Forsvarets Efterretningstjeneste får i dag kritik for flere gange at have søgt uberettiget i data om danske borgere.
Det står klart efter Tilsynet med Efterretningstjenester (TET) i dag har offentliggjort sine årlige redegørelser.
Tilsynet har til opgave at holde kontrol med Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS).
I løbet af sidste år kom tilsynet i besiddelse af oplysninger, der tydede på, at FE havde givet tilsynet 'mangelfulde eller vildledende oplysninger'.
På den baggrund, og af hensyn til 'sagens alvorlige karakter' satte tilsynet en særlig kontrol af efterretningstjenesten i gang.
Og den kontrol viste, 'at FE ikke har iagttaget pligten til løbende at orientere tilsynet om alle væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer', skriver tilsynet, som kalder den manglende orientering fra FE kritisabel.
'Hjemmehørende personer' betyder personer, der er danske og nordiske statsborgere og andre udlændinge, der er tilmeldt folkeregistreret.
Forsvarsminister: 'Ikke tilfredsstillende'
TET's kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste falder heller ikke i god jord hos forsvarsminister, Trine Bramsen (S).
- FE er en efterretningstjeneste, og mange af FE's opgaver må derfor løses i dyb fortrolighed. Men dermed har FE også et helt særligt ansvar, udtaler forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse på Forsvarsministeriets hjemmeside og uddyber:
- Derfor er det ikke tilfredsstillende, når Tilsynet med Efterretningstjenester finder anledning til at rette kritik mod FE.
Tilsynet oplyser, at kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste viser, at de i '13 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata'.
Det er TET's opfattelse, at de uberettigede søgninger har karakter af uagtsomme handlinger.
- Fejlraten er nedbragt i forhold til resultatet af kontrollen af området i 2017, og FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl, skriver TET.
Forsvarets Efterretningstjenestevil nedbringe antallet af fejl yderligere ved at sætte skub i tjenestens interne kontrol på området og sætte ind i forhold til undervisning af medarbejderne.
Chef for FE: 'Kritikken tages alvorligt'
Forsvarsminister, Trine Bramsen (S), mener også, at fejlraten hos efterretningstjenesten er høj.
- Derfor er jeg glad for, at TET anfører, at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl. Jeg lægger stor vægt på, at det fokus fastholdes, udtaler forsvarsministeren i pressemeddelelsen.
Ministeren understreger også, at hun 'nøje vil følge udmøntningen af de intiativer' som Forsvarets Efterretningstjeneste sætter i gang.
Chefen for tjenesten, Lars Findsen, oplyser i dag, at FE løbende er i dialog med tilsynet, og at kritikken tages alvorligt:
- Vi tager altid bemærkninger fra tilsynet meget alvorligt. For mig er det afgørende, at der er et velfungerende og effektivt tilsyn, og vi lægger i Forsvarets Efterretningstjeneste selvsagt betydelig vægt på at bidrage hertil, udtaler Lars Findsen på tjenestens hjemmeside.
Søgt i rådata uden retskendelse
Det er ikke kun Forsvarets Efterretingstjeneste, som TET har haft under luppen. De har også set på arbejdsgangene hos Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Her har tilsynet fundet frem til, at PET ikke har indhentet retskendelse for at foretage indgreb i det, der kaldes 'meddelelseshemmeligheden', når PET har anmodet Forsvarets Efterretningstjeneste om at lave søgninger i rådata.
Begrebet 'meddelelseshemmeligheden' omfatter borgernes ret til at kommunikere uden at blive overvåget.
Allerede sidste år konkluderede Tilsynet med Efterretningstjenester, at både PET's og Forsvarets Efterretningstjenestes praksis på området ikke lå inde for lovens rammer, og derfor besluttede begge efterretningstjenester at stoppe den ulovlige overvågning i sommeren sidste år.
Har ikke overholdt slettefristerne
Derudover viser TET's kontrol også, 'at PET i et ikke ubetydeligt omfang ikke har overholdt slettefristerne'.
Ifølge lovgivningen skal PET slette de personfølsomme oplysninger, som tjenesten indhenter under efterforskninger, senest 15 år efter efterforskningen, hvis der ikke er indhentet nye oplysninger i den pågældende sag.
Også hos PET tages kritikken fra tilsynet 'meget alvorligt', siger chef for efterretningstjenesten, Finn Borch Andersen i en udtalelse på PET's hjemmeside:
- Justitsministeren har som led i opfølgningen på årsredegørelsen bedt PET om en gennemgang af redegørelsens konkrete kritikpunkter. PET er således ved at gennemgå redegørelsen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag kritikken efter tjenestens opfattelse giver anledning til i PET.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer med en redegørelse for hver af de tre efterretningstjenester hvert år.