Omkring 2.300 danskere holder have på en grund, der kan være forurenet med de sundhedsskadelige PFAS-stoffer.
Det viser en gennemgang, DR har lavet af alle de over 16.000 steder, som står på de fem regioners lister over grunde, hvor der er eller har været brancher eller eksempelvis lossepladser, som kan lede til PFAS-forurening.
Det er bekymrende, vurderer Stefan Trapp, der er professor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- I Venedig, i Tyskland, i Michigan har der været studier, der beviste, at PFAS er blevet optaget i grøntsager, forklarer han.
- Så selvfølgelig er det bekymrende, fordi vi også ser de her stoffer har en effekt i selv i relativt lave doser.
Xenia Trier, der er lektor på Institut for plante og miljøvidenskab på Københavns Universitet, forklarer, at stofferne ikke er akut-farlige, så har du spist en gulerod med PFAS er det ikke i sig selv et problem.
Problemet er, at PFAS er et såkaldt evighedskemikalie, som er meget, meget svært at nedbryde i kroppen og derfor ophober sig.
- På et eller andet tidspunkt bliver niveauerne så store, at de begynder at give sundhedsskadelige effekter, siger hun.
- De giver skader på immunforsvaret, kan have hormonforstyrrende effekter, de kan give forskellige former for kræft som nyre- og testikelkræft og en lang række andre effekter.
Derfor ville hun også selv undgå at spise grøntsager dyrket i en have, hvor der er mistanke om PFAS-forurening.
- Personligt ville jeg være mere forsigtig med at spise afgrøder dyrket direkte på jorden. Men man kan jo i stedet købe nogle plantekasser og dyrke i det, indtil man ved, om det er en meget forurenet jord, siger hun.
Selvom hun ikke forventer, at der kan findes PFAS på samtlige grunde, så er der behov for at få det undersøgt hurtigst muligt, vurderer hun.
Flere og flere fund af PFAS
PFAS kom for alvor i offentlighedens søgelys i 2020, da det kom frem, at brandskum med PFAS blev brugt på en brandøvelsesplads i Korsør og var sivet ned til en nærliggende mark.
Her græssede kvæg fra en lokal kogræsserforening, og de optog dermed PFAS-stofferne, der endte i kroppene på foreningens medlemmer, der spiste det forgiftede kød.
Siden har der været flere tilfælde, hvor der er fundet for høje koncentrationer af PFAS i kvæg andre steder i landet.
Og så sent som i sidste uge viste en stikprøve, at der på 60 ud af 67 statsejede arealer var fundet PFAS i niveauer, der lå over Fødevarestyrelsens indikatorværdi.
Uden penge er der udsigt til årtiers ventetid
Det er landets fem regioner, der har ansvaret for indsatsen omkring jordforureninger som PFAS.
Danske Regioners næstformand Stephanie Lose har tidligere forklaret, at hun forventer, at PFAS vil dukke op på en stor del af de mange tusinde grunde.
Det skyldes blandt andet, at der er fundet PFAS på lidt over 80 procent af de omkring 1.100 steder, som regionerne allerede har tjekket.
Derfor er det også en problematik, som regionerne tager meget alvorligt, forklarer formand for Region Nordjylland og formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima Mads Duedahl (V).
- Det kan blive en af vores generations største miljøudfordringer, og jeg synes, at vi skylder både danskerne, men også de kommende generationer at tage affære, få det her kortlagt og få lavet en handleplan, for det har vi brug for, siger han.
Af samme grund opfordrer regionerne til, at regeringen sætter sig i spidsen for at få udarbejdet en national handlingsplan for ellers risikerer de berørte borgere at vente på svar i årtier.
- Ved sidste års økonomiforhandlinger bad Danske Regioner om 100 millioner kroner, og vi fik 20 millioner kroner. Det viser, at vi har ikke de fornødne ressourcer og for at sætte det endnu mere i relief, så regner vi med, at det koster 4,5 milliard kroner at tage sig af PFAS-problematikken, siger han.
- Vi har cirka 450 millioner kroner om året i Danske Regioner til alle typer forurening, så det kommer jo til at tage årtier, inden vi kommer om ved det her problem, hvis ikke vi snart får tilført ressourcer.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender, at det er vigtigt at få gjort noget ved PFAS-problematikken. Derfor har regeringen også lovet, at der kommer en særlig handlingsplan for området.