Ugens coronatal forklaret: Hvor godt har de lokale nedlukninger virket?

15 sogne og to kommuner har været lukket. Hvad betød det for smitten?

Mange steder begyndte smitten at falde, før nedlukningerne kunne have en effekt. (Foto: © Grafik: Simone Cecilie Møller)

Selvom der nu kun er 11 dage til, at vi officielt rammer sommeren, er der stadig et par trin til overs i dansen med corona.

Smitten fortsætter med at stige stille og roligt. Det seneste døgn med 1.351 nye smittetilfælde.

Samtidig fortsætter genåbningen. Fra i dag kan man sågar gå i swingerklub, hvis coronapasset er i orden. Den øgede aktivitet betyder, at der nok er udsigt til, at smitten stiger lidt endnu.

Men betyder det så også, at man skal lukke ned? Næppe, hvis man ser på dagens anbefaling fra Epidemikommissionen, der lægger op til, at grænserne for automatisk nedlukning af sogne og kommuner endnu en gang skal hæves.

En del af forklaringen ligger i denne graf.

Situationen ser ret håbefuld ud, når man kigger mod hospitalernes coronaafdelinger. I morges var der 143 indlagte. Det er det laveste antal i år.

En anden del af forklaringen er formentlig, at systemet med automatiske nedlukninger har fået masser af kritik for at ramme skævt.

I dagens gennemgang af coronatallene vil jeg derfor dykke ned i, hvordan det er gået de steder, som har været lukket ned indtil nu.

Høj smitte i hovedstadsområdet

Men lad os først se på situationen lige nu, hvor en række kommuner er i fare for at blive lukket. Særligt i København og omegn er tallene høje:

Frederiksberg, der ligger omkranset af København, har i dag et incidenstal på 215. Hvis kommunen lukker, vil man kunne ende med lettere absurde situationer, hvor butikkerne på den ene side af gaden skal lukke, mens de er åbne på den anden side.

Samtidig kan det komme til at virke paradoksalt med lokale nedlukninger af kommuner i hovedstadsområdet, som nærmest er et stort sammenhængende byområde.

Epidemikommissionen under Sundhedsministeriet har dog i dag anbefalet, at grænsen for, hvornår kommuner lukkes ned, hæves til et incidenstal på 300, og sognegrænsen hæves til 600 fra de nuværende 500. Ændringen ventes vedtaget i Folketinget i næste uge.

Hvad har nedlukninger gjort ved smitten?

Instinktivt tænker man, at nedlukninger burde følge denne logik: Smitten er høj, så gør man noget (lukker), og så falder smitten. Coronavirus har en generationstid på fem dage, så det burde tage et stykke tid, før man kunne se effekten.

Sådan er billedet ikke i mange af de sogne og kommuner, der er lukket indtil nu.

Lad os se på smittetallene for Hørsholm og Ishøj. De to kommuner, som har prøvet at være lukket ned. Begge steder var smitten allerede faldende, da nedlukningen skete:

Betyder det så, at det var noget andet end nedlukningen, der fik smitten til at falde? Måske skyldtes det, at man allerede havde fundet nogle af de smittekæder, der gav de høje smittetal. Det er to kommuner med få indbyggere, så der skal ikke så meget til at få en høj incidens.

Men selve truslen om en nedlukning kan jo også have en effekt. Hvis indbyggerne i en kommune kan se stigende smittetal, kan det jo godt være, at de begynder at opføre sig mere forsigtigt og blive testet mere, selvom kommunen endnu ikke er lukket ned.

Billedet går igen i en del af de sogne, som er blevet lukket ned.

Her findes der ikke data for smittede på de enkelte dage, så man må i stedet se på tallene for smitte over den seneste uge. Det betyder, at der bør gå endnu længere tid, før effekten af en nedlukning viser sig.

Igen kan det være, at smittekæder allerede var blevet knækket, før nedlukningen trådte i kraft.

Der er dog også en række sogne, hvor smitten fulgte den logiske model, hvor smitten steg et stykke tid, og man så så effekten af nedlukninger, test og smitteopsporing.

Når omstændighederne er rigtige, kan en sognenedlukning altså være det helt rigtige redskab. Men man kan næppe undgå molbohistorier. For på sogneniveau lukker man skoler, også selvom smittekæderne er andre steder.

På samme måde kan man heller ikke konkludere, at kommunenedlukninger er et dårligt redskab, bare fordi det ikke så ud til at have den store effekt i Hørsholm.

Men de foreløbige erfaringer viser i hvert fald, at det er et redskab, der nogle gange kan være svært at ramme rigtigt med.

Rettelse: I en tidligere udgave fremgik det, at grænsen for, hvornår en kommune og et sogn kunne blive lukket ned, var hævet. Dette er imidlertid ikke vedtaget endeligt endnu, men er anbefalet fra SSI og Epidemikommissionen og ventes vedtaget i næste uge.