En enig højesteret har besluttet, at Boghandleren fra Brønshøj, Said Mansour, ikke længere skal kunne kalde sig dansk statsborger. Samtidig udviste retten ham fra Danmark for bestandigt – altså forevigt.
Dommen er blevet kaldt principiel og historisk, fordi aldrig tidligere har en dansk statsborger fået frataget statsborgerskabet på grund af kriminalitet.
DR’s retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, giver her et overblik over, hvad vi kan lære af sagen mod Said Mansour, der alene omhandler ytringer.
Hvilken konklusion kan vi drage af dagens højesteretsdom?
Først og fremmest er det jo en historisk afgørelse, da det er første gang, en dansk statsborger får frataget sit danske statsborgerskab, fordi han har begået noget kriminelt. Særligt er det interessant, at han får passet inddraget for det, man kan kalde for en ytringsforbrydelse. Han har aldrig planlagt et terrorangreb eller slået nogen ihjel, Mansour er alene kommet med sine opfordringer til terrorisme på Facebook og skrevet dem i mails. Her har Højesteret altså nu slået fast, at det i sig selv er så alvorligt, at det kan koste statsborgerskabet.
Er der nu sat det endelige punktum i sagen?
Nej, hans advokat har allerede sagt, at han vil forsøge at indbringe spørgsmålet for menneskerettighedsdomstolen for at få deres vurdering af udvisningsspørgsmålet efter menneskerettighedskonventionen.
Ender Said Mansour med at blive udsendt?
Højesteret har alene taget Said Mansours statsborgerskab og udvist ham for bestandigt. Hvorvidt han så reelt kan udsendes af Danmark, er et spørgsmål, som udlændingemyndighederne skal vurdere, når han er færdig med at afsone sin dom på fire års fængsel. Danmark må ikke udsende personer, der risikerer at blive udsat for tortur, og det er er netop et af forsvarets argumenter. Ifølge dem risikerer Mansour at blive udsat for tortur, hvis han vender tilbage til Marokko, og de bygger det blandt andet på, at Marokko allerede tidligere har bedt om at få ham udleveret til strafforfølgelse.