I en tid med udsigt til massive investeringer i det danske forsvar, siver det fortsat ud med vigtige medarbejdere fra Forsvaret.
Det viser nyt tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som DR har fået.
1.606 ansatte i Forsvaret afleverede sidste år en opsigelse til deres overordnede og forlod Forsvaret, mens politikerne på Christiansborg ellers stillede Forsvaret 155 milliarder kroner ekstra i udsigt over 10 år.
Det er det højeste antal såkaldte uforudsete afgange fra Forsvaret i de seneste 10 år bortset fra 2022, hvor 1.769 forlod Forsvaret.
Det er "en bombe" under den massive oprustning, Danmark har gang i Forsvaret som følge af den russiske storinvasion af Ukraine for to år siden, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
- Hvis vi ikke kan fastholde de soldater, vi har, og få flere ind og få dem til at blive, så kan vi ikke løse de opgaver, som vi kigger ind i med det trusselsbillede, vi nu har - med Rusland i Øst, med udfordringer oppe i Arktis og opgaver mod Syd. Det kan vi simpelthen ikke løse, siger han.
I yderste konsekvens kan personalemanglen i Forsvaret betyde, at de mange milliarder, der skal bruges på flere nye kampfly, luftforsvar, krigsskibe og andre store investeringer, ikke rigtig får den store effekt.
- Så må vi sige til vores allierede, at der er bare nogle ting, vi burde kunne, som vi ikke kan, siger Peter Viggo Jakobsen.
I den første delaftale i det nye forsvarsforlig fra januar blev det aftalt at sætte næsten fire milliarder kroner af til at styrke fastholdelse og rekruttering i Forsvaret. De investeringer har naturligvis ikke haft nogen effekt på antallet af opsigelser i 2023.
Fagforeninger: Skåltalerne skal veksles til handling
I de store fagforeninger med medlemmer fra Forsvaret har formændene i årevis råbt op om, at flugten blandt Forsvarets medarbejdere er et seriøst problem.
Men til trods for udsigten til en gevaldig oprustning for første gang i årtier, så står det altså stadigvæk slemt til. Opråbene har ikke hjulpet.
Det forstår Jesper K. Hansen, formand for CS – Centralforeningen for Stampersonel, godt.
- Der er jo ikke sket noget ude på tjenestestederne ved den enkelte soldat. Der går vi stadigvæk og venter på, at der skal ske noget. Som jeg plejer at sige, så er der ikke købt en bøtte maling endnu. Så man oplever ikke derude, at der er sket en forskel, siger han.
Han peger – ligesom formændene fra andre fagforeninger – på flere forhold, der gør, at Forsvaret mister vigtige medarbejdere.
Lønnen bør komme op, dårlig stand på bygningerne, mangel på materiel og ammunition og et arbejdsmarked i hele landet, der skriger på kvalificeret arbejdskraft, er nogle af de forhold.
Hos HOD – Hovedorganisationen af Officerer i Danmark – oplevede man det største antal opsigelser blandt medlemmerne i 10 år.
111 officerer valgte nemlig at sige op i 2023 ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Formand Niels Tønning vil snart se kronerne fra Forsvarsforliget komme soldaterne til gode.
- De kæmper dagligt med de mangler, de har både på materielsiden, ammunitionssiden og omkring mandskab. De har stadigvæk til gode at se noget – de vil gerne se skåltalerne blive lavet om til handling, siger han.
Også Tom Block, formand for HKKF – Hærens Konstabel- og Korporalforening – frygter for konsekvenserne for Forsvaret, hvis politikerne ikke snart får vist de ansatte i Forsvaret, at de rent faktisk har tænkt sig at investere i dem.
'Håber vi har en masse garager, så vi kan stille de nye ting der'
- Vi kan jo købe alt det materiel, vi vil, men hvis vi ikke har nogle ansatte til at betjene dem, så kan det jo være lige meget. Så håber jeg, vi har en masse garager, vi kan stille de nye ting i, for så kommer vi ikke til at bruge dem, siger han.
I HKKF er medlemmerne primært klassificeret som ufaglærte, selv om de går i krig for Danmark og løser diverse opgaver i Forsvaret.
Dét er et punkt, Tom Block især kæmper for at få ændret i forsvarsforligsforhandlingerne, fordi det vil give noget anerkendelse til soldaterne, som måske kan få dem til at blive.
- Hvis du ikke investerer i dine ansatte, det gælder også i det civile, så forsvinder folk jo. Og det er jo det, Forsvaret konkurrerer mod. Forsvaret skal ikke bare være en spændende arbejdsplads, men også en attraktiv arbejdsplads, siger HKKF-formanden.
For få uger siden sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at det er nødvendigt at bruge flere penge hurtigere på Forsvaret på grund af den stigende trussel fra Rusland, som både Nato-allierede og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har gjort opmærksom på.
Forsvarsminister: Vi vil bruge flere penge på de ansatte
I den første delaftale i forsvarsforliget, som landede i januar, blev der afsat 3,5 milliarder kroner til at styrke fastholdelsen og rektutteringen af medarbejderne i Forsvaret.
Men det er ikke nok, slår forsvarsminister Troels Lund Poulsen nu fast. Forligspartierne har forpligtet hinanden på at forhandle om yderligere tiltag igen, og det sker inden sommerferien, siger forsvarsministeren nu.
- Det er ikke nok. Vi kommer til at bruge flere penge på fastholdelse af vores medarbejdere, siger han.
Hvor mange?
- Det bliver jeg tydeligere om, når jeg fremlægger mine tanker om det, og det gør jeg inden sommerferien.
Men I har jo talt længe om fastholdelsesproblemerne i Forsvaret. Alligevel stopper folk stadigvæk. Hvorfor har I så svært ved at løse det problem?
- Vi er klar over udfordringen. Vi er i gang med at gøre noget ved det. Forsvaret skal blive bedre til at fastholde. Men jeg tror, at man skal indstille sig på, at der går lidt tid, før vi bliver bedre til at fastholde vores medarbejdere, siger Troels Lund Poulsen.
Han har dog en klar besked til de ansatte i Forsvaret - udover at han inden sommer vil fremlægge yderligere tiltag for dem i rammen af forsvarsforliget.
- Jeg vil sige til dem derude, at jeg er opmærksom på udfordringerne, og vi er i gang med at gøre det bedre og rette op på tidligere tiders problemer. Det får vi ikke klaret i år, det kommer til at tage lidt tid. Men vi kommer til at bruge yderligere penge på vores ansatte.