nogenlunde optimistisk, da han skrev om kontakttalet på Twitter:
Men et kontakttal i den størrelsesorden vil selvfølgelig betyde flere senfølger, indlagte og døde den næste tid, end hvis smitten bliver holdt nede.
Og det er på ingen måde skrevet i sten, at stigningen vil fortsætte i den takt, som den gør nu. Yderligere genåbninger kan få smitten til at accelerere. Det samme kan ændringer i vores opførsel (lige nu tænker jeg for eksempel på påskefrokoster).
Omvendt kan godt forårsvejr få os ud i solen, hvor smitten har det svært. Den øgede testindsats kan bryde smittekæder. Og flere vaccinerede kan både få smitten ned og forhindre, at folk skal på hospitalet.
Der er altså faktorer, der kan trække kontakttallet i begge retninger. Det skal dog ikke stige særlig meget, før udviklingen bliver uacceptabel.
Over et par måneder kan det se rigtig skidt ud med et kontakttal, der er blot et par decimaler højere:
Det er dog helt urealistisk, at smittekurven vil få lov til at blive ved med at stige med et meget højt kontakttal i månedsvis. Men ser vi pludselig meget høje tal, kan det få betydning for planerne om at genåbne landet.
Hold øje med:
I denne uges artikel har jeg nærmest ikke været inde på vaccinerne, som jo i høj grad er nøglen til at komme tilbage til en normal tilværelse. Men jeg har selvfølgelig holdt øje. Ikke mindst med meldingen i går om, at Johnson & Johnson kommer til at levere 450.000 færre vacciner i april.
Man skal kun have et enkelt stik af den vaccine, så det er altså 450.000 færre fuldt vaccinerede mennesker næste måned. Samtidig hober vacciner fra AstraZeneca sig stille og roligt op i køleskabene hos Statens Serum Institut, mens det afgøres, om de skal bruges eller ej.
Alt i alt ser det ud til at skubbe datoen, hvor alle over 50 år har fået tilbuddet om første stik, med to til fire uger. Det er skidt for genåbningen.
Men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) antydede samtidig på et pressemøde i går, at der kan være positive vaccinenyheder på vej.
Dem vil jeg spejde grundigt efter.
Nå ja, og så er der jo kontakttallet. Hold øje, når det bliver offentliggjort på tirsdag.
Det er ikke ligegyldig, hvilket decimal der står efter ettallet.