Det ser positivt ud på mange fronter.
Smittetallene ligner dem midt i oktober. Kontakttallet er lavere end dengang i sommer, hvor vi var i fuld gang med at åbne landet. Og så skal de små skolebørn endelig tilbage til klasserne på mandag.
Men! Den britiske mutation er i vækst. Det er bekymrende. Det kan stadig gå galt og presse vores sundhedsvæsen.
Det er alt sammen rigtigt, men også til at blive lidt rundtosset af at skulle fordøje på én gang.
For hvis der er plads til at åbne skolerne for de små børn, må det da også snart være nogle andres tur til at få lidt af hverdagen tilbage, ikke?
Alligevel må man som dansker lige nu kigge forgæves efter en genåbningsplan, hvor man kan se sig selv - hvis altså ikke man har et barn i 0.-4. klasse derhjemme.
Hvordan det kan være, vil jeg se nærmere på i denne uges forklaring af coronatallene.
En lillebitte åbning – men ikke uden risiko
Det lød egentlig ret udramatisk, da Seruminstituttets direktør tidligere på ugen på direkte tv fortalte, at vi kunne sende de mindste skolebørn tilbage.
Det kan godt nok betyde en lille stigning i smittede og indlagte i slutningen af marts, men det burde være til at håndtere, var vurderingen i det mest sandsynlige scenarie.
På en graf ser det sådan ud:
Sådan en udvikling ser overkommelig ud, og det er måske derfor, at snakken om smittede og indlagte nærmest øjeblikkeligt blev afløst af diskussioner om også at åbne alt fra efterskoler til bilforhandlere.
Men grafen viser bare et bud på, hvordan det kan gå.
I det 24-siders notat, som en ekspertgruppe havde lavet om skoleåbningen, er der seks forskellige scenarier. Og man kunne lave utallige flere, for smitten i samfundet afgøres jo ikke kun af skolebørnenes kontakt med hinanden.
En vigtig forudsætning for ovenstående graf er for eksempel, at alle unge og voksne bliver ved med at klemme ballerne sammen og se hinanden lige så lidt, som vi gør nu. Og det skal vi altså fortsætte med i to måneder, hvis tallene skal passe.
Spørgsmålet er så, om vi kan leve op til det. Jeg er nok ikke den eneste, der går og trænger til at se andre mennesker i højere grad end nu.
Der er faktisk noget viden om netop det. HOPE-projektet på Aarhus Universitet følger, hvor mange andre mennesker vi ser:
Tallene fra HOPE viser, at vi har begrænset vores kontakter rigtig meget. Men i slutningen af januar er der begyndt at tegne sig en lille stigning i, hvor meget vi ser venner og familie.
Det kan sagtens vise sig at være den statistiske usikkerhed, der får kurven til at bøje lidt op. Men det kan også være et tegn på, at der er ved at ske en lille adfærdsændring.
I notatet om at sende skolebørnene tilbage regnede ekspertgruppen også på, hvad det kan betyde, hvis den brede befolkning ser (og smitter) hinanden bare en smule mere. Hvis det generelle kontakttal stiger med bare 0,05, ser kurven sådan ud:
Der skal altså ikke meget til, at vi ender på 2.000 smittede om dagen i stedet for 600.
Sådan er det med eksponentielle udviklinger. Det, der kan virke som små forskelle lige nu, kan blive til store forskelle, når man kigger ud i fremtiden.
Man kan for eksempel sammenligne med en opsparing i banken. Hvis du har et kontakttal på 1,02 svarer det til, at du får 2 procent i rente. På 20 år vil 1.000 kroner blive til knapt 1.500 kroner. Et kontakttal på 1,2 svarer til 20 procent i rente. Det vil efterlade dig med over 38.000 kroner.
I banken få man renter årligt. Corona smitter videre til næste generation på under fem dage.
Det er altså ikke fuldstændig risikofrit at sende de mindste børn tilbage i skolegården. Men de seneste uger er vi blevet markant bedre til at holde øje med udviklingen af B117. Størstedelen af coronaprøverne undersøges nu for mutationerne, og der kommer svar hurtigere.
Det gør risikoen ved en åbning mindre, fordi det er lettere at se, om udviklingen går værre eller bedre, end man havde regnet med.
Man skal huske på, at ovenstående fremskrivninger er to måneder ud i fremtiden, og det er muligt at ændre kurs midt på kurven. Men det kan samfundet kun, hvis myndigheder og eksperter ved, hvor på kurven vi er.
Hvordan går det så med B117 lige nu?
Den britiske mutation er lige nu den eneste variant, som det giver mening at forholde sig til, når vi nærstuderer smittetallene. Inden måneden er omme, vil langt størstedelen af smittede sandsynligvis have den variant.
Der er ingen tvivl om, at andre typer corona er i tilbagegang. Men hvad med B117? Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte torsdag på Twitter, at mutationen sandsynligvis stadig er i fremgang:
Det, ministeren glemte at få med i sit tweet, var dog, at det ikke er et tal for hele landet. For Nordjylland er ikke en del af torsdagens regnestykke. Der bliver nemlig fundet så få tilfælde af B117 nordenfjords i øjeblikket, at det er svært at regne på.
Havde man taget Nordjylland med, kunne det påvirke kontakttallet.
Her kan du se, hvor stor en andel af de smittede, der sidste uge havde B117 i de forskellige regioner.
Der tegner sig et billede af, at jo længere man kommer nordpå i Jylland, jo sjældnere bliver B117. Forskellen er dog ikke større, end at det svarer til, at Midtjylland er en uge bagefter resten af landet, og Nordjylland er to uger efter.
Men procenttallene siger ikke meget om, hvordan det faktisk går med B117.
Hvis antallet af tilfælde med B117 falder en smule, mens antallet af tilfælde med 'almindelig' corona falder helt vildt, kan B117-procenten blive højere, mens der bliver færre smittede.
Det er dog muligt at give et løst bud på det faktiske antal smittede med B117 ved at regne lidt på de tal, der offentliggøres. Det er ikke alle prøver, der er blevet undersøgt for mutationer, så man er nødt til at gange med dem, man ikke ved noget om. Det gør selvfølgelig tallene usikre, så hav det i baghovedet, når du ser min amatørberegning nedenfor.
Men hvad med mulige genåbninger?
Det store spørgsmål er selvfølgelig stadig, hvornår det bliver muligt at åbne flere dele af samfundet.
På den lange bane er det jo let nok at svare på: Sommervejr og vacciner vil gøre meget muligt.
På den korte bane handler det om, hvor risikovillige regeringen har mod på at være. Som de ovenstående grafer viste, er det ikke helt uden risiko at åbne skolerne for de mindste. Og indtil nu, er der ikke kommet nye meldinger om forestående åbninger.
Ekspertgruppen fra Statens Serum Institut har formentlig bidraget til det ved at understrege, hvad det i hvert fald ikke er tid til endnu. Onsdag blev der offentliggjort en tillægsrapport, hvor gruppen regnede på at åbne en håndfuld ekstra ting på mandag. Den kan vel godt betegnes som embedsværkets svar på et holdkæftbolsje.
I grafen nedenfor kan du se deres bud på smitteudviklingen, hvis man også åbner afgangsklasserne på de forskellige uddannelser og de almindelige butikker. Jeg har sat den sorte kurve ind sammen med kurverne om skolebørn, så du kan sammenligne:
I det scenarie skal vi altså ikke særlig langt ind i marts, før smitteniveauet bliver meget højt. Og her regner man endda med, at vi ikke begynder at se hinanden mere i andre sammenhænge.
Men det er selvfølgelig en stor pakke med mange åbninger. Om der kan blive plads til nogle mindre åbninger, siger det ikke noget om. Flere oppositionspartier har allerede bedt om nye, mere specifikke beregninger.
I regeringskontorerne venter man nok i højere grad på, at tiden går, og der kommer nye data. Hvis det går bedre end frygtet, kan det give nye muligheder.
Hold øje med:
Det giver næsten sig selv (igen), at tallene for B117 er værd at følge nøje. Det er nok først på onsdag, vi for alvor bliver en tand klogere. Her kommer de første tal, som viser omfanget af B117 i uge 5.
Inden da bliver det blandt andet interessant at se, om vaccination af plejehjemsbeboere og sårbare begynder at have den forventede effekt og får dødstallene til at gå kraftigt ned. Plejehjemsstatistikken kommer tirsdag.
Det kan blive helt deprimerende at se på alle de udregninger af, hvor galt det kan gå. Så husk, at det også kan ende bedre end i alle skrækscenarierne. Der er stadig så få dagligt smittede, at en mere effektiv smitteopsporing og isolation kan gøre en stor forskel. Vaccinerne kan også gøre lidt, som jeg skrev om sidste uge.
Og om under en måned begynder foråret.