Det lød næsten for godt til at være sandt. Myndighederne havde i sidste uge regnet sig frem til, at den frygtede den britiske mutation var på tilbagegang.
Det var den nok ikke, viser det sig nu.
"Mutationerne har ændret spillereglerne," som statsministeren formulerede det, da hun i torsdag annoncerede, at nedlukningen af landet fortsætter til marts.
Tidligere på dagen var der landet et nyt tal på hendes skrivebord: 231 smittede.
Det lyder ikke af meget, men det betyder sandsynligvis, at flere og flere smittes med den britiske mutation B117. Samtidig er samfundet så lukket, at vi er godt i gang med at udradere den ’almindelige’ corona.
Men hvor meget ved vi egentlig om, hvad der sker med mutationen?
Det vil jeg prøve at se nærmere på i denne uges granskning af coronatallene. Det skal også handle om, hvad vaccinerne kan gøre for, at vi kan få dødstallene ned og måske åbne samfundet tidligere. Der er begyndt at komme interessante tal fra Israel, som kan give lidt håb.
Men før vi kigger mod det svage lys for enden af tunnelen, så lad os se på, hvor vi står lige nu.
Hvor mange har B117 nu?
Omtrent hver ottende registrerede smittede har i øjeblikket den britiske mutation, lød det på pressemødet. Det tal i sig selv er svært at bruge til noget, for det samlede antal coronatilfælde er hurtigt på vej ned. B117 bliver altså mere og mere af noget, der bliver mindre og mindre af.
Hvis man skal sige noget om udviklingen frem i tiden, giver det derfor mening at se på det som om, vi har to forskellige epidemier: En ’almindelig’ corona-epidemi og en B117-epidemi.
Det går godt med den almindelige, så lad os fokusere udelukkende på B117.
Som jeg også var inde på sidste uge, er man nødt til at komme med et kvalificeret bud på, hvor mange B117’ere, der er uge for uge. Lad os begynde med at se på de rå data, som var tilgængelige torsdag aften.
Søjlediagrammet her viser, hvor mange B117’ere der er blevet fundet på laboratorierne i Aalborg uge for uge:
De tal viser dog kun de B117-tilfælde, der er fundet. Men det er ikke alle positive coronaprøver, der er blevet undersøgt for mutationer.
Næsten alle prøverne er heldigvis blevet tilfældigt udvalgt, så det er muligt at gange tallene for at gætte sig til dem, der mangler. Når det for eksempel kun er hver femte prøve i uge 53, der er blevet undersøgt, så ganger jeg resultatet med fem.
Men i regnestykket med torsdagens tal er der også et andet problem. Data dækker kun mandag til fredag i uge 3. Altså fem dage. Det skal der gøres noget ved, hvis vi skal have et tal at sammenligne med de andre uger.
Tallene er baseret på de 4.204 positive prøver, der blev taget mandag til fredag sidste uge. Inkluderer man weekenden blev der dog i alt fundet 5.383. Vi antager, at procentdelen af B117 var den samme som resten af ugen og ganger op.
Det giver følgende resultat (eller gæt, om man vil):
Der tegner sig altså en stigning - også de seneste uger, hvor landet har været lukket.
Men antallet af B117-tilfælde er stadig lavt. Hvis alle prøver var blevet analyseret, havde man måske fundet i omegnen af 100 om dagen sidste uge.
Men det er ikke antallet lige nu, der bekymrer myndighederne og regeringen. Panderynkerne opstår, når man begynder at forlænge smittekurverne ud i fremtiden.
Hvordan kan det udvikle sig?
Allerede tirsdag regnede Statens Serum Institut sig frem til, at B117 var i fremgang.
Kontakttallet blev udregnet til 1,07. Det betyder, at 100 smittede vil smitte 107 nye på lidt under 5 dage.
Hvad det vil betyde for smittekurverne de kommende måneder, var der dog ingen vurdering af. Myndighederne er med god grund ikke særlig vilde med at lave fremskrivninger. For selvom matematikken er smuk og enkel, tager spåkuglen næsten med garanti altid fejl.
Det handler ikke kun om statistisk usikkerhed (som er stor). Det handler også om, at vi hele tiden reagerer på udviklingen. Både politikere og almindelige mennesker.
Hvis jeg har et indtryk af, at der er fare på færde, vil jeg nok opføre mig ekstra forsigtigt. Hvis det til gengæld ser ud til at gå godt, kan det være, at jeg bliver mindre forsigtig og begynder at overveje at fylde nogle sociale aftaler i kalenderen igen. På den måde kan fremgang blive tilbagegang og omvendt.
Hvis man fremskriver et kontakttal, viser det kun, hvad der vil ske, hvis vi bliver ved med at opføre os, præcis som vi gør nu.
Det er altså både usikkert og risikabelt. Så hav det i baghovedet, når jeg nu gør det alligevel.
Sådan ser smittekurven ud de næste to måneder, hvis man bruger tirsdagens kontakttal:
Hvis det går sådan, kan vi formentlig godt håndtere det. I julen var der over 2.000 smittede om dagen, så vi er ikke på katastrofens rand i denne fremskrivning.
Men nærmest hele spillerummet til at åbne samfundet er væk. For vi skal ikke smitte hinanden særlig meget mere, før de eksponentielle kurver begynder at se faretruende ud.
Hvis vi bare begynder at smitte hinanden for eksempel 25 procent mere, ser kurven sådan ud:
Usikkerhed går selvfølgelig begge veje. Det kan også vise sig, at det går bedre. Målrettet smitteopsporing og vacciner kan måske også ændre udviklingen.
Men de 231 smittede i torsdagens statistik viste, at der fortsat er en risiko ved at åbne samfundet.
Det var den risiko, regeringen ikke ville løbe.
63 israelere giver lidt håb
Siden nytår har jeg med jævne mellemrum kigget interesseret på israelske tal. Landet er særlig interessant, fordi man har lavet en aftale med medicinalvirksomheden Pfizer om at få langt flere vacciner end andre lande.
Man kan måske skæve lidt misundeligt til, at israelerne allerede har fået doser nok til at give halvdelen af befolkningen et stik, når nu vi selv ligger på 3-4 procent. Men man kan også se Israel som et stort forsøg, der kan vise, hvad vi har i vente om nogle måneder, når vi selv får flere vacciner.
I begyndelsen af januar så det lidt skidt ud. Smittetal, død og indlæggelser blev ved med at stige, selvom der blev vaccineret på livet løs. Men nu ser det ud til, at smitten er på vej ned.
Spørgsmålet er så, om det er vaccinerne eller den israelske nedlukning, der virker.
Det er et vigtigt spørgsmål. For indtil nu har der ikke været særlig god viden om, hvad vaccinerne gør for smitten. Medicinalfirmaerne har kun testet, om de vaccinerede blev syge eller ej.
Nu er de første tegn på et svar begyndt at dukke op.
Denne uge kom det israelske sundhedsministerium med en brik til puslespillet. Man havde set på 428.000 personer, som havde fået to stik. En uge efter, de var færdigvaccinerede, var 63 af dem blevet smittet.
Det er et meget lavt tal. Det svarer til 0,01 procent.
Meget mere præcist ved vi det ikke, for det er bare et tal og ikke et videnskabeligt studie. For at finde ud af, hvor lavt tallet er, har vi jo brug for at vide, hvor mange af de 428.000 der ville være blevet smittet uden vaccinerne. Det kan kun blive et gæt.
Men hvis vi antager, at næsten alle de vaccinerede er ældre, kan vi prøve at sammenligne med de ældre generelt. Sidste uge blev 0,3 procent af israelere over 60 år registreret som nye smittede.
De 428.000 er altså blevet registreret smittet omtrent 95 procent mindre.
Der er selvfølgelig store usikkerheder i det regnestykke. På den ene side er mange af de 428.000 en del af gruppen på 60+ år, så hvis de nærmest ikke er blevet smittet, må resten være blevet smittet endnu mere. Det kunne altså være endnu bedre.
På den anden side kan man spekulere i, om folk stopper med at lade sig teste, når først de er vaccinerede. Hvis man ikke tester, finder man ikke virus, og vaccinerne er effektive til at forhindre, at man bliver syg og får symptomer.
Det bliver vi nok klogere på den kommende tid, når der bliver lavet grundige videnskabelige studier af det. Men lige nu tyder det i hvert fald på, at vaccinerne får smitten til at falde kraftigt.
Det er godt nyt, for som fremskrivningerne ovenfor viste, kan ret små forskelle i kontakttallet give en markant anderledes udvikling.
Hvis vi for eksempel får vaccineret 10 procent af befolkningen, vil det altså kunne trække smittekurverne mærkbart ned. Samtidig (og endnu vigtigere) vil det have en stor effekt på dødstallene, som jeg skrev om for nogle uger siden.
Der er altså lidt lys forude.
Hold øje med:
Det giver næsten sig selv, at det er centralt at følge tallene for B117. Går det værre eller bedre end forventet? På tirsdag kommer der et nyt kontakttal fra Statens Serum Institut. Det skal helst ikke være meget højere end de 1,07, som det lå på i denne uge.
Den kommende tid vil jeg også holde særligt øje med Bruxelles. Det er EU-Kommissionen, der har taget ansvaret for at vride armen om på medicinalvirksomhederne og skaffe vacciner.
I dag godkendte EU vaccinen fra firmaet AstraZeneca. Men der kæmpes fortsat om, hvor mange vacciner vi kan få leveret fra firmaet de kommende uger og måneder. Og sådan set også fra de andre vaccinefirmaer.
Det er en global kamp om at få fat i en vare, som alle lande mangler lige nu.
Hele verden trænger jo til at komme ud i lyset.