Tror du, du er stresset? Hold øje med disse symptomer

Først og fremmest skal det slås fast, at der er forskellige former for stress.

Man skal skelne mellem akut stress og langvarig stress, når vi taler om fænomenet - og det er helt normalt at opleve akut, kortvarig stress.

Dårlig søvn eller manglende koncentrationsevne kan ramme alle, uden man er ved at gå ned med flaget.

- Vi skal passe på med at gøre os mere skrøbelige, end vi er. Vi kan sagtens klare at have en intens deadline, og vi kan sagtens klare en kortere periode med belastninger, siger Malene Friis Andersen.

- Men vi skal være opmærksomme på den langvarige, alvorlige stress.

Mange stressramte oplever, at de har svært ved at falde i søvn og at søvnen bliver forstyrret på grund af en stigning i adrenalinniveauet og tankemylder.

- Vi ruminerer, som man kalder det. Vi tygger drøv på vores tanker. 'Fik jeg sagt det?', 'gjorde jeg det?', 'var det egentlig godt nok?', siger hun.

- Man bekymrer sig om morgendagen og det, der er sket dagen igennem. Det gør, at vi har svært ved at falde i søvn, og at søvnen bliver forstyrret, så vi vågner midt om natten og får mere afbrudt søvn.

Forskeren understreger, man ikke skal male fanden på væggen på grund af en kortere periode på en eller to uger med dårlig søvn.

Men strækker det sig over flere uger skal man være opmærksom og række ud.

Når søvnen bliver forstyrret, kan det forværre nogle af de andre symptomer, vi forbinder ved langvarig stress, siger Malene Friis Andersen.

- Det begynder at bide sig selv i halen, fordi man vågner uden at være udhvilet, og det kan have konsekvenser for hukommelse, koncentrationen og det kan give en kortere lunte.

Bare fordi du har svedt ud, at du skal til parmiddag på lørdag, så betyder det ikke, at du er stresset.

Ikke desto mindre påvirker stress både din hukommelse og din evne til at koncentrere dig.

Man kan glemme aftaler, hvem der skal gøre hvad, og hvor man har lagt sine ting.

- Selvfølgelig kan vi ikke huske alt og være nærværende og dybt koncentrerede hele tiden, siger hun.

- Men vi skal være opmærksomme, når hvis begynder at have konsekvenser for vores daglige liv.

Malene Friis Andersen peger på, at hun som psykolog har haft klienter, der har siddet i bilen og glemmer deres destination.

Andre glemmer, hvilke pedaler der sidder til højre og venstre. En anden kunne ikke samle sig om at smøre madpakker til børnene, fordi hun ikke kunne huske, hvordan hun plejede at gøre.

Men det kommer også til udtryk i arbejdsopgaver, hvor man ikke kan fordybe sig og finde ro, så de tager længere tid at udføre.

- Vi skal være opmærksomme og bekymrede, når det får konsekvenser. Når vi har vanskeligt ved at løse arbejdsopgaver, eller hvis vi ikke kan være nærværende størstedelen af tiden med vores familie, børn og venner, siger hun.

Du kan kende en person ud og ind, men på få uger kan de blive helt anderledes.

Bliver man stresset, kan det påvirke ens adfærd ganske mærkbart - og det varierer fra person til person.

- Den, der før var mere introvert og rolig kan pludselig få kort lunte og aggression ind i sine svar, siger hun.

- Den, der før var social og opsøgende, kan pludselig begynde at trække sig og være undvigende i øjenkontakten, springe frokosten over med sine kolleger eller opgive legeturen med børnene, fordi personen ikke orker det.

Har man kroniske lidelser såsom astma og allergi, så kan det også blive forværret af stress.

Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på både sin egen og sine nære relationers adfærd, påpeger stressforskeren.

Du kan få en følelse af, at omverdenen arbejder i slowmotion.

- Nogen siger, stress opstår, når der er en ubalance mellem de mål, man skal nå, og det man i virkeligheden er i stand til, siger Malene Friis Andersen.

- Her kommer utålmodigheden ofte ind. Man føler sig bagud. At der er nogen, der forstyrrer en, og der er nogen, der tager ens tid og er skyld i, at man ikke kan komme i mål med det, man sætter sig for.

Derfor er utålmodigheden også et symptom på stress, der kan have konsekvenser for menneskerne i vores liv med et "vredt svar" til kolleger eller nære relationer.

Man begynder at se relationerne som forhindringer, selvom de er noget af det mest værdifulde for den mentale sundhed, siger Malene Friis Andersen.

Igen skal man bare være opmærksom på, at det også er en naturlig ting at føle i kortere perioder.

- Vi føler os ofte utålmodige. Vi står utålmodigt og venter på bussen, eller vores partner er evigheder om at fortælle en historie og at komme til pointen, siger hun.

- Det, vi skal være opmærksomme på, er, hvis det begynder at flyde ind og være et generelt mønster, vi har i forskellige relationer i forskellige kontekster.

Det er svært at sige, hvornår og hvordan man skal reagere, siger Malene Friis Andersen, men hun har nogle råd til skridt, man kan tage.

Start med at række ud i de nære relationer, hvis du opdager, at du viser en eller flere symptomer på stress.

- Start med at dele dine tanker i de nære relationer. Der er meget ventilering, der kan ske, bare ved at sige det højt og få en spejling i din veninde eller i din partner, siger hun.

Oplever du, at symptomerne bliver værre, så handler det om at tage yderligere skridt, hvor du rækker ud til arbejdsgiveren eller derhjemme med helt konkrete løsninger.

- Du kan sige til din leder, at der er noget i livet eller arbejdslivet, der gør, at du har vanskeligt ved at holde fokus, fordi der er for mange bolde i luften, og at du gerne vil se på arbejdsmængden, siger hun.

- Derhjemme kan du aftale, at du får støtte. Det kan være en halv time om dagen, hvor man kan få lov til bare at gå eller løbe en tur.

Hvis det ikke hjælper, så kan man være nødt til at række ud til en professionel, men pointen fra stressforskeren er, at der er trin i processen, der skal tages, før det er for sent - og det er godt at være på forkant.

- Man skal ikke føle, det er skamfuldt eller et nederlag. Vi har alle en grænse for, hvor meget vi kan klare.