Tilbage i januar kunne jeg stadig sidde og knuge min billet til Roskilde Festival håbefuldt. Dengang var meldingen, at alle ville få tilbudt vacciner senest 27. juni. Lige præcis i tide til at festivalpladsen ville kunne fyldes af glade, nyvaccinerede musikelskere.
Siden er den sommerdrøm stille og roligt gledet lukt i skraldespanden. Festivalen trak endegyldigt stikket denne uge, og pt. er planen, at den sidste invitation til vaccine er sendt ud senest 22. august.
Men hvor sikre kan vi så være på den slutdato? Det spørgsmål er jeg blevet mødt af fra mange både kollegaer og læsere, ikke mindst efter et privat analysefirma denne uge forudsagde, at den reelle dato nok nærmere ligger i november.
Så galt tror jeg virkelig ikke, det går. Men det er langt fra skrevet i sten, at slutdatoen nu ligger fast på 22. august, for der er stadig store usikkerheder.
I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg derfor prøve at give et overblik over, hvad vi ved om forudsætningerne for planen.
Hvad skal der til for, at planen holder?
På overfladen kan man gøre det til ret simpel matematik. Når vi har fået leveret nok doser til det antal af mennesker, som skal vaccineres, kan vi ret kort tid efter være færdige med vaccinationsprogrammet.
Men at forudsige, hvordan det går, er dog på ingen måde så simpelt. Det har de seneste måneders ændringer af Sundhedsstyrelsens vaccinekalender tydeligt illustreret:
Hver gang slutdatoen er blevet ændret, har der været konkrete grunde til det. Vaccineproducenterne er kommet med meldinger om flere/færre leverancer, og de helt store ryk er kommet med beslutningerne om at droppe både først AstraZeneca og siden Johnson&Johnson i det danske vaccinationsprogram.
Her er det vigtigt at huske på, at vaccinekalendrene hele tiden har været prognoser – altså myndighedernes til enhver tid bedste gæt på, hvordan det ville gå. De gæt har så vist sig at være en god sjat for optimistiske.
Men mens alt var usikkert i januar, er der dog nok bedre forudsætninger for at gætte nu. Den nuværende plan bygger blandt andet på helt konkrete løfter om leverancer frem til afslutningen af juni fra flere af producenterne.
Vi ved, at Pfizer har leveret stabilt i flere måneder nu og stille og roligt har skruet op for det ugentlige antal vacciner. Det er centralt, for når vi både har droppet Johnson & Johnson og AstraZeneca, er Pfizers vacciner grundpillen i vaccinationsprogrammet. Indtil nu er næsten 9 ud af 10 vaccinationer sket med Pfizer.
Men Pfizer er ikke alene. Der er også Moderna, som har leveret i ret små mængder indtil nu. De danske myndigheder er ikke særlig åbne om forventningerne til Moderna fra juli og frem. Det er myndighederne i flere af vores nabolande til gengæld, og i både Norge og Sverige forventer man stigende leverancer i juli og august.
Vaccinejokeren Curevac
Dertil kommer der nok snart vacciner fra det tyske firma Curevac. De forventes snart at blive godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA, og det kunne godt se ud som om, de danske myndigheder satser på, at vi får dem leveret allerede fra starten af juni.
I leveranceplanen dukker der i hvert fald navnløse vacciner op fra uge 23:
Mit gæt er, at de unavngivne vacciner i juni dækker over Curevac. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være.
Curevac er allerede i gang med at producere vacciner, der kan sendes afsted, men det er selvfølgelig fugle på taget indtil den dag, EMA giver grønt lys. Der er altså en risiko for, at den del af planen ikke holder. Det er gæt fra myndighederne, at de skulle komme i juni. I Norge gætter myndighederne, at der kommer Curevac fra juli – altså en måned senere. Men den er altså ikke godkendt endnu, så det er også bare et gæt.
Hvor meget Curevac fylder i den danske plan i juli og august, er ikke til at sige. Sundhedsstyrelsen har bevidst undladt at oplyse, hvilke producenter leverancerne i planen kommer fra. Derfor kan vi ikke vide, om planen afhænger af store mængder Curevac, eller om Moderna skal levere større mængder, hvis det hele skal gå op.
Så hvor galt kan det gå, hvis der kommer nye, ubehagelige overraskelser?
Det er selvfølgelig umuligt at vide med sikkerhed, for i princippet kan alle Pfizers fabrikker lukke ned i morgen. Men jeg har prøvet at regne på et mere realistisk worst case-scenarie: Hvad hvis Curevac ikke bliver godkendt, og hverken Moderna eller Pfizer skruer op for leverancerne efter juni?
Hvad hvis vi kun får Pfizer og Moderna?
For at regne på det scenarie, skal vi lige have det grundlæggende på plads først. Hvor mange vaccinedoser har vi brug for?
Den nuværende plan er at vaccinere alle over 16 år. Lægger man de forskellige grupper sammen, er det knapt 4,9 millioner mennesker.
Realistisk set er det nok ikke alle, der siger ja tak til et stik. Ifølge de nyeste tal fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, er der 5-7 procent, der ikke vil vaccineres.
Dertil kommer nok nogle, der ikke siger aktivt nej, men simpelthen ikke får det gjort af alle mulige andre grunde. Sundhedsstyrelsen antager, at 90 procent af dem, der får en invitation møder op til første stik. En lille flok af dem får nok ikke bestilt andet stik, så her antager man, at 5 procent falder fra.
Det betyder, at planen er baseret på, at omtrent 4,4 millioner mennesker får første stik, og 4,2 millioner får andet stik.
Hvis den prognose holder, skal der altså stikkes cirka 8,6 millioner gange, før vi er færdige med alle over 16 år.
Det betyder ikke, at alle har fået et stik samme dag, vi har fået leveret den mængde doser. Der kan være spild, det tager lidt tid at få distribueret dem, og det er også en faktor, at der skal gå nogle uger mellem stikkene.
I den nuværende plan ligger slutdatoen tre uger efter, at vi har fået leveret 8,6 millioner.
Så hvor stor forskel gør det, hvis der ikke kommer ekstra vacciner i sensommeren? Seneste bekræftede leverancer fra Pfizer og Moderna er i juni, hvor de i gennemsnit vil levere 424.000 doser om ugen. Regner man med, at det er det eneste vi får fra juni og frem, ser det sådan ud:
Sammenligner man Sundhedsstyrelsens nuværende plan med mit hjemmestrikkede skrækscenarie, er der altså cirka tre ugers forskel på, hvornår vi krydser stregen med de 8,6 millioner leverede doser.
Det er et amatørregnestykke, men det illustrerer nok meget godt, hvilket omfang af forsinkelser, vi i værste fald kan få. Altså en slutdato i september i stedet for 22. august.
Det er dog værd at huske på, at det også kan ende med at gå præcis som Sundhedsstyrelsen forudser eller endnu bedre.
Sundhedsministeriet ser i øjeblikket på, om man kan bytte nogle af de vacciner, der ligger i fryserne, med andre lande. Det kunne gøre en positiv forskel.
Der er muligvis nogle, der frivilligt vælger at få AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Det kunne også gøre en forskel.
Det er alt sammen svært at spå om.
Hold øje med:
Den kommende uge vil jeg holde skarpt øje med smittetallene. Vi havde i dag over 1.000 nye registrerede smittede på et døgn for første gang siden januar. Det afspejler, at antallet af smittede er steget stille og roligt den seneste tid.
Indtil nu. Fra i dag er der sat turbo på genåbningen, og de næste uger må vi se, hvad det betyder for smitten.
Det bliver en armlægning, hvor vi på den ene side kommer til at se (og potentielt smitte) hinanden mere, mens der på den anden side kommer vacciner og smittedæmpende sommervejr.
Da Statens Serum Institut senest udgav en prognose om dén armlægning, forudså ekspertgruppen, at vejret og vaccinerne ville begynde at vinde i løbet af maj.
Det må man håbe holder.